Beboerbladet.dk Nyhed Karin indsamler underskrifter imod regeringens ”ghettoplan”
Nyhed

Karin indsamler underskrifter imod regeringens ”ghettoplan”

Samina Usman Stefan Kai Nielsen 20. mar. 2018
Online underskriftsindsamlingen ”fingrene væk fra lejernes penge” har fået en manuel version. På få dage er det lykkedes beboer Karin Thomsen at samle mange underskrifter ind i Baunebjerghuse i Humlebæk ved at stemme dørklokker.

Utætte boliger. Skimmelsvamp. Og rådne vinduer. Alt tyder på, at beboere uden for udsatte boligområder kommer til at vente i mange år på at få gennemført tiltrængte renoveringer. Regeringen lægger nemlig op til at tage 12 milliarder af lejernes penge i Landsbyggefonden til at finansiere parallelsamfundsudspillet med.

Og det er Karin Thomsen indigneret over. Sammen med fire andre beboere har hun sat en online underskriftsindsamling i værk under navnet ”fingrene væk fra lejernes penge”. I skrivende stund har over 11.000 beboere skrevet under. De opfordrer alle, der er enige i protesten, til at skrive under. Det kan man gøre her:

https://www.skrivunder.net/fingrene_vak_fra_lejernes_penge  

Har du lyst til at samle underskrifter ind i dit område eller gøre beboerne opmærksomme på underskriftsindsamlingen ved at sætte sedlen op i din opgang, kan du downloade den her

Underskriftsindsamlingen slutter den 6. april 2018.


Men  de beboere, som ikke er på nettet,  får også mulighed for at afgive en underskrift.

”Beboerne skriver under med det samme. Jeg er overrasket over, hvor mange beboere der er inde i sagerne. Jeg fornemmer en klar sympati for sagen,” lyder det fra 74-årige Karin Thomsen, der indtil videre samler underskrifter i sit eget område i Baunebjerghuse i Humlebæk.

48 beboere har allerede skrevet under. Men opgaven har vist sig at have sine udfordringer. For mange etageejendomme i området har lås på døren.

”Jeg giver ikke op. Min plan er at komme ud igen inden for den nærmeste fremtid for at samle underskrifter. Jeg håber, at vi på den måde kan presse partierne til at tænke sig om en ekstra gang,” lyder det håbefuldt fra hende.

Læs også:
Formand: Vi får svært ved at tiltrække nye beboere
Lis Larsen må bo med fugt og skimmelsvamp i årevis 
Susanne: Jeg kan ikke blive boende, hvis huslejen stiger 2000 kr. 
Ivan venter på renovering af sin lejlighed: Der sivede afføring og rurin ud af faldstammen

Print Send