Beboerbladet.dk Brevkasse Boligstøtte på kontanthjælp
Brevkasse

Boligstøtte på kontanthjælp

9. maj. 2018

Hej Ditte
Mit spørgsmål lyder: Kan det passe, at min kæreste og jeg ikke kan få boligstøtte? Hun er på 225­timersreglen, og jeg er førtidspensionist. Vores lejemål er på 97 kvm., og huslejen ligger på 5.300 kroner. På forhånd tak.
Hilsen
Danny

Kære Danny
Du skriver, at din kæreste er omfattet af 225­timersreglen. Det betyder, at hun enten er på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Når hun er det, er hun også omfattet af det, der hedder kontant hjælpsloftet. Det betyder, at der er en grænse for, hvor meget hun kan få i samlet ydelse. Så ja, det kan muligvis godt passe, at I ikke kan få boligstøtte. For at svaret også er relevant for de andre læsere, og fordi jeg ikke kan prale af, at jeg regner bedre end en computer, så vil jeg bede jer om selv at gøre forsøget på borger.dk. www.borger.dk/bolig­og­flytning/Boligstoette­oversigt/Boligstoette­soege Det er også muligt at se, hvordan kontanthjælpsloftet ser ud ift. din kærestes økonomi på borger.dk
De venligste hilsner
Ditte

Print Send