81-årige Flemming: “Når der er brug for noget andet end skolen, sender de børnene ned til os”

;

07. feb 2020

81-årige Flemming: “Når der er brug for noget andet end skolen, sender de børnene ned til os”

Flemming Dahl blev selv ramt af en voldsom ulykke som ung, men hjælper nu børn og unge i Modelværkstedet i Albertslund. 

Foto: Charlotte Holst og Gitte Lotunga

Foto: Charlotte Holst og Gitte Lotunga

"De har slet ikke tid til at bruge deres mobiltelefon, mens de er her. De opdager, at deres hænder kan noget. De får SKABERTRANG, og er koncentrerede om noget helt andet end den mobil.” 

81-årige Flemming Dahl sidder i sin kørestol omgivet af alskens slags værktøj og maskiner. Der dufter af træ. Af sløjdtime. Men vi er ikke i skole. Vi er i Modelværkstedet i Kanalens Kvarter i Albertslund. Flemming Dahl er et menneskeligt trumfkort i et boligkvarter, hvor nogle børn ikke altid har det nemt i skolen. 

"De har det måske svært med det boglige eller skolens rammer, og så kommer de herned til os. Hos os står de ikke til regnskab. Vi er totalt ligeglade med, hvad de kommer med," siger Flemming. 

Nogle af de børn, der kommer, er vant til at samle på nederlag. Men i Modelværkstedet ser man fremad og bygger. Man bygger ting og sager, og man bygger børnene og de unge op. 

Håndværkere, ikke pædagoger

Flemming og de tre andre frivillige - Michael, Ebbe og Bo - bruger ikke formaninger, irettesættelser og skældud. I stedet støtter de 8. og 9. klasses eleverne til at skabe noget med deres hænder og hjælper dem til at mærke, at de kan noget. Men de gør det på håndværkermåden. 

"Vi er ikke pædagoger, vi er håndværkere. Så vi opfører os som håndværkere. Jeg kridter altid banen op fra starten og fortæller, hvem der er chef. Så ved de, at det, jeg siger, gælder. Kan de indordne sig, er det fint. Ellers kan de forlade lokalet," siger Flemming.

Men de kan indordne sig. De bliver nemlig opslugt af alt det, man kan fremstille med sine hænder. Flemming viser kuglepenne i træ. En vase, en fjernstyret sumpbåd, en skrivebordslampe, en holder til høretelefoner. Eleverne tager tingene med hjem til familien. De får ros og anerkendelse og nye bestillinger fra en moster eller en farmor. Og selvtilliden vokser. 

 

Så kommer de lige over til mig og siger: ‘Hej boss.’ Og når jeg møder dem nede i centret, kommer de og hilser.

"Der er meget stolthed over at kunne vise noget frem. Pludselig kan de noget, de ikke troede, de kunne. Det er som om, de opdager, at verden består af andet end skærme," siger Flemming. 

Der bliver arbejdet med både tømrer-, snedkerarbejde og finmekanik. Sikkerheden er højt prioriteret.

"Vi har kun tre elever af gangen, så der kan være en af os med dem hele tiden. En båndsav kan jo skære fingre af. Hver maskine skal behandles med respekt, ellers svarer den igen," siger Flemming.

Ulykker har der ikke været nogle af i værkstedet. Det har der til gengæld i Flemmings liv. 

Brækkede nakken

Flemming Dahl har været handicappet, siden han som 26 årig sprang på hovedet i en australsk flod og brækkede nakken. 

"Jeg arbejdede som mekaniker på en fårefarm og i weekenderne, når vi havde fri, svømmede vi i floden. Det var mine venner, der samlede mig op."

Flemming havde været i Australien i syv år, da ulykken skete. Bagefter kunne han ikke længere bruge sin uddannelse som tapetopsætter. Han blev rehabiliteret og uddannet til kontormaskinemekaniker, da han kom hjem til Danmark. I mange år klarede han sig på krykker. Men efter et voldsomt brud på armen, blev han afhængig af kørestolen. Benene “glemte at gå,” som han siger, og han fik en invalidebolig i Kanalens Kvarter. 

"Jeg startede med at gå over til dem på kontoret. Jeg talte med Mai (boligsocial medarbejder), og sagde: ‘Jeg har tid. Jeg kan det og det. Kan vi ikke rumstere nogle frivillige sammen og skaffe et lokale?’" 

Der blev søgt fonde og skaffet frivillige. Trygfonden lagde 400.000 kroner, og Modelværkstedet var i gang. 

Sky dreng forvandlet

For Flemming Dahl er det en kæmpe glæde at se børnene og de unge få bygget deres selvtillid op. 

"De kom også herned i deres fritid i efterårsferien. Det siger jo noget om, at de kan lide det." 

Nogle af børnene er meget indelukkede og usikre, når de kommer, fortæller Flemming.

"For eksempel havde vi en dreng: man kunne ikke se hans ansigt, da han kom første gang. Det var snøret helt ind i en hættetrøje. Han var sky. Han sagde ikke et ord. Nu er han åben og glad og taler med os andre. Skoleinspektøren sendte os to flasker rødvin som tak." 

En anden elev var mandsopdækket af en pædagog, da han kom, fortæller Flemming. Men pædagogen fik ikke lov at komme ind i værkstedet.

"‘Prøv lige at gå engang’, sagde vi. ‘For hvis du er her, så virker det som om, det er påtvunget.’ Hun gik, og kom aldrig inden for døren. Vi havde ingen problemer med ham. Når de først har lært os at kende, så kører det, og de bidrager til den gode stemning." 

Når drengene - som det oftest er - fornemmer atmosfæren i værkstedet, slapper de af. 

"Så kommer de lige over til mig og siger: ‘Hej boss.’ Og når jeg møder dem nede i centret, kommer de og hilser. Det giver mig stor glæde og tilfredshed, at vi hjælper dem. Vi fortæller dem, at det er en forsmag på at være i lære. At det er sådan hverdagen fungerer derude." 

Om Modelværkstedet

  • Modelværkstedet ligger i Kanalens Kvarter i Albertslund.
  • Kvarterets to boligafdelinger AB og VA, som administreres af BO-VEST, er med i det boligsociale samarbejde, som støtter Modelværkstedet. 
  • Elever fra 8. og 9. klasse kommer, hver onsdag, og er udpeget af skolen. 
  • De kommer fra Herstedlund og Herstedøster skoler i Albertslund Kommune. 
  • Modelværkstedet er støttet af Trygfonden og har også modtaget bevilling til etablering fra Lauritzen Fonden, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.
  • Modelværkstedet har kørt i syv år