Forstå ghettokriterierne – de kan ændre dit liv

06. nov 2020

Forstå ghettokriterierne – de kan ændre dit liv

Tjek kriterierne! Arbejder du fuld tid ved kassen i et supermarked? Så kan du være med til at sende dit boligområde på den såkaldte ghettoliste i København, men ikke i Odense eller Aalborg.

Foto: Simon Jeppesen, Carsten Andersen og Martin Schubert

Foto: Simon Jeppesen, Carsten Andersen og Martin Schubert

Du gik i seng i et boligområde og vågnede op i "en ghetto".

Det har mange almene beboere oplevet i december. Den måned bliver de årlige lister over udsatte boligområder, og "ghettoer" og "hårde ghettoer" offentliggjort.

Hvis dit boligområde står på ghettolisten, kan det komme til at ændre dit liv. Det kan efter nogle år betyde, at du må flytte fra din bolig som en følge af ghetto-pakken, som politikerne vedtog i 2018.

Derfor er det vigtigt, hvordan politikerne har skruet de kriterier sammen, der bestemmer om jeres boligområde havner på en af listerne.

Korskærparken i Fredericia kom sidste år med på Trafik- og Boligministeriets ghettoliste. 50,1 procent af beboerne har ikke-vestlig baggrund.

Beboernes oprindelse gør kæmpe forskel på listerne

Først skal du vide, at det kun er boligområder, hvor over halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund, der kan blive såkaldte ghettoer.

Hvis der er færre beboere med ikke-vestlig oprindelse, så kan området komme på listen over udsatte boligområder. Her skal boliger ikke sælges eller nedrives på grund af ghettoloven.

Både beboere, der er indvandret og født i Danmark, kan have ikke-vestlig oprindelse.

Danmarks Statistik står for definitionerne og opdelingen af vestlige og ikke-vestlige lande.

De vestlige lande er Norden, EU-lande, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Alle andre lande er ikke-vestlige i forhold til ghettokriterierne.

Kriterierne går tæt på beboernes liv

Kriterierne handler om beboernes job, uddannelse, domme for kriminalitet og indkomst.

1. kriterie: Over 40 procent er ikke i job eller uddannelse

Boligområdet opfylder kriteriet, hvis over 40 procent af de 18-64-årige hverken er i arbejde eller uddannelse.

Her medregnes beboere, der er arbejdsløse og modtager dagpenge eller kontanthjælp (også hvis man er i aktivering), personer, der har fået sygedagpenge i mindst 8 uger og førtidspensionister.

Derimod tæller personer på SU, feriedagpenge, barselsdagpenge, fleksjob, fleksydelse, efterlønsmodtagere og folk, der har fået sygedagpenge under 8 uger ikke med.

 

Boligområdet Nørager/Søstjernevej i Sønderborg kommer sandsynligvis på den næste liste over "hårde ghettoer", hvor 60 procent af boligerne skal afvikles. Årsagen er først og fremmest, at der bor 200 førtidspensionister i boligområdet.
Førtidspensionister tæller med i "ghetto-regnestykket" om, hvem der ikke er i arbejde i et boligområde. Det før folkepensionister ikke.

2. kriterie: Mindst 3 gange så mange med dom som hele Danmark

Boligområdet opfylder kriteriet, hvis andelen af beboere med en dom er mindst 3 gange så høj som på landsplan.

Her medregnes personer på 15 år og derover, der er dømt for at bryde straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

I 2019 skulle 2,03 procent af beboerne have en dom for at opfylde kriteriet. Hvis flere dømmes på landsplan, så skal der også flere dømte beboere til for at opfylde kriteriet.

Selvom Miriam er i arbejde fuld tid, tæller hun med i udregningerne af, hvad der bringer et boligområde på listen over "ghettoer".

3. kriterie: Over 60 procent har kun grundskole

Boligområdet opfylder kriteriet, hvis over 60 procent af de 30-59-årige beboere har grundskole, fx folkeskolen, som deres højeste uddannelse.

Alle på nær ét enkelt boligområde opfylder kriteriet på de nuværende lister.

Det berører især boligområder med mange indvandrere, fordi det kun er uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller med.

For eksempel medregnes EU-arbejdstageres uddannelser ikke – medmindre de godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

I Bispeparken i København har boligselskabet indsamlet uddannelsesbeviser ved at stemme dørklokker hos beboerne. Over 20 beboere har nu fået godkendt deres uddannelse. Det kan være nok til, at boligområdet helt kommer af ghettolisten.

4. kriterie: Indkomster skal ligge over en regional grænse

Beboernes indkomster skal i gennemsnit ligge over et bestemt beløb, hvis de skal undgå at opfylde kriteriet om indkomst.

Beløbet skal være højere end 55 procent af den gennemsnitlige indkomst i den region, hvor boligområdet ligger.

Der skal flest penge til i hovedstadsområdet, fordi kommuner som Gentofte og Rudersdal indgår i regionen, og her har mange borgere høje indkomster.

Derfor var en beboer i for eksempel Høje-Taastrup i 2019 med til at sætte sit boligområde på ghettolisten, selvom om hun året før arbejdede fuld tid ved kassen i en dagligvarebutik og tjente mindstelønnen på 231.608 kroner.

Til gengæld var en beboer med samme job og løn med til at holde sit boligområde ude af listerne på resten af Sjælland, på Fyn og i Jylland. Her er kriteriets grænse nemlig mange tusind kroner lavere.

Alle beboere mellem 15 og 64 år tæller med undtagen personer under uddannelse.

Tre lister: Udsatte boligområder, ghettoer og hårde ghettoer

Vi taler tit om ghettolisten, men i dag er der faktisk tre forskellige lister.

Boligområderne på de tre lister er alle sammen udsatte og har mindst 1.000 beboere.

Udsatte boligområder: Opfylder mindst 2 kriterier og har under 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund.

Ghettoer: Opfylder mindst 2 kriterier og har over 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund.

Hårde ghettoer: Har stået 4 år på ghettolisten. Konsekvensen er, at de skal mindske andelen af almene familieboliger med op til 60 procent. Det kan betyde, at beboere må flytte, fordi boliger sælges, ombygges eller rives ned.

Loven blev vedtaget i 2018, og indtil 2020 kan boligområder ligge 5 år på ghettolisten, før de bliver hårde ghettoer.

Her kan du læse mere om ghettokriterierne og boligområderne på ghettolisten.