Beboerbladet.dk Nyhed Nina: ”Måske ender Humlevænget på ghettolisten om nogle år”
Nyhed

Nina: ”Måske ender Humlevænget på ghettolisten om nogle år”

Ingrid Pedersen Kim Agersten 10. mar. 2018
Nina Svensson frygter, at store huslejestigninger får de velfungerende familier til at flytte fra Humlevænget, der har alvorligt behov for en renovering.
Gavlen styrtede sammen. Derfor skal fugerne krattes ud, så der kan isættes murbindere for at stabilisere murene.
Gavlen styrtede sammen. Derfor skal fugerne krattes ud, så der kan isættes murbindere for at stabilisere murene.
Da en håndværker for nogle år siden skulle lave en mindre reparation af gavlen på et af de 392 rækkehuse i Humlevænget i Brønshøj, faldt et stort stykke af muren ned.

Det er for længst repareret, men det understreger, at de røde rækkehuse, der er bygget i slutningen af 1930’erne trænger til en gennemgående renovering. Den er da også på vej. Eller var - for nu er beboerne grebet af usikkerhed.

”Jeg fik et kæmpechok, da det gik op for mig, at vores renoveringsplan risikerede at blive udskudt,” siger klinikassistent Nina Svensson.

Hun er nyvalgt formand, og hun og hendes mand har boet i Humlevænget i 32 år - og opdraget fire børn på deres 79 kvadratmeter.

Læs også:
Susanne: Jeg kan ikke blive boende, hvis huslejen stiger 2000 kr. 
Formand: Vi får svært ved at tiltrække nye beboere
Lis Larsen må bo med fugt og skimmelsvamp i årevis 
Ivan venter på renovering af sin lejlighed: Der sivede afføring og urin ud af faldstammen 

Arbejdet på det i 10 år
Humlevænget er bygget i 1930’erne, og datidens byggematerialer var ikke altid af bedste kvalitet.

Igennem årene er der sket rigtig meget istandsættelse – blandt andet er tag og vinduer udskiftet uden støtte fra Landsbyggefonden.

Men nu står de over for en gennemgribende renovering, der i alt koster 670 millioner kroner.

Heraf er beboerne blevet lovet støttede lån på 150 millioner fra Landsbyggefonden, mens de selv skal betale de 527 millioner. Arbejdet omfatter blandt andet isætning af murbindere, der skal forhindre murene i at styrte sammen, nye kældertrapper, nye faldstammer og dermed renovering af badeværelser, balanceret udsugning, der skal forbedre indeklimaet.

Badeværelserne er fra 1938 og meget små. Bruseren er koblet sammen med håndvasken, men ved at flytte en væg 10 centimeter kan de blive meget bedre. Beboerne får under alle omstændigheder en huslejestigning på grund af de forbedringer, der også sker.

Men uden pengene fra Landsbyggefonden bliver stigningen på omkring 3.000 kroner, og det kan mange pensionister og enlige mødre ikke betale.

Attraktivt område
Nina Svensson betegner området som både attraktivt og eftertragtet, og for tiden er der 26 års ventetid på en bolig. Den er selvfølgelig vokset, fordi kommunens anvisningsret har skubbet andre foran i køen. Der er en vis forståelse for, at dårligt stillede medborgere skal have hjælp til en bolig.

Der er fortsat tale om et velfungerende - og godt blandet – beboelsesområde med plads til både lærere, sygeplejersker, klinikassistenter, den enlige irakiske mor med tre børn, akademikeren og de psykisk syge, der aldrig viser sig uden for deres lejlighed.

”Omkring en fjerdedel har anden etnisk baggrund – og det fungerer godt,” siger hun.

Kom til kaffe
Men hun frygter, at Humlehaven forfalder, hvis ikke de planlagte renoveringer bliver sat i gang nu.

”Og hvis vi selv skal finansiere det hele, stiger huslejen så meget, at nogle vil blive tvunget ud."

”Det er synd. Men endnu værre er det, at store huslejestigninger gør boligerne så dyre, at mange af de velfungerende familier overvejer at flytte herfra og måske købe et hus. Hvis de stærke, initiativrige familier flytter, ender vi måske på ghettolisten om nogle få år,” frygter hun.

Nina Svensson vil gerne invitere ministrene på kaffe i sit boligområde.

”De burde komme herud og se, hvordan et helt almindeligt boligområde for hr. og fru Jensen fungerer, og hvor både Michael og Muhammed bor og er kammerater. Måske ville de så forstå, hvilke værdier vi har og bidrager til samfundet med,” siger hun.

Pensioner
Dybest set forstår hun slet ikke regeringens dispositioner, for som hun siger:

”Der er jo også folk, der ikke har nogen pensionsopsparing. Kan regeringen så også finde på at tage halvdelen af min pensionsopsparing for at fordele den til dem, der ikke har nogen? Jeg føler, det er det, de gør med lejernes penge,” siger hun.

10 års arbejde
Det er omkring ti år siden, at beboere og bestyrelse tog fat på planlægningen af den gennemgribende renovering, og nu er de klar til at gå i gang. De troede, at en del af finansieringen var sikret via Landsbyggefonden. Men nu breder usikkerheden sig, for de frygter, at projektet slet ikke kan gennemføres – eller bliver udsat, så der sker yderligere skader på deres boliger.

”Desuden har vi jo haft store udgifter til ingeniører og andre, der har hjulpet med projekteringen, og hvis hele projektet bliver udskudt, skal vi jo under alle omstændigheder finansiere dem,” siger hun.

 

Print Send