02. sep 2019

Kom og se din by

Frivillige fra Himmerland Boligforening viser hver uge rundt i deres kvarter. Det er gratis, og det har været en kæmpe succes.

Foto: Jens Bach

Foto: Jens Bach

Frivillige fra Himmerland Boligforening viser hver uge rundt i deres kvarter. Det er gratis, og det har været en kæmpe succes.

På et hjørne i Aalborg står en flok mennesker klar til at gå. Turen, de skal på, er en jubilæumsgave fra Himmerland Boligforening, der i år har 75-års-fødselsdag. Siden 1944 er der sket meget i Danmarks fjerde største by, og derfor fejres jubilæet med gåture i udvalgte kvarterer.

”Det er jo sjovt at vise rundt, når det er et sted, man selv holder af og elsker at færdes i!” 

Sådan siger Agnethe Funder Nielsen, som denne sommeraften er guide på en tur igennem Aalborgs Vestby, hvor hun bor. Agnethe er medlem af organisationsbestyrelsen og har meldt sig til at gå forrest på denne tur, ligesom 30 andre medlemmer af boligforeningen har gjort det.”Alle har en historie med det sted, hvor de bor, og når der er en, der vil dele ud af sin egen historie, så bliver det godt.

 

”Det er jo sjovt at vise rundt, når det er et sted, man selv holder af og elsker at færdes i!”
Agnethe Funder Nielsen
250919 Vestbyen Aalborg 10
Mona og Jette ved færgelejet i Aalborg Vestby. Hele området, hvor også Vestre Fjordpark nu ligger, var under besættelsen tyskernes vandflyveplads.
250919 Vestbyen Aalborg 18
Jane og Bent Brix Oddermose så for første gang Kridtgraven, som opstod på Portland Cementfabrik gravede efter kridt. Søen er omkring 10 meter dyb.
250919 Vestbyen Aalborg 26
Hidtil største succes mål på deltagerantal, var til boligforeningens tur rundt til de flotte gavlmalerier i Aalborg Midtby. 400 gik med den aften.
1

Derudover håber vi jo, at gåturene vil føre til, at nogle finder sammen, så de fortsætter med at være aktive,” siger Jens Utzon, der er kommunikationschef hos Himmerland Boligforening.

Den mest populære tur til dato var i Aalborgs Midtby for at se på de gavlmalerier, som byen er kendt for:

”Der kom 400, og dét kom bag på os. Sjovt nok var det samme guide, som havde haft en anden tur med kun fire deltagere,” fortæller Jens Utzon.

Hyggeligt!

Her til aften er der 78, som følger trop efter gå-værten Agnethe. Blandt dem er Jane og Bent Brix Oddermose, som bor i bydelen Vejgaard:

”Som barn kom jeg meget i friluftsbadet,” fortæller Jane.

I dag hedder stedet Vestre Fjordpark og har vundet priser for sin arkitektur, men vandkampene og latteren er stadig som dengang, Jane badede her. Til gengæld har hun aldrig været i vandet i den nærliggende kridtgrav, som er en naturperle i byen:

”Vi har aldrig været der, så det ser jeg virkelig frem til,” fortæller Bent.

Parret bor i ejerbolig, men er mangeårige medlemmer af Himmerland Boligforening:

”Hvis vi pludselig står og vil flytte i lejebolig, så er vi højt oppe på listen og kan få en god bolig,” forklarer Jane.

Gåture starter gode snakke

Karavanen bevæger sig videre fra udsigt til badenymfer og kajakker i Limfjorden og ind i den haveforening, hvor Jette Andersen har kolonihavehus:”Jeg har aldrig villet bo i Vestbyen, men så fik jeg hus herude,” konstaterer hun med et grin.

Jette bor til leje i Aalborgs midtby og følges med veninden Mona Rasmussen, som er barnefødt her i området:

”Jeg har vist min mand nogle af de steder, hvor jeg kom som barn. Det var hyggeligt,” siger Mona, der i dag bor i Mou, øst for Aalborg.Og hyggen er netop det, der får folk til at komme, mener turens vært, Agnethe Funder Nielsen:”Det er dejligt uforpligtende, det er gratis, og der opstår mange gode snakke undervejs.”

FAKTA

Gåturene er blevet til i et samarbejde imellem Himmerland Boligforening, Aalborg Kommune og DGI, som en del af deres Bevæg dig for livet-kampagne. I løbet af Boligforeningens jubilæumsår er der hver uge gåture med fokus på historien i foreningens afdelinger. Over 30 beboere har meldt sig som guider.