Professor om coronasmitte: Sosu'er og butiksansatte har selvfølgelig større risiko

;

18. maj 2020

Professor om coronasmitte: Sosu'er og butiksansatte har selvfølgelig større risiko

Corona har ramt Københavns Vestegn særlig hårdt. Det kan være fordi flere arbejder i servicefag med tæt kontakt til mange, og at man også bor tæt, vurderer professor.

Foto: Lars Skaaning

Foto: Lars Skaaning

Coronasmitten har fra begyndelsen været meget ujævnt fordelt over landet. Nu er fem kommuner på Vestegnen i top 5 over flest smittede per 100.000 indbyggere, og særligt borgere med ikke-vestlig baggrund er ramt.

Det kan der være flere forklaringer på, fortæller professor Morten Sodemann. Han er leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

”Det er typisk den befolkningsgruppe, hvor der er ansatte i servicefag som taxa, buschauffører, butiksansatte og omsorgsmedarbejdere, som har meget tæt kontakt med mange mennesker. Så de har enorm høj risiko for at blive smittet og tage det med hjem,” siger Morten Sodemann.

Mange med kontorarbejde og typisk også længere uddannelser har arbejdet hjemme de eneste måneder.

”Grunden til, at vi holder afstand og har hjemmearbejdspladser er jo netop for, at man ikke bliver smittet. Men buschauffører og omsorgsmedarbejdere i kommunen kan ikke arbejde hjemmefra,” siger han.

Flere indvandrere i job på Vestegnen

En rapport fra Statens Seruminstitut viser, at borgere med ikke-vestlig baggrund bliver smittet med corona i højere grad end borgere med dansk oprindelse.

Ikke-vestlige personer udgør 9 procent af befolkningen, men 18 procent af de smittede. Langt de fleste smittede, nemlig 78 procent, har dog dansk oprindelse.

De smittede ikke-vestlige personer er centreret om Københavnsområdet og især Vestegnskommunerne. Her bor en stor del af befolkningen i almene boliger. 

På top fem over de hårdest ramte kommuner er Glostrup, fulgt af kommunerne Vallensbæk, Ishøj, Hvidovre og Albertslund.

Morten Sodemann mener, at det kan hænge sammen med, at i flere af de kommuner er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige borgere højere end i byer som Odense og Aarhus.

Der er altså en gruppe her, som ikke har indflydelse på deres arbejdsplads, og de har heller ikke så meget indflydelse på deres bolig, fordi de af forskellige grunde bor i en lejlighed, hvor der skal bo mange mennesker for, at de kan have råd til det
Professor Morten Sodemann, leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Mange arbejdsmigranter eller ”gæstearbejdere”, som de blev kaldt dengang, slog sig ned i Vestegnskommunerne allerede i 1970’erne.

Risiko for smitte i bus og tog

”Tit er det også mennesker, der er afhængige af offentlig transport, så de vil være udsat for smitte allerede på vej til arbejde,” siger Morten Sodemann.

”Der er altså en gruppe her, som ikke har indflydelse på deres arbejdsplads, og de har heller ikke så meget indflydelse på deres bolig, fordi de af forskellige grunde bor i en lejlighed, hvor der skal bo mange mennesker for, at de kan have råd til det,” siger Morten Sodemann.

Morten Sodemann peger på, at der gennemsnitligt er større hushold i nogle af de kommuner, hvor mange har flygtninge- og indvandrerbaggrund. Og det er specielt udtalt i Vestegnskommuner.

Hvis folk bor folk tæt og måske flere generationer sammen, er det sværere at begrænse smitte.

Morten Sodemann påpeger også, at en del ikke-vestlige borgere med korte uddannelser måske ikke har forstået de offentlige myndigheders information om afstandskrav.

Flygtninge lukker sig inde

Han ser i store træk to forskellige måder at reagere på corona-epidemien blandt ikke-vestlige borgere.

”Det ene er, at man er nødt til at gå på arbejde for at tjene sin løn, og så bliver man smittet på arbejde,” siger han.

 Det andet mønster ser han hos indvandrere med flygtningebaggrund, der har været kortere tid i Danmark.

”De vil typisk forskanse sig inden døre. Det er et mønster, vi har set hos vores patienter. De er bange. De ser, at der er politi på skærmen, statsministeren ser alvorlig ud, gaderne er tomme, og i starten var der hamstring. Det er noget, der minder om det, de flygtede fra. Det er alvorligt, og så spærrer man sig inde,” siger Morten Sodemann.

Han mener, at de to forskellige reaktionsmønstre muligvis kan forklare, at der er færre ikke-vestlige smittede i kommuner med en større andel af flygtninge end arbejdsmigranter.