Renovering af flere almene boliger kan give klima-gevinst

09. sep 2019

Renovering af flere almene boliger kan give klima-gevinst

Der kan være meget at hente på klimakontoen, hvis man renoverer flere almene boliger. Bygninger og byggeri er en tung CO2-post.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Gamle boliger med utætte vinduer og dårlig isolering giver tungere CO2-aftryk. Løsningen er dog ikke at rive ned og bygge nyt. Det er ikke kun dyrt i kroner og ører, men koster også klimaet. Tager man CO2-briller på, kan det stort set altid betale sig at renovere, siger Freja Nygaard Rasmussen, der er konsulent hos Statens Byggeforskningsinstitut og arbejder med livscyklusvurderinger i byggeriet.  

”Jeg har ikke set eksempler på, at det ikke kan betale sig CO2-mæssigt. Du undgår så mange emissioner fra materialerne, i forhold til hvis du bygger nyt. Materialer er en klima-­tung post. Udvinding, fremstilling og transport af eksempelvis beton og cement koster på CO2-kontoen. Eksempelvis kommer syv procent af verdens samlede CO2-udledning fra produktion af cement. Byggeri er en energisluger og står for 40 procent af det samlede forbrug i Danmark.” 

”I ældre bygninger er der mange emissioner fra varmeforbruget. Så en energirenovering, hvor der bruges materialer med lave CO2-emissioner kan betyde stor besparelse på både energiforbruget og CO2 fra den samlede livscyklus,” siger Freja Nygaard Rasmussen.  

Livscyklus betyder, at man ser på CO2-belastningen fra materialer, transport, energi m.m. igennem hele en bygnings levetid.



Nedrivninger belaster

Omstilling af byggebranchen, hvor man tænker bæredygtighed ind i alle led er ”vanvittig vigtig”, siger Mette Qvist, direktør i  ­Green Building Council. Hun peger på, at den almene sektor er afgørende. ”Det er så stor en spiller, at de krav, der stilles, og de tiltag, man gør, virkelig kan mærkes.”  At være bæredygtig er at være helhedsorienteret, siger hun også og peger på ghettoplanen som et eksempel på, at man ikke har tænkt bæredygtigt.  

”Det er ikke særligt helhedsorienteret kun at tænke i det sociale og bare rive ned. Her burde man også have tænkt over miljømæssige konsekvenser og de enorme ressourcer, der bliver brugt,” siger hun.  

Tegnestuen Vandkunsten lavede for nylig en livscyklusvurdering af en boligblok. Den viste, at nybyggeri i værste fald – og ved brug af byggematerialer som beton og tegl – er 300 procent mere klimabelastende end en renovering.  

En almen bolig, der er renoveret, bruger i snit 30 procent mindre energi, viser tal fra Landsbyggefonden. Det vil give god mening at få renoveret en større del af den almene boligmasse,” siger Freja Nygaard Rasmussen.

”Det gælder i forhold til komfort og trivsel, men bestemt også i forhold til klima og bæredygtighed.”

 

..........................

 

Fra utæt energisluger til klimavenlig oase 

Papirstynde vægge er skiftet ud, nye brede vindueskarme giver plads til superisolering, og et to-strengs varmesystem sikrer, at der kun trækkes varme, når beboerne skal bruge den. Det er blot nogle af de miljøforbedringer, der er sket i Sorgenfrivang II i Virum, som har gennemgået en større renovering de seneste fem år. Boligområdet er nu løftet op i klima-superligaen. 

Under taget finder man det nye ventilationsanlæg. Her sørger en såkaldt krydsveksler for, at indgående kold luft bliver varmet op med den varme luft, der passerer, forklarer Preben Mac (tv.) og Torben Andersen.

”Byggeriet, hvor de første flyttede ind i slutningen af 50’erne, trængte bestemt også til en overhaling,” fortæller Preben Mac, formand for bestyrelsen.

”Vandrør dryppede, faldstammerne var gamle, der kom vand ind i glasgangene ved efterårsstorme, og det trak ind. Vi lappede og reparerede efterhånden en del og besluttede, at det var på tide at se på hele bebyggelsen.” Det har man så gjort med fokus på miljø og bæredygtighed. Beboerne er kommet med input på workshops og har været optaget af den grønne dagsorden, siger Torben Andersen, næstformand i boligforeningen.

”Der var en rigtig god stemning omkring det her med klima. I det hele taget har der været god tilslutning, og folk har taget renoveringen pænt. Den har jo budt på både larm og støj og genhusning.

Sorgenfrivang II administreres af DAB. Byggeriet er fra slutningen af 50’erne og trængte gevaldigt til en renovering. Nu er blokkene kommet i den grønne superliga.

”Højere husleje, men lavere forbrug

Nu er alle flyttet tilbage til en ny og grønnere hverdag. Energi fra solcelleanlæg på tagene driver elevatorerne, og et ventilations­anlæg med en krydsveksler sørger for, at indgående kold luft opvarmes af den varme luft, der passerer, så varme ikke går tabt. En regnvandsopsamler leverer vand til vaskeriet, og de reposer, der tidligere var piv­åbne og indimellem snedækkede, er lukket med termoruder.Hele den grønne overhaling, Sorgenfrivang II har fået, har ­betydet en huslejestigning på 38,5 procent. Det kan lyde af meget, siger Preben Mac, men udgifter til varme, vand og el vil samtidig falde betydeligt.

Det endelige regnskab er dog ikke klart.

”Den sidste beboer flyttede tilbage her i maj, så vi har ikke kunnet måle på hele bebyggel­sen endnu, men der skulle kunne spares 66 procent på varmen i gennemsnit,” siger Preben Mac. 

”Ja, jeg har da hørt om mange, der har fået penge tilbage,” supplerer Torben Andersen. 

Flere grønne tiltag er på vej. Man vil blandt andet se på renovering af selskabslokaler og på, hvordan man kan udnytte overskydende energi fra sol­celleanlægget.

GRØN FORVANDLING

Bebyggelsen med 428 lejligheder i alle størrelser har blandt andet fået:

• Nye tætte vinduer – også på reposerne

• Superisolering

• Ventilationsanlæg med varmegenvinding

• To-strengs varmesystem, som sikrer, at varme ikke spildes

• 50 procent større altaner

• Solcelleanlæg på taget

• Regnvandsopsamling