6 gode råd: Spar tusindvis af kroner på mad

;

25. maj 2020

6 gode råd: Spar tusindvis af kroner på mad

Køb ind en gang om ugen, skær ned på kødet og tøm dit køleskab. Familien Hyldgaard Hansen sparede 28.000 kroner på mad om året ved at ændre indkøbsvaner.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

1.540 kroner brugte familien Hyldgaard Hansen, der består af to voksne og to børn, på mad hver uge. Da forældrene blev ramt af stress og fik brug for at skære ned på arbejdet, gik de deres netbank grundigt igennem. Efter et år med nye indkøbsvaner var madbudgettet skåret ned med mere end en tredjedel – til 900 kroner.

En besparelse på 28.000 kroner om året.

”Det har overrasket mig, hvor godt vi stadig lever, selvom vi har skåret så meget ned. Vi savner ingenting – vi har bare fået nye vaner,” siger Nanna Hyldgaard Hansen, der her giver sine bedste råd til, hvordan du får pengene til at række.

Nanna Hyldgaard Hansen er foredragsholder og forfatter til bogen ”Lev for det halve

Køb ind en gang om ugen

Køb kun ind en enkelt gang om ugen og sørg for at lave en madplan inden. Hold øje med tilbud på nettet, når du planlægger ugens retter. Spis lidt hjemmefra inden din indkøbstur. Det gør det nemmere at være fokuseret og undgå impulskøb. Gem dine indkøbslister og hold øje med, hvor tomt dit køleskab er sidst på ugen. Efter et par uger har du et præcist overblik over, hvor meget mad, du har brug for til en hel uge.

Tøm køleskabet, før du handler

Du kan spare mange penge, hvis du beslutter dig for først at handle ind, når dit køleskab er helt tomt. Har du rester fra aftensmaden sidst på ugen, kan du måske koge dem op til en suppe – eller du kan proppe dem i en færdiglavet tortilla sammen med lidt ekstra snittet grønt og lidt revet ost. Et basislager af tørvarer som mysli, knækbrød, peanutbutter og tortillas kan række langt.

Tøm skabe og fryser hver tredje måned

Ris, mysli og dåsemad kan hurtigt hobe sig op bagest i skabene. Gør det til en vane at tømme alle skabe og fryseren hver tredje måned og skriv det ind i kalenderen. I den måned må du kun købe

 

Hold øje med kilopriserne, når du handler ind. Prøv for eksempel at undgå blåbær, juice, pinjekerner og ostehaps, der alle er varer med høje kilopriser.

tilbehør til retter, der består af det, du finder i skabene. Du sparer mange penge og undgår, at madvarer bliver for gamle.

Kig på kilopriserne

Hold øje med kilopriserne, når du handler ind. Prøv for eksempel at undgå blåbær, juice, pinjekerner og ostehaps, der alle er varer med høje kilopriser. Til gengæld får du mange kilo for pengene, hvis du går efter årstidens grøntsager. Find inspiration hos Miljø- og Fødevarestyrelsen lige her. Har du børn, kan de for eksempel få gnavegrønt i stedet for en dyr ostehaps. Serverer du spidskål, blegselleri og gulerod med en let dip til forret, kan det stille den værste sult og derfor give en besparelse på hovedretten, fordi portionerne bliver mindre.

Køb overskudsmad

Besøg din lokale bager, dit supermarked og grønthandleren. Vær nysgerrig. Find ud af, hvornår på ugen, du kan få billig overskudsmad, fordi de skal gøre plads til nye varer på hylderne. Familien Hyldgaard Hansen køber selv en stor pose med grøntsager til hele ugen for kun 29 kroner fra det lokale supermarked, der sælger varerne billigt hver torsdag. Brug eventuelt app’en ”Too Good To Go”.

Tænk i gratis oplevelser

Uanset hvor kort en tur, du skal på, er det en god ide at medbringe madpakke og drikkedunk. Tag også din egen kaffe med hjemmefra og husk, at gratis ture kan give store oplevelser. Når du skal mødes med venner, kan I gøre det til en vane at droppe cafeen og i stedet invitere på en gåtur ved stranden med en madpakke. Om vinteren kan du tage varm kakao med dig og finde den nærmeste skøjtebane eller lave et bål i skoven.

Få overblik over dit forbrug

I din netbank kan du få et overblik over dit forbrug. Her er der ofte en funktion, der opdeler dit forbrug i kategorier, og måske har din netbank også en forbrugsagent, du kan bruge til at sætte din egne mål for, hvor mange penge, du bruger på mad.

Om Nanna Hyldgaard Hansen

Nanna Hyldgaard Hansen er foredragsholder og forfatter til bogen ”Lev for det halve,” der handler om, hvordan hun skar familiens samlede forbrug ned til det halve. Hun bor i Aarhus sammen med sin mand og to små børn. Begge forældre arbejder på deltid.