Om Bo Godt

09. dec 2020

Om Bo Godt

Vi er et fællesskab for ALLE, der elsker ordentlige hjem. Hjem, der er til at betale for almindelige mennesker.

Foto: Simon Jeppesen og Martin Schubert

Foto: Simon Jeppesen og Martin Schubert

Danmark har brug for flere billige boliger! Det er Bo Godts mærkesag.

Vi er et fællesskab for ALLE, der elsker ordentlige hjem. Hjem, der er til at betale for almindelige mennesker.

Bo Godt er for dig, der bakker op om de almene boliger. Uanset om du selv er beboer eller blot vil have flere boliger, der er til at betale – så er du velkommen i vores fællesskab.

I dag er det er svært at finde en ordentlig bolig. Og endnu sværere, hvis du hverken har formue eller en fed lønseddel.

Det vil vi gerne ændre på!

Hvordan? Ved at styrke de almene boliger i Danmark. Hør bare her:

  • De fleste har råd til en almen bolig. Her skal ingen tjene på huslejen
  • Beboerne sparer selv op til istandsættelse af deres bolig, fordi en del af huslejen går til Landsbyggefonden. Det er beboernes egne penge!
  • Almene boliger er demokrati. Alle beboere kan stille op til valg og få indflydelse på det sted, de bor.

Alt for mange slår sig på et skævt boligmarked. Fordi der mangler ordentlige boliger, som er til at betale for almindelige mennesker.

Derfor siger vi: Flere billige boliger, tak!

Nyt navn

Bo Godt hed tidligere Beboerbladet. Indtil sommeren 2019 var Beboerbladet et trykt blad, men det udkommer ikke længere. Og så giver det ikke mening at kalde sig selv for et blad.

Der bor næsten en million i de almene boliger i Danmark.

Det nye navn er fundet efter en længere proces med mange input fra læsere og aktive i de almene boligforeninger. Alle forslagene blev samlet til bunke og taget stilling til - og resultatet blev: Bo Godt.

Det understreger bare, hvor kernen i vores fællesskab er: At bo godt.

Indholdsmæssigt vil der altså ikke være forskel mellem Beboerbladet og nu Bo Godt.

Det handler fortsat om:

➡ Tips og tricks til hjemmet

➡ Nyt fra livet i de almene boliger

➡ Debat og holdninger om, at vi har brug for flere boliger, der er til at betale i Danmark.

 

Bo Godt udgives af BL − Danmarks Almene Boliger.

Søg i arkivet

Beboerbladet som papirudgave udkom for sidste gang i september 2019.

Det trykte papirblad kan læses i e-pages, og her kan du også søge tilbage i bladets artikelarkiv helt tilbage til år 1933.