Beboerbladet.dk Portræt Hun spinder guld på regnvejrsdage
Portræt

Hun spinder guld på regnvejrsdage

Birgitte Kongsgaard Alex Tran 23. aug. 2017
Joan Ørting har kortlagt alle sine livs-kriser for at finde det gode eller guldet, som hun kalder det, i hver af livets kriser. Hun roser sig selv i spejlet og spiser aftensmad foran Netflix – for det er vigtigt at forkæle sig selv.
Joan Ørting Joan Ørting er 57 år. Hun tager rundt i hele landet og har kontor i København, men hun kobler fra, når hun er hjemme på Langeland. 1 af 2
Joan Ørting Joan Ørting med sin røde traktor på gården på Langeland. Her bor hun selv og bruger meget tid på at nyde naturen og passe sine dyr. 2 af 2

Farverige billeder af Joan Ørting, der slingrer sig i græsmarker, er sømmet i væggen hos Villa Wilder på Christianshavn i København, som er basen for Joan Ørtings sexskoler og terapeutiske undervisning. Hun kommer lidt forsinket nynnende op ad trapperne, direkte fra sin landejen-dom på Langeland. Hun har knaldrødt, stort hår og lyser op i et stort smil.

“Jeg skal lige sætte p-skiven, det kan man åbenbart gøre på telefonen nu om dage. Jeg tisser lige imens,” siger Joan. Hun lader døren til badeværelset stå åben
og snakker videre imens. Hun kommer tilbage, -sætter sig i sofaen, læner
 sig tilbage og lyner lynlåsen i sine bukser op.

Joan Ørting rådgiver på diverse platforme danskerne om sex, kærlighed og parforhold. Hun er sexolog, selvhjælpsterapeut, forfatter og optræder med jævne mellemrum på tv. Joan Ørting inviterer helt tæt på sit privatliv, mens hun karismatisk og selvsikkert vejleder danskerne igennem selvhjælp og parforhold. Men bag hækkene på det lille landsted på Langeland, hvor Joan bor, er hun en kvinde på 57 år, der for halvandet år siden blev skilt fra sin mand igennem 15 år, som målrettet forsøger at finde det gode i nedturen, eller som hun kalder det, lede efter guldet i en krise, der stadig gør ondt indimellem. 

STRIKTØJ, CITRONKAGE
OG TERMOKAFFE
Vi skal et smut tilbage til Søborg ved København, hvor Joan Ørting vokser op i KAB’s almene boligbyggeri. Her bliver hun født og bor med sin far, mor og søster. Hun husker, at Solnavej snor sig op ad en bakke, og på begge sider ligger gule huse af to etager. Fra toppen kan man se til Lyngby, og særligt nytårsaften er udsigten formidabel. Fædrene går på arbejde, mens kvinderne er hjemmegående. Mødrene mødes med stole, striktøj, citronkage og termokaffe. Herefter går de hver til sit for at skrællekartofler, ordne hår og smide forklædet, så der står frikadeller med brun sovs på tallerkenen, når manden kommer hjem. Her bor familier med børn, der leger hinkesten og dåseskjul. Det er det borgerlige Danmark.

Det er her, hun lytter til Daimi på LP’en synge: “jeg er sgu min egen, og jeg sætter min hat, som jeg vil”, der gør helt særligt indtryk på Joan, og her hun første gang ser musicallen “Hair”, da den kommer til Danmark i 1970’erne. Hun er betaget af det frie, kreative rebelske teatermiljø, og hendes far finder en teaterklub i Gladsaxe. Det er en gammel fabriksbygning, hvor publikum sidder på ølkasser med skumsæder med batiktryk foran en stor scene. Der er musik, sminke og kostumer og der, at mange af de store danske skuespillere spirer og bliver til. Det er her, Joan lærer at kysse og være ung.  Hun er tillknyttet klubben i 21 år og bliver som 19-årig selv teaterinstruktør.

Efter 21 år på og bag scenen skal Joan prøve nye veje og får for alvor øjnene op for sexologuddannelsen. Hun bliver klinisk sex-olog i Danmark og tager derefter på en skole i Holland, der er mere “learning by doing”, hvor man invol-verer sig selv og prøver øvelser af på egen krop.

En gammel folke-skole-veninde, der er journalist på Politiken, hører om Joans alternative forløb på en sexskole i Holland, og -tager med ned sammen med en fotograf for at skrive en reportage. Det bliver til en helsides søndagsudgave, og flere medier kontakter Joan efterfølgende. Blandt andet BT, der vil have Joan som brevkasseredaktør, og Joans bramfrie råd når nu ud til danskerne til morgenkaffen.  

TO VÆRELSER SOM SINGLE  
Senere i livet vender Joan tilbage til Danmark efter en periode i Sri Lanka og et forlist forhold, og hun står nu uden job, mand og bolig. Der kommer Joan i tanke om, at da hun var otte år, havde hendes far skrevet hende op til en almen bolig hos KAB. 

“Jeg havde ikke benyttet mig af det i 30 år, men jeg ringede derind og så en -lejlighed på Frederiksberg ved Rolfs Plads. Jeg vidste bare, at det var min. Den duftede bare af min lejlighed, med afhøvlede gulve og masser af lys.” 

Her bor Joan i 11 år. Hendes nabo er en iransk mand, som laver film, og de to bliver kolleger, da han ansætter Joan til at hjælpe--
med at lave en serie til Frederiksberg lokal-tv om et ungekollektiv. Der bor flere enlige under, over og ved siden af, og alle kender hinanden. I begyndelsen som færdiguddannet sexo-log skaffer Joan klienter i svømmehallen lige ved siden af. Hun sætter en kontaktannonce op i mændenes afdeling; “Problemer med sexlivet, kontakt mig – lige rundt om hjørnet”. Mange af hendes første klienter er derfor mænd fra svømmehallen. Hun ser glædeligt tilbage på årene som single
i en afdeling hos KAB.

“Vi mødtes tit i gården. Det var perfekt at være single der. En toværelses lejlighed, 66 kvadratmeter og i cykelafstand til arbejdet. Det var billigt, trygt og perfekt at leve sådan.”

Da Joan møder sin kæreste, bliver det alligevel småt for de to, og de bliver enige om at flytte til noget større. De finder en hjemmeside, hvor de kunne bytte bolig, og få minutter efter oprettelsen bliver de tilbudt en femvær-elses på Halmtorvet.  

MYSLI FORAN NETFLIX   
Lejligheden på Halmtorvet er nu et godt minde, og i dag står hun i den situation, at hun efter 15 år med sin eksmand er single igen, og det har hun været i halvandet år. Når tiden er, vil hun ger-ne selv møde en ny mand, men nu nyder hun friheden og prøver at få sig selv på fode efter bruddet og skabe sin egen glæde i livet.

“Vi singler skal ikke finde en kæreste eller lede efter en. Tal kærligt og forkæl dig selv. Få afhøvlet dit gulv eller forkæl kroppen med massage.”

Det med at forkæle sig selv er noget af det, Joan især råder alle til. For Joan er det de helt små ting i hverdagen, hvor hun tager sig tid til at nyde. Hun vågner kl. 6 og tager billeder af solen. Hun kysser hunden godmorgen, fodrer kattene og åbner for sine høns, som hun fodrer med solsikke-kerner. Hun -laver en god morgenkaffe med mælk, der skummer. Hun bader i sit badekar på guldfødder, som hun altid har drømt om og endelig ejer, hvor solen står ind igennem vinduet. Om aftenen spiser hun sin mad foran Netflix, som er en onlineudbyder

af film og serier. Hun bruger meget tid på Netflix hver -aften, og hun elsker det. Ofte spiser hun nogle madder eller mysli imens, men når hun laver rigtig varm aftensmad, er det en sejr.

Hun synes, at det er så vigtigt at elske sig selv, før andre kan elske en.

Vi skal have opfyldt vores kærlighedsbeholder og derefter finde en kæreste, der også har en fyldt kærlighedsbeholder, så der er balance i forholdet.”  

“NO MAGIC WITHOUT LOVE”
Joan har et selvhjælpskursus, hvor 25 kvinder mødes og får redskaber til, hvordan de lærer at elske sig selv og få mere selvværd. En af øvelserne er, at man skal se sig selv i spejlet hver dag og sige til sig selv “Jeg elsker dig, og jeg forlader dig aldrig”, for hvem vil leve et liv med en, der ikke engang vil leve sit eget liv, spørger hun. Hun ser ingen grund til at have så travlt.     

Over halvdelen af kvinder er singler i dag, og vi har så travlt med at finde en, der kan elske os. Kvinder har et biologisk ur, hvis man vil have børn, men det kræver altså ikke en mand. Hvorfor ikke få de skønneste børn selv og opdrage dem med sine veninder?”

Joan besluttede sig selv for, at hun ikke ville have børn, da hun var 38. Hun ville ikke længere være afhængig af at skulle finde god DNA, så hun kunne få børn. Hun ringede og spurgte sin far, om det var i orden, og han var enig med hende i, at universet havde andre planer for Joan, end at hun skulle være mor. Det var en lettelse for Joan, der gerne ville kunne have det sjovt uden at jage gode gener til potentielle børn, for der skal være kærlighed i det.   

Det interesserer mig ikke at have sex og erotik uden kærlighed. Det siger mig ingenting. Jeg kan slet ikke one night stands, det har jeg aldrig dyrket. Så er det bare to stykker kød, der kører imod hinanden, og lige meget hvor frækt det end er, føler jeg mig efterladt tom. No magic without love.” 

OFFERROLLEN ER IKKE -INNOVATIV   
Noget af det, Joan især har taget med sig igennem livet, og som hun også praktiserer på sine kurser i selvhjælp, er, at man skal finde guldet i nedturen. Hver gang det er hårdt, forsøger livet at lære dig noget nyt, så du kan blive klogere.

Alle mennesker kommer til at opleve lidelse igennem livet. Det er et livsvilkår. Det er universets gave, selvom det føles ad helvedes til. Når du står midt i det, skal du være der for dig selv, græde og omfavne dig selv, ringe rundt til venner og veninder. Nogle bliver ofre og synes, det er synd for dem, mens andre ser, der er guld at hente, men offerrollen er ikke særlig innovativ.”

Joan har selv arbejdet-- med at finde guldet i de nedture, hun har haft igennem livet. En af de store nedture var, da hendes mor fik kræft. Joan var kun 14 år, da hendes mor blev syg, og moren døde, da Joan var 21 år. Selvom det var svært at finde, var guldet i den krise, at Joan blev selvstændig og nødt til at gå sine egne veje. En anden nedtur var, da hun giftede sig med en mand fra Sri Lanka, der endte i et stofmisbrug. Her var guldet, at hendes interessere for terapi opstod, som er grunden til, hun laver det, hun gør i dag. Den seneste krise i Joans liv var skilsmissen for halvandet år siden, og her leder hun stadig efter guldet, eller hvad livet kan lære hende her.  

Jeg er stadig i krisen, men jeg tror, at guldet bliver, at jeg er gladere for livet end nogensinde før. Jeg er ikke forelsket i nogen mand, men forelsket i livet, og kan blive lykkelig alene. Det er ikke farligt.”   


Beboerbladet nr. 3 - 2017

Print Send