Beboerbladet.dk Portræt Eks-præsident bor til leje i nordvest
Portræt

Eks-præsident bor til leje i nordvest

Katrine Nadia Jørgensen Alex Tran 15. maj. 2017
Han startede livet som fattig nomade og endte som præsident i Somalia. Ahmed Dualeh har tilbragt et halvt århundrede i Danmark, og det er netop lysten til at udbrede de danske værdier, der gjorde ham til præsident for fem år siden.
Fotogalleri Vores almene boliger og velfærdssystem er noget af det, Ahmed Dualeh drømte om at få indført i Jubaland, da han blev præsident i 2012. 1 af 2
Fotogalleri Zahra har været gift med Ahmed Dualeh i 50 år. Hun er stolt, fordi filmen om hans liv snart kan ses i fjernsynet. 2 af 2

Han bor i en ganske almindelig lejebolig i det københavnske nordvestkvarter. En pakket kuffert i entreen er eneste tegn på, at han er en populær mand. “Den står altid klar, for jeg er på mange forretningsrejser,” siger Ahmed Dualeh, da vi møder ham i lejligheden på Møntmestervej, hvor han bor sammen med sin kone Zahra.

71-årige Ahmed Dualeh blev født ind i en fattig no­madefamilie i Etiopien og har en livshistorie, der er lige så broget som beboersammensætningen i nordvest. Han har været urmager i Somalia, uddannet sig til kaptajn i Danmark og sejlet på de syv verdenshave for blandt andet A. P. Møller Mærsk. For fem år siden blev han udnævnt som præsident i Jubaland i det sydvestlige Somalia, hvor regionens mange eksilsomaliere sikrede ham magten. Ønsket om at udbrede de danske værdier fik ham til at stille op til posten.

“Vi er gode til at samar­bejde i Danmark. Vores almene boliger, velfærdssystem og ligestillingen imellem kønnene viser, at vi aktivt deltager i at bygge vores samfund op. Somalia består af nomader og indi­vidualister, der tror, at de kan klare alting selv. Jeg ville vise dem, at man kan tale sig frem til en fredelig løsning i stedet for at trække pistolen,” siger han.

Somalia har været plaget af borgerkrig siden 1991, så det var lidt af en opgave, præsidenten havde foran sig. Alligevel lykkedes det ham at få resultater igennem i løbet af de fire år, han sad på posten. De første almene boliger blev for eksempel etableret, og han sørgede for at få besat næsten halvdelen af ministertaburetterne med kvinder.

Drømmen om mulighedernes land
Det var netop drømmen om ligestilling, der fik Ahmed Dualeh til at rejse til Danmark i 1967. Hjemme i ­Moga­dishu var han faldet over en artikel i et ugemagasin, der overbeviste ham om, at Danmark var mulighedernes land.

“Jeg læste om en præst fra Kroager, en lille by i Sydjylland, der var blevet multimillionær, fordi han havde lavet sit eget rejsebureau. Hold nu fast. Hvis en præst kan få succes, kan en fattig afrikaner som jeg selv også,” siger Ahmed Dualeh og slår et stort grin op. ­Artiklen handlede selvfølgelig om stifteren af Tjæreborg Rejser, og det fik den unge afrikaner til at dykke ned i Danmarks historie på det lokale bibliotek. Han fandt hurtigt ud af, at vi var en ­nation af søfarere og vikinger, og det afgjorde sagen.

“Jeg var knap fyldt tyve år, men jeg vidste, at jeg skulle være kaptajn. Jeg ville være den store mand på verdenshavene og havde allerede gået på søfarts­skole i Somalia,” siger han.

En ansøgning blev sendt til det danske undervisningsministerium, og et par uger senere var han optaget på søfartsskolen i Esbjerg. Der var bare en enkelt betingelse. Han skulle lære det danske sprog på tre måneder.

“Jeg bankede dem sønder og sammen, da jeg gik til eksamen efter lidt mere end to måneder,” siger han stolt. Derefter fik han fuldt stipendiat af den danske stat og muligheden for at uddanne sig til skibsfører. Men han skulle starte fra bunden og ikke være bange for at få jord under neglene.

“Jeg startede som dæksdreng. Det vil sige, at jeg blev ekspert i at vaske toiletterne,” griner han. “Det var meget hårdt at være til søs, og da jeg var eneste afrikaner på skibet, blev jeg udsat for lidt af hvert i starten. Søfolk er en race for sig, og sproget var hårdt, og jeg kom tit op at slås. Men jeg er stædig og ikke bange for at tage fat.”

Efter otte års uddan­nelse på blandt andet Skole­skibet Danmark, var han endelig­ kaptajn. Han klarede prøvelserne ved hjælp af en god portion stædighed, der stammer fra en hård barndom uden tag over hovedet.

11 søskende, kvæg og ­kameler
Ahmed Dualeh blev født ind i en familie med 11 søskende, to forældre og masser af kvæg og kameler. De levede som nomader i Etiopien og pakkede deres hytter sammen, hver gang de løb tør for græs og vand. Ahmed Dualeh lærte at overleve på den hårde måde, og da han var omkring seks år, måtte familien flygte til Somalia på grund af det etiopiske regimes undertrykkelse. Den store familie endte som hjemløse i hovedstaden Mogadishu, der dengang var en italiensk koloni.

“Min mor døde under flugten i forbindelse med en fødsel. Mine mindste søskende døde af sult foran næsen på mig, og til sidst efterlod min far os i Mogadishu helt alene. Han kunne ikke give os mere. Jeg blev voksen alt for tidligt, fordi jeg som barn skulle klare strabadserne helt alene.”

Skæbnen ville det, at han blev adopteret af en italiensk urmager, der ledte efter en frisk dreng, der kunne agere hjælper i butikken. Ahmed Dualeh blev udrustet med lup og pincet, og han lærte at tage fat, skrubbe gulve og vaske vinduer. Men som teenager begyndte drømmen om livet til søs at ulme, og hans rejse til Danmark blev samtidig et endegyldigt farvel til adoptivfaderen.

Reservefar var ekspert i husholdning
Da den unge afrikaner kom til Danmark, var han heldig at flytte ind hos en ældre herre, der tog ham under sine vinger. Fem år endte han med at bo til leje hos Jørgen Olsen, der arbejdede som underviser på Kunstakademiet i København. 

Her lærte han at lave mad og vaske tøj, og det gjorde­ ind­tryk på den unge sømand.

“Jeg troede, at rengøring og madlavning var kvindernes opgave og var helt forbavset. Men Jørgen lærte mig at lave mad, og han blev faktisk en slags reservefar for mig, fordi han også vejledte mig i, hvordan det danske samfund hang sammen. Senere kom mine børn til at kalde ham farfar.”

Da Ahmed Dualeh skulle giftes med sit livs udkårne, var det også Jørgen, der hjalp med at finansiere gildet. Zahra boede stadig i Somalia på det tidspunkt, og Jørgen betalte flybilletten og hjalp med at søge om familiesammenføring i Danmark.

“Da Zahra kom hertil, havde Jørgen bygget hele første sal om og var selv flyttet ned i kælderen, hvor jeg ellers plejede at bo. Han byggede også dæmpende lys ind i huset, som var meget moderne dengang, og instruerede mig i, at jeg skulle bære min kone op ad trappen, når vi kom hjem efter brylluppet,” smiler han.

Zahra og Ahmed Dualeh fik fire børn i alt, og da de første kom til, begyndte familien at drømme om eget hus og have. De fandt et rækkehus i Klarup uden for Aalborg, fordi den unge kaptajn havde fået arbejde hos A. P. Møller Mærsk. Men det blev ikke uden ­deres reservefar. Derfor købte Jørgen et lille hus i gåafstand til familien.

“Han ville være i nærheden af os, og indtil sin død besøgte vi ham dagligt sammen med børnene.”

Nordvest i shorts og ­skinnende jakkesæt
Da børnene fløj fra reden, flyttede ægteparret til København. De ville være tættere på deres søn, der studerer i hovedstaden. 

De andre tre børn har travlt med karrierer i udlandet, og ­Ahmed Dualeh var begejstret, da han fik tilbudt en treværelses lejlighed i nordvestkvarteret.

“Jeg er glad for, at her er usnobbet og mangfoldigt. I vores opgang alene bor der fem forskellige nationali­teter. Folk er simple, vi kan snakke med naboerne og hygger os, når vi vasker tøj samme sted,” siger Ahmed Dualeh og tilføjer, at han engang imellem sørger for at dukke op i shorts i stedet for det skinnende jakkesæt, han har iført sig i dagens anledning.

“Min mand er jo berømt i området. Han er kendt som præsidenten,” tilføjer hans kone, der netop er trådt ind ad døren til stuen for at anrette et par somaliske specialiteter til os.

“I Somalia skal han have bodyguards med sig for at kunne gå på gaden. Herhjemme kan vi tage bus 5A igennem hele byen uden at blive skudt. Vi er enormt taknemmelige,” slutter hun.

For et år siden trak Ahmed Dualeh sig fra præsidentposten i Somalia. Han blev nødt til at prioritere familien derhjemme. Nu ser han frem til mange flere busture igennem byen sammen med konen, selvom der nok går lidt tid, før han helt slipper for at blive genkendt som “præsidenten”. 


  I det sydvestlige Somalia ligger regionen Jubaland, der har sin egen regering, som er blevet dannet af de mange eksilsomaliere, der har forladt landet på grund af borgerkrig. Jubaland  er et af de rigeste områder i Somalia og er næsten tre gange så stort som Danmark.


Beboerbladet nr. 2 - 2017

Print Send