Hvad er du mest til: Græsplæne eller jungle?

;

03. jul 2020

Hvad er du mest til: Græsplæne eller jungle?

Hvad er du til på fællesarealerne? Golfbane-looket eller junglen? Boligorganisationen KAB satser på mere vild natur på udearealerne. Se video!

Foto: Holger Svend Anderson. Sara Berg, KAB

Foto: Holger Svend Anderson. Sara Berg, KAB

Hvad er du til på fællesarealerne? Golfbane-looket eller junglen? Boligorganisationen KAB satser på mere vild natur på udearealerne. 


Vi længes i stigende grad mod naturen.

Men vi har den jo mange gange meget tæt på os. Ude i afdelingerne er der store græsarealer, som bare venter på at blive brugt. Men er det natur, og skal den være vildere?

Naturen skal være mere vild på udearealerne i hovedstadens almene boligområder, mener KAB. De tilbyder sine mange afdelinger hjælp til at blive mere ’vild’ i udearealerne. Der skal flere blomster, biller, vilde buske og hvad nogle måske vil betegne som ’ukrudt’ ind på arealerne. For naturens skyld, så der kan komme flere arter til. Men også for beboernes skyld. Det er en smagssag.

Dét som kaldes 'biodiversitet' er i virkeligheden et ord, der dækker meget bredt. Biodiversitet kan være 'alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende.' Og dét vil vi gerne have mere af!

Sådan bliver du 'Vild med Vilje' der hvor du bor.

”Der er mange tusinde kvadratmeter græsplæne i KAB-fællesskabet, som ligger ubrugt hen. Det er naturligvis ude i det åbne land, man kan gøre den største forskel, men potentialet for at løfte biodiversiteten i byen er også stort. Man skal lidt væk fra den klassisk plejede græsplæne og klippede buske og så henimod noget mere vildt,” siger Sara Berg, der er nyansat landskabsarkitekt i KAB.

Et udeareal på størrelse med Ærø

Den almene boligsektor i hele Danmark har over 7.000 afdelinger. Ifølge Landsbyggefonden har hver afdeling i gennemsnit 1,5 hektarer udendørs. Det er i alt cirka 10.500 hektarer, som svarer til 105 km2. I alt et areal, der er større end Ærø!

Når man går i en tur i et boligområde er det ofte den klassiske græsplæne, man møder. Græsplænen er ofte meget fint passet og plejet, og det samme er buskene. Fordi sådan er vi vant til det. Måske skal vi vænne os til noget vildere?

”Det er et kulturspørgsmål, fordi man er vant til at det er sådan, det skal se ud. Der er også historisk blik på, hvordan det ‘rigtige’ areal skal se ud. Der er en stolthed i at passe det ordentligt; Ukrudt er jo ukrudt. En hæk skal klippes. Mange almene boliger er bygget på en tid, hvor det var det her park-præg, hvor det var de store græsplæner, store fritstående træer og nogle busketter. Det var jo in på det tidspunkt. Det er der noget kulturhistorie i som man ikke skal gøre op med, men videreudvikle, så der kan komme endnu mere liv,” siger Sara Berg.

Læs også: Lad ukrudtet stå: Se det pæne i det vilde

En veltrimmet græsplæne og en pænt klippet busk kan altså ikke det helt vilde, når man snakker om biodiversitet. Planen med at få mere vild natur ind på fællesarealerne gør også, at man skal pleje det mindre. Og så er det smukt og man hjælper naturen. 

Tanken bag initiativet er ikke at alle pludselig skal til at omlægge alt.

”Nogle er jo superglade for græsplænen, så behold den endelig. Så kan det være, der er et hjørne eller en hæk, der ikke bruges. Måske er der et skummelt hjørne, hvor der skal ske noget. Den første afdeling, der har været gennem det her forløb har nogle altaner, der var lidt ’udsatte’. Et af forslagene er her at plante hvidtjørn, som man vist oprindeligt har brugt som levende pigtråd. Der er mange måder at gå til det på. Fælles for det er, at vi gerne vil understøtte afdelingerne i at hjælpe naturen til at komme på fode lokalt,” siger Sara Berg.