Social dumping går ikke på almene renoveringer

;

22. apr 2020

Social dumping går ikke på almene renoveringer

Landsbyggefonden stiller krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår på byggepladsen – og det virker.

Foto: Korsløkkeparken, Byg til Vækst

Foto: Korsløkkeparken, Byg til Vækst

Når Landsbyggefonden støtter renoveringen af en boligafdeling et sted i Danmark, skal de ansatte på byggepladsen have ordentlige forhold.

Det kan få stor betydning for tusinder af byggearbejdere, hvis politikerne sætter gang renoveringer af de 72.000 almene boliger, der står i kø til støtte fra Landsbyggefonden. 

Landsbyggefonden stiller nemlig krav til de virksomheder, der udfører renoveringen. De skal sørge for at tømrerne, murerne, elektrikerne, de ufaglærte og alle de andre ansatte på byggepladsen har normale danske løn- og arbejdsvilkår. Det er en betingelse for, at renoveringen kan opnå støtte. Og det virker.

”Det slår jo igennem, at der bliver stillet krav til de virksomheder, der renoverer,” siger Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i BAT-Kartellet, som er et fælles talerør for mange af de ansatte på byggepladserne.

”Som tommelfingerregel mener vi blandt byggeriets forskellige faggrupper, at de almene renoveringer er nogle af de bedste, vi har, når vi snakker om løn- og arbejdsvilkår,” siger Gunde Odgaard.

Tjekker lønsedler på almene renoveringer

Fyns Almennyttige Boligselskab i Odense er en af de boligorganisationer, der renoverer boliger med støtte fra Landsbyggefonden. Det er meget store byggesager, der skal sendes i EU-udbud, så virksomheder i alle EU-lande kan byde på at udføre opgaverne. Det giver en risiko for social dumping, og derfor stiller boligselskabet skrappe krav til løn- og arbejdsforhold.

 

Som tommelfingerregel mener vi blandt byggeriets forskellige faggrupper, at de almene renoveringer er nogle af de bedste, vi har, når vi snakker om løn- og arbejdsvilkår.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet

”Vi beder løbende om kopier af lønsedler fra de ansatte på byggepladsen, så vi kan se, at kravene overholdes. Vi tjekker for eksempel, at danske og østeuropæiske ufaglærte får den løn, de skal have,” siger Henrik Max Rasmussen, projektchef i FAB.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er et af grundprincipperne i EU. Den betyder, at alle arbejdstagere har ret til at finde arbejde i alle medlemslande. Det vil sige, at det er i strid med lovgivningen kun at ville ansætte for eksempel danske arbejdere.

Arbejdsløse beboere får en chance

Boligselskabet FAB stiller også krav om, at virksomhederne på byggepladsen skaber praktikpladser, hvor arbejdsløse beboere kan lære byggefaget at kende i 4 - 13 uger.

”Vi har tit unge fra lokalområdet i praktik. Det kan typisk være unge, der har været ledige i længere tid. De får en mentor, der hjælper dem på byggepladsen,” siger Henrik Max Rasmussen.

I april 2020 afslutter FAB renoveringen af 1.000 boliger i Korsløkken i Odense. Her har 180 ledige været i praktik, mange af dem beboere. 60 kom i job bagefter, og 25 kom i lære i bygge- og anlægsbranchen.

13 procent er lærlinge

Den type praktikforløb findes i dag på de fleste store renoveringer, og for mange unge bliver det første skridt til en fremtid i byggebranchen. Derfor besluttede et flertal i Folketinget i 2014, at mindst 12 procent af de beskæftigede ved renovering og nybyggeri, som støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktikpladser.

I dag er omkring 13 procent af de ansatte på almene byggepladser da også lærlinge i gang med en faglig uddannelse til tømrer, maler eller andre byggefag, og det er et pænt, højt antal, vurderer Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet.

”Det er nogle gange unge, som er lidt utilpassede, og det kan også være voksenlærlinge og folk, som bor i almene bebyggelser og trænger til et lille skub. På den måde løser man en stor samfundsopgave,” siger han.

Dansk løn og lærepladser på renoveringer

Mindst 12 procent af de beskæftigede ved renovering og nybyggeri, som støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktik.

Renoveringer får kun støtte, hvis projektets entreprenører forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er ugunstigere end de løn- og ansættelsesforhold, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres.

Kilder: Landsbyggefonden og Boligaftale 2014, Transport- og Boligministeriet.

Det er social dumping

Udenlandske og danske virksomheder udfører opgaver uden at overholde danske love og regler.

Udenlandsk arbejdskraft arbejder med løn- og arbejdsvilkår under det sædvanlige danske niveau.

Kilde: Kontrolenheden mod social dumping, Odense Kommune.