Sandt eller falsk? 5 myter om husleje i almene boliger

;

08. jul 2020

Sandt eller falsk? 5 myter om husleje i almene boliger

Er huslejen eksploderet de senere år? Og stiger din husleje, når boligen skal renoveres? Få svarene her, hvor vi tjekker op på fem myter om husleje i de almene boliger.

Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

1# HUSLEJEN I ALMENE BOLIGER ER IKKE LAVERE END I ANDRE BOLIGTYPER

Falsk. Huslejen i de almene boliger er en del lavere end i private lejeboliger.

935 kroner lyder prisen pr. kvadratmeter på, hvis du bor i en almen familiebolig. Og 1.305 kroner stiger den til i en privat udlejningsbolig. Hver måned kan du derfor sidde for blot 3.000 kroner i snit, hvis du bor i en almen familiebolig på mindre end 50 kvadratmeter. Har du op til 85 kvadratmeter, betaler du i snit 5.400 kroner i husleje.

Den højeste husleje får du i København. Her er huslejen i en privat udlejningsbolig en fjerdedel højere end i resten af landet. Vælger du en almen bolig i hovedstaden, stiger huslejen lidt mindre – med en femtedel sammenlignet med resten af landet.

Langt billigere er det til gengæld at bosætte sig i en almen bolig i landdistrikterne. I Syd- og Vestjylland er priserne pr. kvadratmeter flere steder nede på 6-700 kroner. Samtidig betaler du i en almen bolig hver måned til vedligeholdelse over huslejen. Selv på landet vil det derfor ofte bedre kunne betale sig at bo alment end at være herre i eget hus.

Kilde: Nye tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Landsbyggefondens Huslejestatistik.

2# HUSLEJEN I DE ALMENE BOLIGER ER EKSPLODERET DE SENERE ÅR

Falsk. Huslejen har faktisk taget et dyk nedad de senere år – i hvert fald når vi tager højde for den generelle prisudvikling i samfundet.

Det største fald er i Region Hovedstaden, hvor huslejen faldt i knap halvdelen af alle almene boliger i perioden fra 2016 til 2019.

Kigger vi ud over hele landet, er det hele 42 procent af de almene boliger, hvor huslejen er faldet i løbet af samme periode. Regnestykket tager højde for den generelle prisudvikling i samfundet – også kaldet inflationen. Der er altså taget hensyn til, at dine penge bliver mindre værd med tiden.

Læs også: Hvad er en almen bolig

 

Vidste du, at du kan søge i over en halv million almene boliger på danmarkbolig.dk? Her kan du også søge efter boliger med en bestemt husleje.

Men det kan selvfølgelig føles som om, at huslejen er eksploderet, hvis du kun kigger på huslejen i nybyggede lejeboliger. Almene boliger, der er taget i brug efter år 2000, er knap 200 kroner dyrere pr. kvadratmeter sammenlignet med boliger fra tresserne. Til gengæld vil der som regel være færre udgifter på den lange bane, fordi nye boliger kræver mindre renovering.

Kilde: Landsbyggefondens Huslejestatistik fra 2019.

3# HUSLEJEN STIGER, NÅR DIN ALMENE BOLIG SKAL RENOVERES

Både sandt og falsk. Din husleje kan få et smæk, når hele boligafdelingen skal have nye vinduer eller skiftet køkkenet ud. Men bor du i en boligafdeling med en solid renoveringsplan, betaler du løbende til den slags over huslejen.

Bor du i en slidt ejendom, der har brug for at blive rustet til fremtidens vind og vejr, kan din boligorganisation søge støtte hos Landsbyggefonden. Hvis I er heldige, støtter de med det fulde beløb, og din husleje bliver holdt skak mat. Og selvom I ikke får dækket alle udgifter, sørger Landsbyggefonden for, at din husleje bliver på samme niveau som lignende boliger i området.

Får din husleje et nøk opad, er der heldigvis hjælp at hente. De fleste renoveringer er energivenlige – det sikrer den nye boligaftale. Derfor vil en ny facade eller nye vinduer give dig en lavere varmeregning. Nogle gange dækker den grønne renovering hele huslejestigningen. Og får du boligstøtte, vil din boligstøtte stige sammen med huslejen – i hvert fald hvis du ikke allerede har ramt loftet for boligstøtte. Se taksterne og udregn din boligstøtte lige her.

4# DU FINDER ALDRIG EN ALMEN BOLIG, DER ER TIL AT BETALE

Falsk. Undgår du landets største byer, er der gode muligheder for at finde en almen bolig, der er til at betale. I skrivende stund er der flere tomme familieboliger til under 5.000 kroner om måneden. Du skal blot til Randers, Holstebro eller Nakskov, hvor ventetiden i øvrigt er helt nede på 3-6 måneder i mange boligafdelinger.

Og har du fast arbejde eller er under uddannelse, kan du også i de største byer være heldig at komme foran i boligkøen. Fleksibel udlejning bliver metoden kaldt for, og kommunerne stiller forskellige krav til, hvordan du kommer forrest i køen. I Aarhus skal du enten være i arbejde eller studerende på en videregående uddannelse. Men ofte lyder ventetiden alligevel på mindst tre år, hvis du ønsker en bolig med tre til fem rum, fortæller boligforeningen ALBOA.

5# DU FÅR ALDRIG RÅD TIL AT BO I HOVEDSTADEN

Falsk. Det kan faktisk godt lade sig gøre at få en bolig med en rimelig husleje i København.

I Storkøbenhavn springer du også køen over, hvis du er i arbejde eller under uddannelse. Og er du skilsmisseramt eller senior på udkig efter en anden bolig, lever du også op til kriterierne for fleksibel udlejning. Se for eksempel AAB’s regler for fleksibel udlejning lige her. Men selvom du kommer foran i køen, skal du som regel stadig vente et par år på at få en almen familiebolig – også selvom du hører under kriterierne for fleksibel udlejning. Hos Lejerbo lyder ventetiden for eksempel på mindst tre år.

Står du akut og mangler en bolig, er det en god ide at kontakte den boligsociale anvisning i din kommune. Måske kan de anvise dig til en almen bolig. Hvis du er blevet skilt og har børn, kommer du i flere kommuner foran i køen. Nogle steder får du bolig med det samme. I Københavns Kommune er ventetiden dog stadig lang. Sidste år lød den på 265 dage for lejere, der kan betale 3.500 kroner i husleje. Kan du betale mellem 3.500 kroner og 5.000 kroner om måneden, var ventetiden i snit 170 dage. Og har du 6.500 kroner om måneden, lyder ventetiden blot på et par måneder.

Kilde: Lejerbo og Den boligsociale anvisning i Københavns Kommune