Beboerbladet.dk Nyhed 10-13-årige drenge er mest udsatte for bandepåvirkning
Nyhed

10-13-årige drenge er mest udsatte for bandepåvirkning

Samina Usman 13. nov. 2017
Nyt forskningsprojekt viser, at smådrenge, der bliver italesat som ­ballademagere, er i større risiko for at blive hevet ind i en bande. Forsker mener, at man som forældre skal være ekstra opmærk­somme på denne gruppe.

Vi hører ofte om dem. Banderne. Men fænomenet er ikke kun bemærkelsesværdigt for Danmark, for bander eksisterer stort set i hele verden. Derfor er der heller ikke et klart svar på, hvordan man definerer en bande. Psykolog og forsker Kirsten Elisa Petersen, Aarhus Universitet, der har undersøgt, hvorfor unge mænd bliver tiltrukket af bander, har dog et bud på en definition: unge, der befinder sig i grupperinger og begår kriminalitet.

I Danmark findes der statistikker, ekspertudsagn og andet om banders eksistens, men ingen har rigtig talt med bandemedlemmerne. Kirsten Elisa Petersen har som en af de få forskere i landet interviewet ti bandemedlemmer igennem flere år. Hun lægger ikke skjul på, at forskningen i miljøet på mange områder har været en øjenåbner for hende.

“Jeg blev allermest over­rasket over, hvor enslydende bandemedlemmernes fortællinger var. De følte alle, at skolen ikke var noget for dem. I en tidlig alder af omkring 10-13 år begyndte de at lave ballade i skolen og oplevede, at de blev italesat som nogle, der lavede bal­lade, hvorefter de begyndte at pjække og hænge ud på gader og stræder og begå småkriminalitet. Senere blev de enten selv opmærksomme på, at der var bander i nærområdet eller blev opsøgt af banderne og inviteret ind i form af muligheder for at begå mere kriminalitet, knytte fællesskaber, opleve spænding og for at lave sjov og ballade,” fortæller hun.
Kort sagt har man større sandsynlighed for at blive rekrutteret i en bande, hvis man har det svært i skolen, lever på gaden, er en dreng og i øvrigt færdes i et bolig- eller nærområde, hvor der eksisterer bander i forvejen.

For letkøbt at give ­forældre skylden
En anden observation, som også kom bag på hende, var, hvordan bandemedlem­merne som børn formåede at beskrive over for forældrene, at de tilsyneladende var i skole, uden at forældrene opdagede, at de rent faktisk undlod at gå i skole.
“Selv om der gik rygter om, at nogle af de unge var i en bande, troede foræl­drene, at det var de andre, der havde begået ulovligheder, og at deres eget barn var uskyldigt. De fleste unge har gjort en dyd ud af at skjule deres aktiviteter over for forældrene, og hvis man ellers er et barn, der opfører sig ordentligt derhjemme, så kan man skjule det. Derfor er hele den blaming med forældrene for letkøbt, for de fleste ved det simpelthen ikke,” siger hun og fortæller, at hun nu skal i gang med et større forskningsprojekt, hvor forældrene også skal inddrages.

Omsorgsfulde forældre
Al international forskning i bandekriminalitet og bande­grupperinger viser ifølge Kirsten Elisa Petersen meget entydigt, at de unge kommer fra hjem, hvor forældre ikke kan tage vare på børnene og ikke er omsorgsfulde og opmærksomme. Men det samme billede tegner sig ikke for de bandemedlemmer, Kirsten Elisa Petersen har inter­viewet. De fortæller, at de kom fra hjem, hvor forældrene var ressourcestærke, hvad angår omsorg og kærlighed, og som havde et behov for, at deres børn klarede sig godt i skolen og tog en uddannelse, men ikke rigtig vidste, hvordan de skulle hjælpe dem.
Selv om de unge har det tilfælles, at de er i en bande, er deres bevæggrunde for at være i en bande til Kirsten Elisa Petersens overraskelse farvet af deres etnicitet.
“Drenge med etnisk dansk baggrund går primært i en bande for at begå kriminalitet, mens drenge med anden etnisk baggrund end dansk ser ud til at være i en bande for fællesskabets skyld, for at have et tilhørsforhold og for broderskabets skyld. Kriminaliteten er altså ikke omdrejningspunktet for dem. Broderskabet er årsagen til, at de forbliver i bandemiljøet,” siger hun.

Derfor er boligsociale indsatser vigtige
Kirsten Elisa Petersen roser de boligsociale indsatser, som ifølge hende er med til at forebygge, at børn og unge bevæger sig ind i bander.
“Der bliver lavet mange vigtige boligso­ciale indsatser, der prøver at forebygge, at børn og unge bevæger sig ind i bander. Det er dem, der på forskellig vis har kontakt med de børn og unge, der bor i et boligområde. Det er meget vigtigt med det ­boligsociale arbejde,” oplyser hun.

...................................................................................................

Mistænker du dit barn for at være i en bande?
Kontakt skolen og fritids- og ungdomsklubberne i nærområdet og sig, at du er bekymret for dit barn eller har en mistanke om, at dit barn er i en bande, råder Kirsten Elisa Petersen. Hvis du har talt med dit barn, og barnet benægter, så giv den information videre og sig, at du har brug for, at der er nogle, der kigger med og iagttager dit barn og ser, om der er noget i dine bekymringer.

Sådan er bandelivet:
Når en ung er i en bande, betyder det som regel et liv i stress og jag og med meget grov kriminalitet og personfarlig kriminalitet. Et bandemedlem har fortalt Kirsten Elisa Petersen, at han i flere år levede med politirazziaer, hvor familien blev vækket og lejligheden endevendt, og det oplevede forældrene og de små søskende. Man får sat hele sit liv i stå, både familie- og skolemæssigt, og man lever på kanten af alt i forhold til kriminalitet.

Hvorfor er der bander:
Kirsten Elisa Petersen fortæller, at banderne ofte er de steder, hvor der er fattigdom og eksklusion af børn og unge på et samfundsmæssigt plan eller dér, hvor etniske minoriteter ikke er inkluderet i samfundet. Bander opererer over det hele i Danmark, primært i storbyområder. Men de er også på Lolland i områder, hvor man finder børn og unge, der er i udsatte marginaliserede positioner i samfundet.

................................................................................................... 

Kirsten Elisa Petersen  giver gode råd til, hvad I kan  gøre som  forældre:

1. Vær opmærksom på, hvordan dit barn klarer sig i skolen. Hvis man som forældre har et barn, der pjækker fra skole og holder op med at interessere sig for de fritidsaktiviteter, barnet ellers har interesseret sig for, og hvis man har en dreng, vel at mærke i 10-13-års-alderen, så skal man som forældre være opmærksomme.

2. Sørg for at skabe gode forudsætninger for, at dit barn er glad for at gå i skole og oplever sig selv som værende dygtig til at gå i skole. Læs med barnet og lav lektier sammen. Det er vigtigt, at man gør det meget tidligt i barnets skoleår og ikke først, når problemerne bliver italesat af den enkelte lærer over for forældrene.

3. Tag kontakt til lærerne i skolen, pædagoger fra fritids- og ungdomsklubber og spørg dem om, hvordan I sammen hjælper barnet til at blive dygtig i skolen. Dygtighed er ikke medfødt. Det er meget vigtigt at understrege, at dygtighed er noget, vi lærer. Dygtighed handler om, hvordan man er dygtig til at gå i skole, til at høre efter, sidde på sin bag og lave sine opgaver, følge med i timerne og vise lærerne, at man er interesseret i at gå i skole og ikke lave ballade. 

4. Vær en aktiv forælder i dit lokalmiljø. Deltag i arrangementer og sociale indsatser, som forældregrupper, og tag til fællesspisning i boligområdet. På den måde ved man som forældre hele tiden, hvad der foregår i lokalområdet, og man får et netværk sammen med andre forældre. 




Beboerbladet nr. 4 - 2017

Print Send