”Smerterne kommer nemt til at fylde det hele, når man bare er derhjemme”

;

01. okt 2020

”Smerterne kommer nemt til at fylde det hele, når man bare er derhjemme”

Hanne Lindahl har kroniske smerter efter en ulykke. Men blev lokket ned i fælleshuset. Hendes arbejde som frivillig har givet hende livsmodet tilbage. Man får et bedre liv ud af det, siger hun.

Foto: Foto og Tekst: Malin Kristina Westerlund

Foto: Foto og Tekst: Malin Kristina Westerlund

Vi skruer tiden fem år tilbage. Hanne Lindahl er næsten lige flyttet ind i Maglehøj i udkanten af Frederiksværk. En dag er hun ude for at trække frisk luft, da en af de ansatte nede fra fælleshuset, Stine, hiver fat i hende, og spørger om hun ikke har lyst til at kigge forbi i fælleshuset en dag.

Jo, det har Hanne. Men der går alligevel seks måneder, før hun får taget mod til sig, og hvis ikke Stine havde hevet fat i hende igen, er hun ikke sikker på, at hun nogensinde havde sat sine ben i fælleshuset.

”Jeg ved ikke, hvad det er. Men jeg har været hammer genert, og selvom jeg er kommet over det værste, er der stadig en snert af generthed tilbage, og jeg bryder mig ikke om at være midtpunkt,” siger Hanne, der i dag er lykkelig for, at hun fik taget sig sammen til at gå ned i det fælleshus.

 

Jeg ved godt, at det kan være svært at tage sig sammen. Men hvis folk bare ville give det en chance.
Hanne Lindahl

For hun blev taget godt imod, og der var virkelig brug for hende. Det skulle også vise sig, at der var masser af godt for Hanne at hente i det fælleshus, og i dag er Hanne den, der hiver fat i folk, ligesom Stine gjorde dengang.

"Alle burde trækkes ind i sådan noget. Man får et bedre liv ud af det. Jeg ved godt, at det kan være svært at tage sig sammen. Men hvis folk bare ville give det en chance. Det kan jo bare være nogen timer hver dag, eller så meget man nu har overskud til,” siger hun.  

Hannes første tjans som frivillig var at lave frokost til beboere og servicemedarbejdere hver onsdag, snart var hun primus motor for frokosten, og da der skulle findes en ny formand for frivilligforeningen, blev Hanne spurgt og sagde ja.

 

Det hjælper at komme væk hjemmefra og gøre noget meningsfyldt sammen med andre.
Hanne Lindahl

I dag, fire år efter, bruger hun op mod 40 timer om ugen på frivilligt arbejde i Maglehøj. Men altid i sit eget tempo. For Hanne, der oprindelig er uddannet sygeplejerske, er plaget af kroniske smerter efter en ulykke for 18 år siden. Når hun har en dum dag, er hun meget stille, og hvis hun har brug for at hvile sig, går hun hjem.

”Det er der fuld forståelse for,” siger Hanne, der omvendt også oplever, at det frivillige arbejde faktisk dulmer hendes smerter – eller oplevelse af dem.     

”Smerterne kommer nemt til at fylde det hele, når man bare er derhjemme. Det hjælper at komme væk hjemmefra og gøre noget meningsfyldt sammen med andre.”

Alle børnene kender Hanne

Hanne kan godt lide at have med mennesker at gøre, og hun trives godt med at hjælpe andre. Det har hun rig lejlighed til som frivillig i Maglehøj, hvor hun varetager flere forskellige funktioner lige fra at være den, der hjælper en beboer med at bestille et buskort, til at tage sig af praktikanterne i køkkenet og repræsentere de frivillige ved møderne i Maglehøjs fondsstøttede boligsociale indsats, Helhedsplanen.

Hannes første tjans som frivillig var at lave frokost til beboere og servicemedarbejdere hver onsdag. Her (tv) passer hun pølseboden til Maglehøjs familiefestival Yellow Brick Road, som i år løb af stablen i efterårsferien. Foto: Allan Hansen.

Hanne er også en af kræfterne bag Maglehøjs daglige lektiecafe, det ugentlige kreative værksted og alle de andre børne- og familievenlige aktiviteter, som der er mange af i Maglehøj. For som Hanne siger:

”Vi går rigtig meget op i børnene her.”

Og børnene kommer ikke bare i fælleshuset for at deltage i arrangementer eller få hjælp til lektierne.

”De kommer her også, hvis der er en, der er dum, eller hvis de bare har brug for en voksen.”

En lille dreng, der har det med at stikke af fra børnehaven og løbe hjem til Maglehøj, blev spurgt om, hvad han gjorde, hvis hans mor ikke var hjemme, og svarede: ”Så går jeg bare ned til Hanne.”    

Alle børnene i Maglehøj kender Hanne, også de lidt større. De hilser på hende, også nede i byen.  

 

Jeg er så glad for mit liv her i Maglehøj, og jeg har ingen planer om at flytte. Ikke engang hvis jeg blev millionær.
Hanne Lindahl

Det giver en tryghed og styrker følelsen af at høre til. Det samme gør sammenholdet med de andre frivillige.  

”Vi er 13 frivillige, og har et super godt sammenhold. Om sommeren er vi meget sammen uden for. Vi griller sammen, spiser sammen, sidder og snakker sammen. Om vinteren er det mere inden døre, her i fælleshuset. Men jeg har altid nogen, jeg kan ringe til, og vi holder øje med hinanden og kontakter hinanden, hvis der går nogle dage, hvor vi ikke ser hinanden. På den måde føler man ikke, at man bor alene,” siger Hanne.

De gør meget ud af børnene i Maglehøj, og Hanne (billedet) og de andre frivillige har sørget for, at der en time hver eftermiddag, mandag til fredag, er hjælp at hente til lektierne i fælleshuset. Foto: Malin Westerlund.

Selvom hun har både børn og børnebørn og en søster, hun holder af, kan hun godt kan tvivle på, om hun havde været her i dag, hvis hun ikke havde haft Maglehøj.  

"Jeg har fået livsmodet tilbage,” siger hun.

Og hendes børn siger, at de har fået deres gamle mor tilbage.

”Jeg er så glad for mit liv her i Maglehøj, og jeg har ingen planer om at flytte. Ikke engang hvis jeg blev millionær."

Sådan bliver du frivillig

Der er mange muligheder for at blive frivillig, når du bor i en almen bolig. 

Det kan være alt fra at være medlem af afdelingsbestyrelsen til blive lektiehjælper eller hjælpe til i et fælleshus. 

Hvis du er i tvivl, hvor du kan henvende dig, så spørg dit boligselskab, hvilke aktiviteter, der er i dit område.