Larmer naboen? 5 gode råd til at stoppe det

21. dec 2020

Larmer naboen? 5 gode råd til at stoppe det

Drop brevet, bank på døren og byd på kaffe. Få fem gode råd til, hvordan du stopper naboens larm.

Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Børn, skænderier og radioen, der kører hele dagen. Det er nogle af de hyppigste kilder til naboklager, ifølge Tanja Storm Jensen, der har arbejdet som konfliktmægler hos fsb i de sidste fem år.

Heldigvis kan du selv gøre noget for at stoppe larmen og undgå, at konflikten vokser dig over hovedet. 

1.Skriv aldrig et brev

Du skal banke på hos naboen frem for at lægge en seddel i postkassen.

Et brev kan læses på mange måder, og det bliver ofte opfattet som chikane og kan få konflikten til at eskalere.

Et brev kan også få din nabo til at klage videre til boligselskabet, fordi han opfatter dit første brev som chikane, fortæller Tanja Storm Jensen fra fsb, der modtager bunker af breve fra beboere, der klager over chikane fra naboerne.

2. Tag klager seriøst

Får du selv en klage, skal du tage den seriøst fra starten.

Måske handler din underbos klage først om, at lysekronen svinger rundt, når dine børn tramper på gulvet. Smækker du døren i, kan konflikten komme til at handle om alt muligt andet også.

Underboen kan tænke, at du opdrager dine børn på en dårlig måde, og måske begynder hun også at blive irriteret over, at I råber om morgenen og smækker med dørene, og at det sikkert er med vilje.

Problemet går fra at handle om larm til at handle om en person eller en hel familie.

Tanja Storm Jensen har arbejdet som konfliktmægler hos fsb de sidste fem år.

3. Drik kaffe med din nabo

Det personlige møde er vigtigt. Her kan I afstemme jeres behov og forventninger til hinanden.

Du kan invitere naboen indenfor eller måske kan I mødes i beboerlokalet. Gør det hyggeligt. Byd på kaffe, kage eller te.

Et møde kan i sig selv gøre problemet mindre, fordi det er frygteligt at være i konflikt med sin nabo. Som regel går I begge lettet fra et personligt møde – især hvis I føler jer hørt og forstået.

På mødet kan I også blive enige om, hvordan I kontakter hinanden fremover.

4. Lyt før du taler

Vent med at byde ind med løsninger på problemet. Start altid med at lytte til den person, der har klaget.

Naboen skal føle sig hørt og forstået, før han er klar til at høre dit syn på sagen. Bagefter kan du tage ordet.

 

Tal i ”jeg-form” og sørg for at blive på din egen banehalvdel hele vejen igennem. Hav mere fokus på, hvad fremtiden bringer – frem for at køre for meget rundt i fortiden. Brug første del af mødet på at forstå, at der er forskellige behov og måder at leve livet på – og at det er helt okay.

  1. Nu kan I komme med løsninger

Når I er trygge ved hinanden, kan I måske sammen finde løsninger på problemet. Hvis naboen forstår, hvor meget larmen fra børnene generer dig, er der større chance for, at han vil gøre noget ved problemet. Måske foreslår din nabo selv at tage de morgenfriske børn med ind i et andet rum på et par legemåtter, hvis han ved, hvad det betyder for dig. Det kan også være, at din overbo får lyst til at lægge et blødt gulvtæppe på gulvet, hvis du er generet af lyden fra fodtrin, når du skal sove.

Det kan også være, at I begge allerede har gjort alt, hvad I kunne for at begrænse larm. Og at et fysisk møde gør jer mere rummelige overfor hinanden.

 

 

 

 

4 LYDE, DIN NABO KLAGER OVER

🧒 Dine larmende børn.

🗯️ Dine skænderier med kæresten.

📺 Din radio eller dit TV, der kører hele dagen.

👢 Dine trin over gulvet, der får underboens loft til at larme og ryste.

Kilde: Evaluering af Boligkonflikten, fsb, juni 2019 & konfliktmægler Tanja Storm Jensen, fsb.

NABOENS BØRN LARMER MEST

Knap halvdelen af alle nabokonflikter handler om børn. Mens en femtedel handler om den måde, dine naboer taler sammen på.

Det viser en evaluering af Boligkonflikten, der over fire år tilbød konfliktmægling i almene boligafdelinger.

Kilde: Evaluering af Boligkonflikten, fsb, juni 2019