“Det er jo ikke bygningernes skyld, at der er sociale problemer”

;

16. jun 2020

“Det er jo ikke bygningernes skyld, at der er sociale problemer”

TV-vært og arkitekt Ane Cortzen fremhæver almene boliger for at være gedigent byggeri af høj kvalitet og kalder den almene tanke ‘smuk.’ 

Foto: Celine Dahl / Ritzau Scanpix

Foto: Celine Dahl / Ritzau Scanpix

Almene boliger er demokratiske byggerier af ofte høj byggemæssig kvalitet, og grundtanken bag dem er smuk. Det mener Ane Cortzen, tv-vært og arkitekt. Hun synes, der klæber en ufortjent negativ fortælling til de almene boligområder.

"Det er ærgerligt, at der har sneget sig den misforståelse ind, at almene boligområder udelukkende er for socialt udsatte," siger hun og påpeger, at omkring hver sjette dansker bor alment.

Ane Cortzen fremhæver de almene byggerier for deres ofte høje kvalitet i materialerne og for at fordele lysindfald og andre fordele for beboerne godt.

"Almene boliger skal kunne klare meget, fordi de rummer mange forskellige og skiftende beboere. De er generelt af høj kvalitet. Det er jo ikke statusbyggeri, men gedigent, nøgternt og ærligt byggeri. Det kan jeg godt lide."

Ane Cortzen peger også på, at de almene boliger er demokratiske byggerier, hvor alle skal have ret til at bo godt, og hvor fællesskab er i højsædet.

Østre Allé, Lejerbo, Skjern. Foto: Martin Schubert

"Man forsøger ofte at få lige dele lys til beboerne eller har turneret eller vinklet byggeriet på en måde så flest muligt får eksempelvis søudsigt. Det er ofte innovativt lavet. Samtidig er fællesskabet en positiv og vigtig del af det at bygge alment. Mange, som er vokset op i en almen bolig, peger på de fælles spisesteder, legepladser og beboerhuse som noget af det, der gør det virkelig tiltrækkende," siger Ane Cortzen. 

 

Fængselslignende firkant

På trods af alt det gode, der er at sige om almene boliger, har der alligevel sneget sig den opfattelse ind, at byggerierne mest er for socialt udsatte, siger Ane Cortzen. En slags “boligmarkedets skammekrog,” har hun kaldt det. Hun mener, det blandt andet hænger sammen med en uheldig byggeperiode i 80’erne og 90’erne.

 

"Folk kommer jo hertil for at studere vores almene boligbevægelse og grundtanken om, at alle skal have råd til en god bolig. Jeg møder ofte udenlandske arkitekter, der nævner det som en stor inspirationskilde. Samtidig virker det som om, danskerne slet ikke er klar over det."
Ane Cortzen, arkitekt og tv-vært

"Her blev bygget med for lidt lys, og boligerne fik samtidig et tarveligt udtryk. Hele Den sorte firkant på Nørrebro er jo rædselsfuld, nærmest fængselslignende nogle steder, synes jeg. Det var jo ikke fordi, man bevidst tænkte: Det skal ikke være ordentligt. Det var bare den almene byggestil dengang."

Byggestilen faldt sammen med stigende integrationsproblemer.

"Man sagde: De familier, der har svært klare sig, de kan bo her. Det faldt sammen med den uheldige byggeskik i det almene på det tidspunkt, som man eksempelvis ser i Den sorte firkant. Jeg tror blandt andet det er derfor, det ligesom har bidt sig fast. Men der er jo et utal af forskellige slags byggerier, der er almene."

Ikke betonens skyld

Så er der ghettodebatten, der også puster til det negative. Ane Cortzen kalder ordet ghettodannelse for ‘irriterende’. Hun erkender, at der findes almene boliger, der er socialt belastede. Men at rive bygninger ned for at løse problemer, synes hun, er helt skævt.

"Det er jo ikke bygningernes skyld, at der er sociale problemer. Tror man, det er betonens skyld? Det har jo intet med hinanden at gøre. Tag Mjølnerparken i København, tag Vollsmose i Odense. De områder kobles jo først og fremmest til sociale problemer og bandekriminalitet, men der er masser af høj kvalitet i de byggerier. Det løser da ikke noget, at rive bygningerne ned."

Rækkehuse i Vollsmose. Foto: Simon Jeppesen

Ifølge ghettoplanen må almene familieboliger kun udgøre 40 procent i de såkaldt hårdeste ghettoområder. Men man kan skabe blandede boligområder på andre måder end ved at destruere bygninger, mener Ane Cortzen.

"Det krav, der er, om at 25 procent af alt nybyggeri skal være alment, kan godt komme endnu højere op. Og når man så bygger nyt, skal man tænke meget mere i at blande almene boliger med dyre områder. Tag Nordhavn, her ligger nogle ekstremt dyre boliger, men der er alt for lidt alment byggeri."

Nordhavn, København, Foto: Jørgen Jørgensen

Inspiration i udlandet

Ane Cortzen peger på paradokset i, at vi i Danmark ofte kobler de almene boliger til noget socialt belastet, mens man i udlandet ser vores danske almene model som noget unikt.

"Folk kommer jo hertil for at studere vores almene boligbevægelse og grundtanken om, at alle skal have råd til en god bolig. Jeg møder ofte udenlandske arkitekter, der nævner det som en stor inspirationskilde. Samtidig virker det som om, danskerne slet ikke er klar over det."

Derfor bør vi gøre mere for at brede de gode historier om det almene ud. Byggebranchen, boligprogrammerne, beboerne selv og skolerne. Selv har Ane Cortzen gennem mange år forsøgt at komme igennem med en boligserie på DR, der viser, hvordan det er at bo alment.

"Hvad er der egentlig af boligtyper, og hvad er det for mennesker der bor der? Det kunne blive en så fin fortælling om os danskere. De almene boliger er jo et slags tværsnit gennem den nationale identitet og rummer børnefamilier, unge, pensionister, indvandrere … ja, alle mulige mennesker."

Den bæredygtige dagsorden

Den almene sektor har desuden muligheden for at gå foran med nye og anderledes boligformer, påpeger Ane Cortzen.

"Lejlighedsbyggeriet er lidt uopfindsomt i disse år. Alle har det samme. Der ville det være fedt, hvis man i den almene sektor kunne skabe flere nye innovative og opfindsomme boligformer."

Hun fremhæver Copenhagen Village på Refshaleøen, hvor studerende bor i containere helt op af vandet, og hvor der er et stærkt fokus på fællesskab.

"Der gad jeg da godt bo som ung i stedet for i et trist kæmpekollegie." 

Brumleby. Foto: Søren Hytting

Den almene bevægelse startede fordi folk boede for usundt. Brumleby på Østerbro blev grundlagt under en koleraepidemi i 1853 Folk skulle ud af de tætte beklumrede bakteriebomber i indre by og ud til lys og luft ved Fælleden.

Det blev startskuddet til den almene sektor. I dag er der en anden uafvendelig dagsorden, som sektoren helt oplagt kunne være frontløber på, siger Ane Cortzen.

"Dengang gjaldt det sundhed. I dag handler det om klima og bæredygtighed. Det ville være spændende, hvis det almene kunne gå foran med cirkulært og bæredygtigt byggeri af genbrugsmaterialer. Lav nogle konkurrencer med vilde benspænd for arkitekterne, eksempelvis at byggeriet skal være 100 procent cirkulært," opfordrer Ane Cortzen, der peger på Københavns Sydhavn, som det sted, hun selv gerne ville bo alment.

"Vandkunstens (arkitektfirma red.) byggerier ved Teglholmen helt op af vandet. Dér ville jeg gerne bo, men ventelisten er vist alt for lang."

Om Ane Cortzen

Ane Cortzen er 45 år og uddannet arkitekt og grafisk designer fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001

Vært på flere af DR-programmer, blandt andet ‘Danmarks Bedste Portrætmaler.’ 

Bor på Frederiksberg med sin mand og tre børn