90-årige Judith: Det bedste ved at bo alment er, at man føler sig tryg

01. okt 2020

90-årige Judith: Det bedste ved at bo alment er, at man føler sig tryg

Fællesskabet og omsorgen for hinanden er en kæmpe styrke ved det almene, siger den 90-årige Judith Jeppesen, der hamrer med stokken på hoveddøren, hvis hun har brug for hjælp.

Foto: Charlotte Holst

Foto: Charlotte Holst

Væggene er dekoreret med fotos af børn, børnebørn og oldebørn hos Judith Jeppesen, der byder indenfor i sin 6. sals lejlighed ved Brøndbyøster Torv.

Et sort-hvidt portræt af Stauning hænger og våger over stuen, gulvene er bløde – med farvestrålende tæpper og der er en fantastisk grøn udsigt gennem de store vinduespartier. 

”Ja, jeg kan jo desværre ikke se det, men jeg kan skimte det grønne. Det er jeg glad for.”

 

Min mand var gammeldags. Han ville have, jeg blev hjemme. Det var jeg ikke egnet til.
Judith Jeppesen

Judith Jeppesen mistede synet for 35 år siden. 

”Det var dengang, jeg arbejdede for fagforeningen (daværende SID, red.). Jeg begyndt at få problemer med at læse ledighedserklæringerne. Det var forkalkning, og så har jeg haft nethindeløsning. Der var så meget at lave, så jeg tog bogholderiet med hjem om aftenen,” fortæller Judith. 

Gammeldags mand

90-årige Judith har arbejdet gennem hele sit liv og været politisk engageret, både i fagforeningsarbejde og i Socialdemokratiet i Brøndbyøster, hvor hun også har været formand i en årrække.

”Min mand var gammeldags. Han ville have, jeg blev hjemme. Det var jeg ikke egnet til. Så tog han afsted på ferie på et tidspunkt, og imens søgte jeg arbejde. Han talte ikke til mig i flere måneder og bagefter sagde han: 'Nu håber jeg du sætter til side til skatten, for jeg vil ikke hænge på det, når du bliver træt af at arbejde'.”

Familier med trækvogne

Men Judith blev ikke træt. Hun har arbejdet hele livet, blandt andet som bogholder og taxachauffør, og er stadig politisk engageret i Socialdemokratiet i Brøndbyøster. 

Fællesskab, ligestilling og det sociale område hører til blandt hendes hjertebørn. Hun har set, hvad fattigdom kan gøre ved folk.  

”Jeg var barn i 30’erne, og der var så stor arbejdsløshed. Hvis ikke familien kunne betale el og gas, så blev man smidt ud af kongens foged. Han tog de bedste af møblerne. Det var et almindeligt syn dengang: At se familier, der gik af sted med deres trækvogn med det, der var tilbage. Jeg husker det tydeligt. Det var svære tider.”

 

De var meget positive over for børnefamilier herude. Ja, vi fik jo lejlighed, fordi jeg havde fået mave på. Vi skulle bare skrive under på, at vi ikke skyldte i skat.
Judith Jeppesen

I dag er det anderledes - og tryggere for lejere i de almene byggerier, siger Judith.

”I dag får dem, der har økonomiske problemer, en aftale med boligselskabet om, hvordan det kan klares. De kan ofte få lov at blive boende. Der er sket så meget godt siden.”

Mave på gav lejlighed

Judith Jeppesen har boet det meste af sit liv i Brøndbyparken. Hun flyttede derud fra Vesterbro som ung kvinde. Det var i starten af 50’erne, hvor byggeriet var under opførelse. 

”Det var et smukt byggeri - røde mursten alt sammen. Det gjaldt om at få det opført i en fart. Man skulle have københavnerne herud. Dem inde fra baggårdene på Nørrebro og Vesterbro."

Se masser af billeder fra Brøndbyparken i gamle dage på arkiv.dk

Judith og hendes mand fik nemt en lejlighed.

"De var meget positive over for børnefamilier herude. Ja, vi fik jo lejlighed, fordi jeg havde fået mave på. Vi skulle bare skrive under på, at vi ikke skyldte i skat,” fortæller Judith. 

Hofte af led

Judith og hendes mand flyttede til Bredager, hvor de kunne få rækkehus, da familien skulle forøges med endnu et barn.

Men i 1985, da da Judiths mand lå for døden flyttede hun tilbage til de røde blokke ved Brøndbyøster Torv. Hun fik den bolig, hun stadig har i dag. 

”Da de hørte om situationen med min mand nede på administrationen, hjalp de med det samme. Vi havde et godt fællesskab. Det har vi stadig. Jeg har været meget glad for at bo her.”

Brøndbyparken, som det så ud i 1962. Foto: Forstadsmuseet

Det almene har en stor styrke, siger Judith. 

”Man kan føle sig tryg, det er det bedste ved det."

Judith er hofteopereret 8 gange, og på et tidspunkt hvor hun vaskede op, bukkede hun sig ned for at samle noget op.

"Så sprang min hofte af led. Jeg kunne jo ikke gå, men fik skubbet mig - med min lille trappestige - hen til hoveddøren. Jeg bankede hårdt på døren med min stok, og så er hele opgangen jo en højttaler. Det varede ikke længe før der stod folk derude, som kunne ringe efter en ambulance.”

Hvem er døde?

Judith har aldrig ønsket sig sit eget hus, siger hun. Dog har hun et sommerhus ved Vordingborg, som hun købte for en slik med sin mand for mange år siden. Det nyder hun at være i.

”Jeg må indrømme, jeg er glad for sommerhuset. Der er masser af fugle, pindsvin og tre sorter egern. Jeg kan ikke se dem længere, men få andre til at fortælle. Og når jeg kommer hjem fra landet, spørger folk: ‘Nå, hvordan har du haft det Judith? Og hvordan går det med dine hofter?’ Det er rart. Vi fortæller hinanden alt muligt. Hvem der der døde og sådan noget ... Ja, den alder er jeg jo kommet i.”

‘Judiths Plads’

Judith lytter til tv-avisen hver aften og en dame fra døvblinde-foreningen læser breve og de lokale aviser Folkebladet og Vestegnen op for hende.  

”Jeg kan slet ikke have, hvis jeg ikke kan følge med i, hvad der sker i samfundet. Det skal jeg altså bare.”

Judith deltager også stadig i møder i Socialdemokratiet og blander sig altid til beboermøder, hvis hun synes, noget er forkert. 

”Ja dengang de ville lave en legeplads dernede i hjørnet, der protesterede jeg. For man kan da ikke lade børn lege lige dér. Der kommer al udstødningsgassen fra bilerne jo. Det kunne de andre godt se, så nu er der parkeringsplads. Beboerne kalder den for ‘Judiths Plads.’”

Om Brøndbyparken

Allerede i de sidste år af 2. verdenskrig begynder stadsingeniør M. Aakjær Ravn og arkitekten Kay Fisker at arbejde på en byplan for området omkring Brøndbyøster Landsby

I slutningen af 40’erne begynder man så på Brøndbyparken

Mange af de nye beboere kom fra små lejligheder i Københavns brokvarterer, hvor der var lokum i gården, koldt vand i hanerne og en petroleumsovn i stuen

De nye lejligheder i Brøndbyparken havde køleskab, toilet, bad, el-komfur, centralvarme og altaner

Afdelingen Brøndbyøster Torv, hvor Judith Jeppesen bor, består i dag af 8 boligblokke på 8 etager. Husene er opført i perioden 1951-1954.

Kilder: Forstadsmuseet og broendbyparken.dk