7 ting, du ikke vidste om ”ghetto-listen”

30. nov 2020

7 ting, du ikke vidste om ”ghetto-listen”

Du har helt sikkert hørt om den. Den berygtede ”ghettoliste”. Men vidste du, at en enkelt beboer kan være skyld i, at et helt boligområde ender på den upopulære liste? Eller at førtidspensionister tæller med som arbejdsløse?

62.218 personer bor i de 28 almene boligområder, som regeringen satte på den såkaldte ”ghettoliste” i december 2019.

I flere af boligområderne er det ganske få beboere, der har betydet, at området kom over grænsen til at få stemplet ”ghetto”.

Blandt andet fordi man i ghetto-kriterierne regner førtidspensionister med som arbejdsløse. Og ikke tæller uddannelser med fra ikke-vestlige lande. Og sætter aldersgrænsen så højt, at den store udvikling i antallet af unge, som i dag tager ungdomsuddannelser og bor alment, heller ikke tæller med.

Læs også: Forstå ghettokriterierne - de kan ændre dit liv

1) 1,96 arbejdsløs for meget kan bringe et boligområde på "ghettolisten".

Når et alment boligområde har mindst 1.000 beboere, hvoraf mindst 50 procent er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, skal de opfylde yderligere to ud af fire andre kriterier for at være på ”ghettolisten”.

Det ene kriterie er, at over 40 procent af beboerne i den arbejdsdygtige alder i boligområdet står ”udenfor arbejdsmarkedet”.

Det kriterie var med til at gøre, at Korskærparken i Fredericia røg på ghettolisten i 2019.

De var så uheldige at have bare 1,96 beboer for mange, som ikke var i arbejde – ud af knap 2.000 beboere. 0,1 procentpoint gjorde altså forskellen.

Korskærparken i Fredericia. Foto: Simon Jeppesen

2) Førtidspensionister tæller med som arbejdsløse

Politikerne har lavet beregningen af antallet af arbejdsløse i et boligområde sådan, at førtidspensionisterne tæller med som ”udenfor arbejdsmarkedet”.

Det gælder ikke folkepensionister.

Men førtidspension er det, man kalder en varig ydelse. Det vil sige, at hvis man er over 40 år og får førtidspension, så varer den, til man bliver folkepensionist.

Så det er slet ikke muligt for kommunerne at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.

Alligevel tæller de med i statistikken over arbejdsløse. Med store konsekvenser for boligområdet, hvis de af den grund ryger på ”ghettolisten”.

Boligområdet Nørager og Søstjernevej i Sønderborg er et af de boligområder, som er i fare for at ryge på listen over ”hårde ghettoer” den 1. december 2020. Fordi de har mange førtidspensionister blandt deres beboere.

370 beboere står udenfor arbejdsmarkedet. 200 af dem er førtidspensionister.

Det vil sige, at over 50 procent af de ”arbejdsløse” i boligområdet er personer, som ikke kan hjælpes i job igen.

For Nørager og Søstjernevej vil et stempel som ”hård ghetto” betyde, at 60 procent af familieboligerne i området skal afvikles.

Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Foto: Simon Jeppesen

3) Har beboerne for lidt uddannelse, kan boliger komme på "ghettolisten"

Hvis over 60 procent af beboerne i et boligområde, i alderen 30-59 år, ikke har en uddannelse højere end grundskoleniveau, kan det medvirke til, at et boligområde ender på ghettolisten.

Det kriterie var blandt andet med til at gøre, at Lundtoftegade og Bispeparken i København vippede over og endte på ”ghettolisten” i 2019.

De havde begge 0,4 procentpoint for mange med grundskolen som højeste uddannelse.

Det svarer til 3 beboere – ud af cirka 1.550, der bor i hvert af de to københavnske boligområder. 

Der er to afgørende grunde til, at flere boligområder ifølge beregningerne bag ”ghetto-kriterierne” har over 60 procent beboere med kun grundskolen som eneste uddannelse:

  • Medbragt uddannelse: Man tæller ikke medbragt uddannelse med for ikke-vestlige indvandrere. Det betyder, at har en beboer med ikke-vestlig baggrund taget uddannelse i sit tidligere hjemland, bliver den ikke automatisk registreret og godkendt i Danmark. Læs BL's analyse om "Betydning af medbragt uddannelse" her.
  • Aldersgrænsen for grunduddannelsen: Det er kun beboere over 30 år, der tæller med, når man opgør, hvor mange procent af beboerne, der har en grunduddannelse. BL har lavet en analyse, der viser, at hvis man satte aldersgrænsen ned fra 30 år til 25 år, ville 6 af de 28 boligområder ikke have været på ghettolisten i 2019. Forklaringen er, at langt flere unge i dag tager en ungdomsuddannelse end før.

Bispeparken i København. Foto: Carsten Andersen

4) "Ghetto-kriterierne" siger intet om kriminalitet i boligområdet

Mange tror, at hvis et boligområde er på ”ghettolisten”, fordi de opfylder kriteriet om antal dømte, så er der også mere kriminalitet i boligområdet.

Men sådan hænger det ikke sammen.

”Kriminalitets-kriteriet” handler kun om, hvor mange beboere der har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

En dom, de kan have fået, mens de boede et helt andet sted.

Solbakken i Odense er et af de områder, som er nervøse for den næste ghettoliste, som bliver offentliggjort i december 2020.

Ifølge Odense Kommunes beregninger bor der 0,7 kriminel for meget i området.

Boligområdet er derfor på vippen til at komme på listen over ”hårde ghettoer”.

Sker det, risikerer de på grund af mindre end 1 beboer at skulle afvikle op mod 60 procent af deres boliger.

Solbakken i Odense. Foto: Martin Schubert

Læs også: Hvad er en almen bolig

5) Får du for lav løn kan det være et problem for boligområdet

Et sidste kriterie, der kan udråbe et boligområde til ”ghetto”, handler om indkomst.

Det er ikke nok, at man som beboer har et arbejde. Man skal også tjene over 55 procent af den gennemsnitlige indkomst i den region, man bor i.

Det betyder, at bor man alment i hovedstaden, skal man tjene mere end dem, der bor i for eksempel Nordjylland. For den gennemsnitlige indtægt i Region Hovedstaden er højere end i Region Nordjylland.

Arbejder man i fag som for eksempel sosu-assistent, bus-chauffør eller serviceassistent, så er lønnen typisk lidt højere i hovedstaden.

Men selvom mange af de faglærte tjener mere i hovedstadsregionen, er indkomsten forholdsmæssigt ikke altid reguleret nok til, at de tjener over 55 procent af den gennemsnitlige indkomst i regionen.

For i Region Hovedstaden er gennemsnitsindtægten i udgangspunktet meget høj.  

Det kriterie ramte Taastrupgård i Høje-Taastrup. De havde nogle få beboere – ud af 2.181 i alt – som tjente for lidt i forhold til indkomstgennemsnittet i Region Hovedstaden.

Uafhængigt af, at langt de fleste af beboerne i boligområdet var i arbejde. 

Havde Taastrupgård i stedet ligget 9 kilometer mod vest, havde boligområdet ligget i Region Sjælland.

Her er den gennemsnitlige indkomst lavere. Og så var Taastrupgård slet ikke kommet på den berygtede ”ghettoliste”.

Taastrupgård i Høje-Taastrup. Foto: Carsten Andersen

6) Flertallet af beboere i de såkaldte ghettoer er trygge og tilfredse med deres hjem  

Knap 70 procent af beboerne i ”ghettoområder” er glade for at bo, hvor de bor. Og 40 procent ville ikke flytte, hvis de fik mulighed for det.

67 procent af beboerne i ”ghetto-områder” oplever også, at de er trygge i deres boligområde.

Det viser en rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og kommer måske bag på mange, som har en forestilling om, at det er utrygt at bo i en ”ghetto”.

7) Ikke alle kan flytte ind i en "ghetto"

Når du søger bolig i et ”ghetto-område”, må boligorganisationen godt kræve, at du har en ren straffeattest. Ikke bare dig, men alle over 15 år i husstanden.

Boligorganisationen kan også kræve, at du er i arbejde eller under uddannelse.

Hvis du vil bytte bolig med en anden lejer, har boligorganisationen i et ”ghetto-område” ret til at modsætte sig byttet, hvis der er rimelig grund.  

Det kan de, fordi de er forpligtet til at få boligområderne af ”ghetto-listen” igen.

Derfor skal de være meget opmærksomme på, hvem der flytter ind i boligområdet.

I december 2020 bliver det offentliggjort, hvem der er på det kommende års ”ghettoliste”.

Hvilke boligområder kommer på ”ghetto-listen”

Det er et alment boligområde.

Der bor mindst 1.000 beboere.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent.

Derudover skal minimum to af følgende kriterier være opfyldt:

- Tilknytning til arbejdsmarkedet

- Kriminalitetsniveau

- Uddannelsesniveau

- Indkomstniveau.

Boligområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, karakteriseres som ”hårde ghettoer”.

Ghettolisten offentliggøres hvert år i december.

Ghetto-landkortet

Landets såkaldte ghettoer ligger i hele Danmark. Og ikke kun i storbyerne.

Landets mindste ”ghetto” er Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør med 1.084 beboere.

Landets største ”ghetto” er Vollsmose i Odense med 7.767 beboere.