Beboerbladet.dk Nyhed Se drømmene fra Vapnagaard
Nyhed

Se drømmene fra Vapnagaard

Kenneth Wöhlisfelt 6. nov. 2017
Fotografen Ken Hermann har netop åbnet sin udendørs kunstinstallation "Drømme fra Vapnagaard" i boligområdet i Helsingør Kommune.


Videofotograf: Stefan Kai Nielsen

Ken Hermann har arbejdet i Vapnagård og fotograferet de folk, der bor her, i deres stuer. Det er der kommet 10 meget forskellige portrætter ud af. Billederne blev taget i løbet af september og kan nu altså ses i boligområdet.

“Vapnagaard er utrolig spændende set med mine øjne. I en opgang ligner alle boligerne jo næsten hinanden: Man har de samme rum. Køkkener, stuer, badeværelser og vinduer er ens. Så rammen er den samme for alle beboerne. Men alligevel bor folk meget forskelligt. Der er en stor mangfoldighed i Vapnagaard, og folks hjem er et godt billede på deres drømme,” siger Ken Hermann.

Livet i en almen ¬bolig er bestemt ikke ukendt for fotografen, der trådte sine barnesko 3i Odense, hvor familien boede i Mælkehatten, der er en del af boligorganisationen Kristiansdal.

“Jeg elsker kontraster, og i Danmark finder man dem specielt i de almene¬ -boligområder. For en fotograf er det langt mere spændende end en villavej med ens bøgehække.” 

Værkerne måler 3x2 meter og hænger udenfor Servicecenteret i boligområdet.

KEN HERMANN

• Ken Hermann har udstillet i Paris, London og Tokyo, og hans motiver har været i National Geographic, Die Zeit, CNN m.m.
• Du kan se nogle af hans spændende og farverige billeder på hjemmesiden: kenhermann.dk


Læs også:

Verdenskendt fotograf stiller skarpt på Vapnagaard

Print Send