Ekspert efter barsk debat: Når man mangler penge, ser man først på sig selv

;

24. feb 2020

Ekspert efter barsk debat: Når man mangler penge, ser man først på sig selv

Hvem har det hårdest og skal derfor have flest penge? Det blev kernen i debatten på Facebook efter en artikel på Beboerbladet.dk om et nyt tilskud til børnefamilier.

Foto: Scanpix/Jacob Boserup

Foto: Scanpix/Jacob Boserup

Er du på overførselsindkomst? Så tilhører du en stor gruppe mennesker, der kunne udgøre en magtfaktor, hvis man talte med én samlet stemme.

Det har de 720.000 offentligt ansatte vist gang på gang, når deres overenskomst blev forhandlet.

Ligesom de tusinder af forældre fra #hvor-er-der-en-voksen, som sidste år fik minimumsnormeringer i daginstitutioner på finansloven. Et tredje eksempel er skoleeleverne, der fik sat klimaforandringer på dagsordenen i valgkampen.

Der er omkring 700.000 mennesker under pensionsalderen på overførselsindkomster i Danmark. Men her ser billedet ofte anderledes ud. 

Da Beboerbladet i slutningen af januar bragte en artikel om det nye tilskud til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet, væltede det ind med vrede kommentarer på Facebook. Det blev til en heftig debat om, hvem det er mest synd for, og hvem der bør få mere fra de offentlige kasser.

Mange gav udtryk for, at de mente, de selv var mere berettiget til pengene end andre.

’Hvad skal enlige på kontanthjælp have ekstra for, de får ca 1000 kr mere end jeg gør om måneden, jeg er på ressourceforløb …’

I nogle tilfælde blev debatten så grovkornet imod bestemte befolkningsgrupper, at Beboerbladet måtte slette kommentarerne.  

 

Når der så kommer politiske initiativer, hvor nogle får, og andre ikke får, skælder man ud på dem, der får. Men det, man egentlig burde kritisere, er hvordan politikerne har prioriteret
Vincent F. Hendricks

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og ekspert i ‘bobler’ på sociale medier. Han siger om debat-tråden fra Beboerbladet:

”Ideen om, at alle er lige, er jo en del af vores velfærdssamfund. Når der så kommer politiske initiativer, hvor nogle får, og andre ikke får, skælder man ud på dem, der får. Men det, man egentlig burde kritisere, er hvordan politikerne har prioriteret,” siger han.

Mange af kommentarerne handlede også om, at folk følte sig overset:

’Hmm og igen igen er der intet til vi syge på førtidspension. Vores børn tæller ikke, selvom vi ikke får mere end folk på kontanthjælp,’ skrev en. 

At man skriver rasende kommentarer for at få afløb for vrede kan hænge sammen med, at man selv sidder hårdt i det økonomisk, mener professoren.

”Når der er knaphed, ser man i første omgang på sig selv. Det er meget typisk,” siger Vincent F. Hendricks.

Grovhed avler grovhed

Samtidig sker der det, at når først én har afgivet en grov kommentarer, så åbnes der for en ladeport. Så bliver det i orden at være grov, specielt når andre også følger trop, forklarer professoren:

”Så snart nogle melder ud på en bestemt måde, forstærkes den måde at se verden på. Den første, der er grov, slår tonen an, den næste, der er grov legitimerer, at den næste må være grov og så fremdeles. Tonen bliver dermed hurtigt hårdere og hårdere.”

Nogle få i kommentarsporet opfordrede da også andre til at vise glæde og være positive. En skriver:

“Hvorfor filan kan I ikke bare glæde jer over at der nu er nogle børnefamilier, som rent faktisk får lidt flere penge til deres børn? …. I stedet for at være så skide sure, så glæd jer på jeres medmenneskers vegne.”

Forargelse er smitsomt

Hvis alle de mennesker, der er på overførselsindkomst i Danmark, slog sig sammen ville de udgøre en massiv og stærk vælgergruppe. Men det kræver, at man skaffer sig viden, debatterer ud fra viden og bliver enige om fælles standpunkter.

Men det er sjældent det, der sker i en Facebook-debat. Her får forargelsen frit løb. Den gør os ikke nødvendigvis klogere, men breder sig som en smitsom virus, siger Vincent F. Hendricks:

”Forargelse er noget af det mest smitsomme på nettet. Det samme er vrede og angst. Hvis du derimod skriver: ’jeg er så glad i dag’, så er der ingen, der gider læse med eller reagere. Glæde animerer ingen, men skriver du: ’Det er kraftedme også for galt …’”, så er det massivt smitsomt."