Beboerbladet.dk Brevkasse Lønindtægter på ressourceforløbsydelse
Brevkasse

Lønindtægter på ressourceforløbsydelse

9. maj. 2018

Hej Ditte
Jeg er på ressourceydelse og har læst i det seneste Beboerbladet, at jeg må tjene noget ved siden af. Betyder det, at jeg må tjene op til et vist beløb uden at blive trukket i ydelsen, og hvad er beløbet? Skal jeg give kommunen besked eller kun Skat, hvis jeg tjener noget?
Mvh Lone

Kære Lone
Jeg kan godt forstå, at du spørger. Fradrag for lønindtægt og indtægt, der kan sidestilles med løn, sker som hovedregel sådan: 30 procent af lønnen, inklusive pension, fradrages op til 13.648 kr. (2015­niveau). 55 procent af den resterende lønindtægt bliver herefter trukket fra. Så nej, det er ikke det hele, man får i lommen, men de har dog lavet mere lempelige regler end for kontanthjælpsmodtagere. Fradraget sker i den skattepligtige indtægt. Det er altså efter, at der er betalt arbejdsmarkedsbidrag og ATP­bidrag. Du skal både meddele det til kommunens ydelsesafdeling og til skat. Jeg vil som sagsbehandler også gerne vide det. Det har ofte en indflydelse på, hvordan jeg kan tilrettelægge handleplanen sammen med borgeren. Og hvis det viser sig, at borgeren kan arbejde mange timer ved siden af, så vil jeg overveje, om ressourceforløb er det rigtige tilbud. Dette er jeg dog indtil videre ikke stødt på.
De venligste hilsner
Ditte

Print Send