Så meget må du ændre: Vi behøver ikke bo ens, fordi vi bor til leje

;

22. apr 2020

Så meget må du ændre: Vi behøver ikke bo ens, fordi vi bor til leje

Trangen til at gøre sit hjem personligt er lige så stor hos lejere som hos ejere, og råderetten giver mange muligheder. 

Foto: Jens Bach

Foto: Jens Bach

Hvem vil ikke gerne være herre i eget hus? Eller lejlighed for den sags skyld? De fleste ønsker at kunne sætte præg på det sted, de bor.

Det er der heldigvis rigtig gode muligheder for, også selvom man ikke ejer sin bolig, siger konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger, Birgitte Foged Christensen.

Her fortæller hun om de vigtigste begreber knyttet til den såkaldte ‘råderet.’

Hvad betyder individuel råderet? 

"Det er den enkelte lejers ret til at lave forbedringer inde i sin bolig og indrette den efter egne individuelle behov. Et eksempel kan være, at man gerne vil lave et mere tidssvarende køkken end det, der allerede er i boligen.

Man skal selv have pengene op af lommen og betaler for køkkenet, men hvis man flytter inden for køkkenets vurderede levetid, så får man godtgørelse for arbejdet.

Er køkkenet vurderet til 10 år, og man flytter efter fem, så er princippet, at man får halvdelen af pengene retur. Man har ret til at lave forbedringer. Anderledes er det med forandringer, dem skal man have lov til at lave."

Hvad er forskellen på forbedringer og forandringer?

"Forbedringer kan, som nævnt, være et nyt og mere brugbart køkken, mens forandringer ikke ændrer på boligens brugsværdi. Et forandringsarbejde kan være, at man ønsker sig et andet ´look´ end det, der allerede er der i forvejen, som fx en anden type bordplade i køkkenet eller en anden gulvbelægning. 

Man skal altid tale med boligorganisationen, når man ønsker at lave om i sin bolig. Det er nemlig dem, der vurderer, om det arbejde, man har tænkt sig at lave, vil betragtes som værende en forbedring eller en forandring.

Forbedringer vil altid være en del af boligen fremover, i modsætning til forandringsarbejder, som måske skal reetableres, når man flytter. Selvom forandringsarbejder gerne må blive, når du en dag flytter, gives der ikke en godtgørelse for forandringer. "

Hvad hvis man vil lave noget udendørs?

"Ønsker du at ændre noget i det lejede uden for boligen, for eksempel i haven, er det afdelingsmødet, ikke boligorganisationen, der har beslutningskompetencen og bestemmer, om man kan få lov. Beslutningerne skal fremgå af afdelingens råderetskatalog.

Så hvis man gerne vil plante fx en hæk i stedet for det eksisterende hegn, skal det stå i råderetskataloget, at det er tilladt. Ellers må man indsende forslaget til det næstkommende afdelingsmøde, hvor beboerne så skal stemme, om det skal være en mulighed og tilføjes til råderetskataloget."

Hvem skal vedligeholde? 

"Hvis der er lavet et råderetsarbejde, der kræver ekstra vedligeholdelse, er det dén lejer, der har lavet råderetsarbejdet, der skal betale for den ekstra vedligeholdelse. Det må ikke ramme de andre lejere og deres husleje.

Bygger man eksempelvis en carport, skal den løbende vedligeholdes med maling, taget skal udskiftes og så videre. Det finansieres af lejeren via en huslejestigning, så naboen ikke kommer til at betale for en carport, der ikke er hans."

Ligesom der er individuel råderet, er der kollektiv råderet. Hvad betyder det?

"Kollektiv råderet handler om en mulighed for at lave forbedringer i boligen og betale for forbedringerne via en huslejestigning. Her er det igen beboerdemokratiet, der beslutter, om det kan lade sig gøre. Beboerne kan på et afdelingsmøde beslutte, at det nu er tid til, at man kan få moderniseret eller forbedret sit køkken."

Man må aldrig bare gå i gang, for så kan man ende med, at man må reetablere det hele igen.
Birgitte Foged Christensen, konsulent, BL-Danmarks Almene Boliger

"Der vil være henlagt penge til noget af arbejdet, men det vil også kræve en højere husleje for de lejere, der ønsker at få et nyt køkken. Det er kun dem, der ønsker at få det nye køkken, der får huslejestigningen."

Hvad er installationsretten?

"Det kan være, at du gerne vil indsætte hårde hvidevarer, som boligorganisationen ikke har som standard, så kan du benytte dig af installationsretten.

Det kræver dog, at rørføringen og elinstallationerne er til det. Er de det, har du ret til at indsætte vaskemaskine, opvaskemaskine og så videre. Du køber det, installerer det og vedligeholder det selv. Og du tager det med dig, hvis du flytter.

Det bliver altså ikke - som ved råderetsarbejder - en del af det lejede fremover."

Hvad er det første, man skal gøre, hvis man gerne vil lave nyt i sin bolig?

"Det er meget vigtigt, at man allerførst henvender sig til boligorganisationen og hører nærmere om mulighederne. Man må aldrig bare gå i gang, for så kan man ende med, at man må reetablere det hele igen."

Hvordan giver man, som valgt, bedst sine medbeboere råd og vejledning om det her? 

"For valgte, der skal inspirere og rådgive, er det altid en god idé at spørge en fagperson fra boligorganisationen, hvis man ikke selv har hundrede procent styr på begreberne og reglerne. BL tilbyder også kurser inden for råderet og der findes en pjece på vores hjemmeside."

Birgitte Foged Christensen opfordrer til at benytte sig af råderetten og - som valgt - at inspirere andre til at gøre det: 

"For lejere er der jo masser af muligheder for, at man kan indrette sig, som man har lyst inden for nogle givne rammer. Vi behøver bestemt ikke bo helt ens allesammen, blot fordi vi lejer vores bolig. "