04. sep 2019

Julie og Tobias mister deres tilskud til privat børnepasning på grund af deres adresse

Alle  familier der bor i et udsat boligområde, kan fra den 1. juli ikke længere få tilskud til privat børnepasning af deres et- til to-årige børn.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Julie Eleonora Buus Christensen og Tobias Mad skal give 5.642 kroner mere for privat børnepasning, fordi de bor i et udsat boligområde. Det skyldes, at alle 1-2-årige børn, der bor i et udsat boligområde, fra den 1. juli skal passes i 25 timer om ugen i et såkaldt obligatorisk læringstilbud eller i en kommunal vuggestue eller dagpleje.

Det er en del af ghetto-planen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år. Derfor kan familier i de 43 udsatte boligområder ikke længere få det samme tilskud til privat børnepasning, som alle andre.

”Loven stempler os som en udsat familie. Vi vidste godt, at vi flyttede til et udsat område. Her er dejligt, mange gode legekammerater og de største lejligheder til prisen. Men hvis vores barn skal gå i en kommunal vuggestue eller dagpleje, så flytter vi,” siger Julie Eleonora Buus Christensen fra Esbjerg.

Hun og hendes mand Tobias Mad, der er pædagog og tømrer, bor i Stengårds¬parken, der er på listen over udsatte boligområder. Familien vil flytte, fordi de ønsker, at deres yngste søn skal passes af den samme private børnepasser som deres ældste søn. Men de kan ikke få tilskuddet til privat børnepasning, der i Esbjerg kommune er på 5.642 kroner om måneden. Derfor skal de give 7.900 kroner for at få sønnen passet, og det kan de ikke betale.

Tobias Mad og Julie Eleonora Buus Christensen. Foto: Claus Bech

Vil ikke tvinges

Lovens formål er, at børn fra udsatte boligområder skal gå i vuggestue eller dagpleje, så de lærer dansk, får indsigt i danske traditioner og bliver klar til at gå i skole. Dette, så de på sigt får en uddannelse og senere et arbejde. Julie kan godt forstå, at nogle børn har godt af at komme i institution, men hun mener ikke, at hendes adresse skal bestemme det.

”Jeg vil gerne være med til at sikre integrationen, men jeg gør det på mine præmisser. Tvang er ikke den rigtige metode,” siger hun.

”Folketinget skal ikke pådutte os, hvor vores søn skal gå,” siger Julie og sukker.

Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn og Familieudvalget i Esbjerg, er bekymret for, om loven få familier med arbejde til at flytte fra for eksempel Stengårdsparken.

”De obligatoriske læringstilbud kan skabe de parallelsamfund, som lovgivningen blev lavet for at ændre. Desværre viser det, hvad der kan ske, når lovgivninger bliver lavet uden kontakt til virkeligheden,” siger Diana Mose Olsen. Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (A), har ingen kommentarer.