Vil du have gratis mad fra supermarkederne?

;

19. nov 2019

Vil du have gratis mad fra supermarkederne?

Stop Spild Lokalt deler mad ud til mennesker, der mangler. Læs her hvordan du også kan få del i overskudsmaden.

Foto: Charlotte Holst

Foto: Charlotte Holst

Hver dag bliver store mængder mad smidt ud. Mad, der sagtens kan spises. Heldigvis er der nogle, der gør noget ved det. 

Beboerbladet besøgte Gersagerparken i Greve for at se, hvordan frivillige i Stop Spild Lokalt sørger for, at overskudsmad fra supermarkederne havner i maver i stedet for i skraldespande.

Sådan foregår det:

De frivillige dukker op fra ved 15-tiden. De registrerer og præsenterer maden pænt på bordene og lokalet i Gersagerparken (nummer 151) ændrer sig stille og roligt til et mini-supermarked. Inden har andre frivillige hentet maden fra de lokale supermarkeder, der er sponsorer.

Ved 17-tiden begynder beboere at dukke op udenfor med bæreposer og cirka 17.15 går en af de frivillige ud med en pose med numre i. Folk trækker et nummer og kommer så ind i ‘supermarkedet’ i rækkefølge. De må fylde en indkøbskurv helt op med mad. Det er de frivillige, der deler ud og sikrer, at grøntsager, kød, frugt, konserves, færdigretter og andet fordeles fair og ligeligt. 

Normalt møder der 40-60 mennesker op, men i dag er der kommet 28, så der er MASSER af mad. 

Stop Spild Lokalt findes ikke kun i Greve, men er dukket op med MadOaser mange steder i landet, hvor der deles ud flere gange om ugen. 

 

Mikael 'skralder' gratis mad til naboerne

Hent mad gratis

Du kan tjekke på Facebook, om Stop Spild Lokalt er i dit område. 

- I søgefeltet skriver du: Stop Spild Lokalt og din by - eller nærmeste by - i en parentes efter. For eksempel: Stop Spild Lokalt (Greve). 

- Du kan også søge på Googlemaps. 

Vil du være frivillig og give en hånd med at stoppe det store madspild, kan du kontakte daglig leder, Betina Sediek på: 40434340 eller stopspildlokalt.greve@gmail.com