Beboerbladet.dk Mad med Mik Årets naboer er hjælpsomme og venner med alle
Mad med Mik

Årets naboer er hjælpsomme og venner med alle

Mik Schack Alex Tran 23. aug. 2017
Svend Olesen mistede sin hustru og var blevet helt alene. Hans naboer hjalp ham igennem sorgen og savnet, og som tak indstillede han derfor Merethe Jensen og Annie og Henning Hansen til årets naboer 2017. De blev fejret med god mad, dans og levende musik.
Årets nabo 2017 Nabomøde over "hækken": Merethe Jensen, Svend Olesen, Henning og Annie Hansen. 1 af 2
Årets nabo 2017 "Gem lidt øl til kokkene", skæmter Svend Olesen under omrøringen i champignoncremen. 2 af 2
Se hele opskriften

“Du skulle nu have taget en lidt pænere skjorte på i dag,” blev der råbt spøgefuldt oppe fra balkonen på den anden side af parkeringspladsen.

Jeg synes nu ellers, det var en meget pæn lyserød skjorte, Svend Olesen havde iført sig for at være fin til festen om aftenen. En fest, han selv havde foranlediget ved at skrive til Beboer­bladet med anbefaling af sine ­naboer i konkurrencen om at blive Årets Nabo 2017.  Det begyndte faktisk den 2. maj 2016.

Svend Olesen var blevet ­alene og valgte derfor at sælge sit hus og i stedet flytte ind i de nybyggede boliger på den tidligere teglværksgrund ved bane­gården i Middelfart.

Den idé var Svend dog ikke alene om. De 18 lejemål i bebyggelsen var alle udlejet, længe inden nøglerne blev udleveret,
for lidt over et år siden.  Der var altså ikke tale om, at Svend Olesen skulle lære nye mennesker at kende i et i for­vejen indspist miljø. Alle var nye indbyggere, som skulle lære hinanden at kende fra bunden. Og alle kom med den samme grundindstilling til at være en del af det nye fællesskab. Sikken en gave!! Beboerne er ikke blot gode naboer, de er også blevet gode venner. Der er ingen, som ikke er med i fællesskabet på en eller anden måde.

Svend fik Merethe ­Jensen som nabo til højre og Annie og Henning Hansen som naboer til venstre i de tre eneste rækkehuse i boligforeningen Civicas nyopførte seniorboliger på Stationsvej. På begge sider blev Svend modtaget med hjertelighed og venskab, der hjalp ham igennem det store savn af sin afdøde hustru, og som han i taknemmelighed indstillede til Årets Nabo, og som altså også vandt titlen, æren og ikke mindst festen.

POPULÆR INTERESSE
Merethe, Annie og Henning inviterede samtlige bebyggelsens beboere til fest med mad, drikke og dansemusik ved midsommertid, og samtlige meldte tilbage, at de selvfølgelig kom og fejrede kåringen. Ingen her i kvarteret står tilbage for at feste og komme sammen. Selv en ganske almindelig­ hverdag kan være en glimrende anledning til at mødes og dele en flaske rødvin eller mange.

Som oftest sker det på Svends terrasse, der netop er blevet udvidet og har fået afskærmning ud imod p-pladsen, så man kan sidde mange om bordet i stedet for den lille stribe “fortov”, som arkitekterne først havde tiltænkt beboerne.

Hvis ikke vejret er til udendørs bar på terrassen, er der forsamling i fælles­rummet og tilhørende køkken i kælderen under rækkehusene. Her er også et stort gæsteværelse med dobbeltseng og badeværelse, når der kommer gæster til bebyggelsen langvejs fra. Eller hvis vinen afholder gæster fra at køre standsmæssigt. 

HER ER INGEN BØRN
Faktisk er denne boligform, hvor de tre rækkehuse ligger overfor, to-etagers lejlighedsblokke med p-pladsen i midten, en slags “olde-kolle”. Altså nærmest et kollektiv for ældre mennesker. Her er ingen hjemme­boende børn, og beboerne skal minimum være fyldt 55 år. Og når beboerne ad åre bliver så voksne, at de helt afskaffer bilerne, så vil p-pladsen blive inddraget til en kæmpe bar, således at endnu flere naboer kan deltage i de daglige festligheder med vinen i højsædet. Men som Annie pointerede, så foregår alt, hvad de foretager sig, helt frivilligt. Der er ingen, som skal føle sig tvunget ind i noget som helst. Fælles spisning og rengøring af fællesrum, og hvad der nu måtte være, er alt sammen på frivillig basis. Og alle hjælper til og er noget for hinanden. Som Merethe sagde, så er det helt fantastisk, at samtlige 28 beboere kommer så godt ud af det med hinanden, taget i betragtning at ingen kendte hinanden for bare et års tid siden. Da boede de hver for sig i lejligheder og parcelhuse i og omkring Middelfart.

Annie og Henning fortalte, at samtlige beboere kom til indflytningsfesten, og at venskaberne er opstået, primært fordi der ikke er ret mange lejemål, og derfor er plads til beboernes særheder, som hver især jo har samlet sammen i et helt liv. 

TAGER PÅ FERIE SAMMEN
Her på terrassen udtænkes også fælles rejseplaner. Til efteråret rejser Årets ­Naboer og Svend sammen til Bornholm og senere til Cypern. Vel at mærke til den tyrkiske del, fordi rejserne dertil er billigere end til den græske del. De må jo tænke på økonomien som de fleste andre pensionister. Især når huslejen er forholdsvis høj. De tre rækkehuse koster hver for sig omkring 9.000 kroner om måneden.

Men så hjælper det at afholde fællesspisninger indimellem. Svends datter kommer endda med mad til ham hver dag, så der kan blive råd til rejseaktivi­teterne. 

NY MAD
Festlighederne for Årets Naboer og omegn var skæn­ket af Beboer­bladet. Undertegnede havde derfor i god tid været med til planlægningen af både menu og med musikalsk bidrag. Valget var faldet på langtidsstegt oksehøjreb med nye danske kartofler, champignonger i øl-creme og grønne asparges med persilledressing. Til forret var der store rejer med dildcreme og cherrytomater, og til dessert havde Annie forberedt en yoghurtfromage med kirsebær- og jordbærsauce. Alt sammen noget, som Annie, Henning, Svend og Merethe ikke havde prøvet at lave tidligere. Forretten var de blevet inspireret til efter et restaurations­besøg på Bakken tidligere på foråret, og højrebet gav sig selv, idet det var Kvickly i Middelfart, som havde doneret over syv kilo af det ypperligste oksekød til Årets Nabo-begivenheden. Virkelig en stor gestus fra det lokale supermarked. Højrebet var så stort, at det måtte deles midt over og fordeles i to ovne for at få det stegt til festen. Seks timer på forholdsvis svag varme gjorde kødet lækkert lyserødt og smør-mørt. Dertil lavede vi en cremet sauce med champignon, som blev sauteret i smør med finthakket skalotteløg og et par fed hvidløg. Efter nogle minutter hældte jeg en halv liter mørk øl fra det lokale Indslev Bryghus i gryden med champignon og lod det koge ind til det halve. Så blev der tilsat saft og revet skal fra et par citroner samt to og en halv liter piske­fløde. Inden serveringen blev saucen smagt til med salt og peber. 

SALATDRESSING PÅ MADEN ER UHØRT
Til hovedretten fik gæsterne let kogte grønne asparges med en dressing af hakket bredbladet persille rørt op med dijonsennep, lidt sukker, æbleeddike, salt og peber. En ret, mesterkokken Jan Friis-Mikkelsen engang serverede for mig, og som smager så vidunderligt, at jeg foreslog den som tilbehør til højrebet. Men på separate tallerkener. Jeg kan ikke fordrage, når folk hælder salatdressing ud over den øvrige mad, som de fleste gør. Hvis det skulle være meningen, så havde kokken vel blandet det hele sammen fra begyndelsen, ikke sandt?

Altså fik vi asparges på tallerkener for sig selv!

Desserten havde Annie og Merethe lavet dagen inden, men resten af middagen blev tilberedt samme dag, som festen i det meget lille køkken, som blev fyldt helt op af alle os køkkenskrivere samt to tv-kamerafolk og en lydmand fra DK4, en fotograf fra Beboerbladet og endnu en fotograf fra ­boligselskabet Civica. På visse tidspunkter gik vi ret meget i vejen for hinanden, hvilket blev ganske muntert.

KRØLLE ERIKS BLUES BAND GAV GAS
Selve festen for Årets Naboer blev indledt med et fællesmøde på p-pladsen, hvor der skålet og hurraråbt med et til flere glas bobler, inden alle beboerne søgte ned i den ikke særlig store spisestue i fællesrummet. Latter og munter snak blandede sig lystigt med duften fra gryder og ovn. Forretten blev tallerken-anrettet ude ved bagdøren i kældergangen, som var det eneste sted med plads til overs.

Der blev spist, grinet, fyret vittigheder og rappe replikker af og drukket både hvidvin og rødvin i adskillelige timer, inden beboerne blev gennet op på p-pladsen igen. Imens blev servicet vasket af og borde og stole flyttet rundt, således at der blev plads til Krølle Eriks Blues Band med guitaristen Claus Bøhling, bassisten Ivan Tønder og underteg­nede på vaskebræt.

Allerede efter første nummer var der fyldt på dansegulvet, og det blev der ved med at være i de næste to-tre timer, koncerten varede. De utrættelige dansere var fra 57 år til 87.

Da vi langt over midnat rullede ud af Middelfart, var der stadig fest og munter stemning i lokalerne på Stationsvej. Annie Hansen havde fuldstændig ret, da hun sagde: “Godt nok er vi oppe i årene, men kedelige er vi ikke!”   



Beboerbladet nr. 3 - 2017

Print Send