Beboerbladet.dk Nyhed Anne-Bodil Olsen: Det går jo allerede den rette vej
Nyhed

Anne-Bodil Olsen: Det går jo allerede den rette vej

Charlotte Holst Thomas Jensen 3. maj. 2018
Da Anne-Bodil Olsen for 30 år siden flyttede til Agervang, var hun skeptisk. Men hun bor der endnu. Dør om dør med sin datter Line-Marie Olsen.

“Ja, vi har jo Fælleden lige heroppe bagved. Den stræk­ker sig langt, så det er let at komme ud i naturen.”

Anne-Bodil Olsen peger over den lille sø ved det nye fælleshus. Agervangs ind­bydende mødested.

Her kan man komme at tale med sundhedsplejersker, boligsociale medarbejdere, politi, frivillige eller andre, der tager imod med åbne arme.

“De er så engagerede her. Der er ikke en beboer, der går herfra uden svar og hjælp,” siger 29-årige Line-Marie Olsen, der er pædagogisk assistent i en vuggestue.

Hun er Anne-Bodils datter, er vokset op i Agervang og har i dag sin mor som nabo.

Da Anne-Bodil Olsen flyttede til boligområdet for 30 år siden, havde hun ikke lyst.

“Jeg skulle i hvert fald ikke derud. Jeg havde hørt dårlige ting om det,” husker Anne-Bodil, der lige er blevet folkepensionist. Hun har tidligere arbejdet som taxachauffør, i børnehaver og meget andet.

Læs også:
Kiraz Boyaci: Jeg har altid følt mig tryghed

Mærkater i stedet for mennesker
I dag er Anne-Bodil Olsen afdelingsformand i det kvarter, hun ikke turde flytte ud i. Hun er målløs over, at Agervang er blandt de 16 ghettoer i Danmark, der er på regeringens hårde liste.

“Det virker forrykt. Der er lavet flere nabo-undersøgelser, som alle viser stor tryghed.”

Det er nu heller ikke antallet af dømte, der har sendt Agervang i den hårde gruppe. Men der er en stor del af beboerne, som er arbejdsløse og ikke har anden uddannelse end grund­skolen.

Line-Marie Olsen for­står ikke, hvorfor det skal gå ud over mange almindelige menneskers hjem.

“Det er som om, man ikke ser på mennesket, men bare sætter en mærkat på.”

Flytter bare problemerne
Hverken hun eller hendes mor kan se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at skifte 60 procent af lejlighederne ud med eksempelvis ungdomsboliger eller nedrivning, som der er lagt op til i regeringens udspil mod parallelsamfund.

“Hvor skal folk flytte hen? Hvis det er for at løse sociale problemer, så løser du dem jo ikke ved at flytte folk et andet sted hen. Vi har lige renoveret herude for en formue,” siger Anne-Bodil.

Hendes datter tilføjer:

“Man kommer måske også til at splitte familier. Det skaber utryghed. Hvorfor må jeg ikke bo ved siden af min mor?”

Skaber nærhed og tryghed
Både mor og datter ved godt, der er sociale problemer i Agervang. De bliver dog ikke løst ved at jævne boliger med jorden, mener de. Til gengæld skal man gøre det, man allerede gør: Skabe nærhed, tryghed og tilbyde hjælp. Både ved at opsøge beboerne og være et åbent og varmt fælleshus, man altid kan gå til.

“De er så gode til det hernede. Man bliver hørt, set og anerkendt. Man kan spørge om alt, og vi kan jo se, det går den rette vej herude,” siger Line-Marie Olsen.


Beboerbladet nr. 2 - 2018

Print Send