Mohammad møder fordomme om sit hjem: Folk tror ikke, at jeg er dansklærer”

09. dec 2020

Mohammad møder fordomme om sit hjem: Folk tror ikke, at jeg er dansklærer”

Livet er ikke altid let, når ens hjem bliver stemplet som ”hård ghetto”. Se i videoen, hvilke fordomme dansklæreren Mohammad El-Khatib fra Motalavej er vokset op med.

Foto: Andreas Holm Hansen

Foto: Andreas Holm Hansen

Motalavej i Korsør er kendt som et af de mest kriminelle boligområder i Danmark.

Men selvom Motalavej befinder sig på den ”hårde ghetto-liste”, så ser Mohammad El-Khatib ingen grund til at flytte derfra.

Han mener nemlig ikke, at hans hjem lever op til alle de negative fordomme, som følger med, når man bor i en ”ghetto”.

"Uvidenhed er roden til alt ondt", siger Mohammad El-Khatib.

”Når folk finder ud af, at jeg  kommer fra Motalavej i Korsør, så forstår de ikke, hvordan jeg kan være folkeskolelærer, og at jeg har dansk som hovedfag”.

Se i videoen, hvordan Mohammad El-Khatib har valgt at håndtere alle de negative ”ghetto”-fordomme.