Beboerbladet.dk Nyhed Formand: Vi får svært ved at tiltrække nye beboere
Nyhed

Formand: Vi får svært ved at tiltrække nye beboere

Samina Usman Emil Frej Hansen 9. mar. 2018
Varmen piber ud af vinduer og døre hos beboerne på Riffelhavevej i Holbæk. Afdelingsformand Torben Joconde advarer imod, at nye beboere vil fravælge området, fordi udviklingen går i stå.
Beboerne på Riffelhavevej i Holbæk hos Boligselskabet Sjælland har i flere år døjet med skimmelsvamp og fugt. Vinduer og døre er så utætte, at beboerne har svært ved at holde varmen i de 54 boliger. 65-årige afdelingsformand Torben Joconde er en af dem.

Han er stærkt utilfreds med regeringens plan om, at beboere uden for udsatte boligområder risikerer at gå glip af renovering, på trods af at de har sparet op til det over huslejen.

”Det er jo hul i hovedet og fuldstændig vanvittigt. Folk bliver syge af skimmelsvampen. Og det er svært at holde en ordentlig temperatur, fordi vinduerne er så utætte
, og det piber ind. Jeg fryser ikke, men det er der nogle beboere, der gør. Jeg håber, at regeringens planer ikke bliver gennemført. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man overhovedet kan få den tanke,” siger han.

Læs også:
Lis Larsen skal bo med fugt og skimmelsvamp i årevis 
Ivan venter på renovering af sin lejlighed: Der sivede afføring og urin ud af faldstammen 
Susanne: Jeg kan ikke blive boende, hvis huslejen stiger 2.000 kr

Torben Joconde frygter, at hvis renoveringen af de 54 boliger på Riffelhavevej først bliver en realitet efter 2025, vil ressorucestærke beboere flytte derfra. Og det vil føre til tomme boliger, som vil give huslejetab. Han har nemlig svært ved at forestille sig, at nye beboere vil flytte ind i noget, hvor varmen piber ud.

”Jeg synes
, regeringens plan er forfærdelig og vil give en masse negative følgeeffekter. Jeg tror ikke, at her vil flytte nye folk ind, hvis de ved, at renoveringen bliver udskudt. Hvorfor skulle man give 6.000 kroner om måneden i husleje, når man ved, at varmen piber ud af vinduer og døre,” spørger han retorisk.
 
Print Send