Ballade og konflikt med overboen? Det gør du

;

21. nov 2019

Ballade og konflikt med overboen? Det gør du

Nabokonflikter findes alle vegne. I opgangene, men også blandt millionærerne på Strandvejen. Den erfarne konfliktmægler Jesper Bastholm Munk giver gode råd.

Foto: Simon Jeppsen

Foto: Simon Jeppsen

Hvor der er mennesker, er der konflikter. Og i områder hvor mennesker bor tæt og ikke kender hinanden, har de særligt gode vækstbetingelser. Men de helt store sammenstød kan undgås, hvis man tænker sig om og taler sammen.

Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk, der er tilknyttet Center for Konfliktløsning, giver gode råd. 

Hvis ens nabo eller overbo kommer og klager - måske over noget man aldrig havde forestillet sig kunne være et problem - hvad gør man så?

- Start altid med at få ordentlig kontakt: Anerkend, at der tilsyneladende er noget, i din opførsel, der fylder hos dem. Sig for eksempel: ‘Nå, det er jeg da overrasket over.’ Eller: ‘Det har jeg ikke lige tænkt over, at jeg gør.’ Det handler om at række hånden frem og invitere til dialog, også selvom man er uenig eller overrasket over klagen. 

- Næste skridt er, at lave en aftale om at mødes og tale det igennem. Som regel er det en dårlig idé, at smede mens jernet er varmt, og man måske er irriteret eller ophidset. Spørg hellere: ‘kan vi lave en aftale om lige at tale sammen en af dagene? Hvornår passer det dig?’ Der skal være ro og ordentlige rammer for en samtale. 

Hvordan forbereder man sig bedst på sådan et møde?

- Man skal altid blive på egen banehalvdel, det vil sige undgå angreb på - eller kommentarer om - den andens person. Man skal roligt fortælle, hvordan man ser på situationen og oplever den. Det er vigtigt at prøve at møde hinanden og få lavet nogle aftaler. Man skal huske, at der ofte kan ligge noget bag konflikten, man ikke ved noget om.

Hvad for eksempel?

- En konflikt handler måske lavpraktisk om at nogle børn larmer, eller at overboen går med høje hæle. Men der er ofte mere på spil. Det, der aktiveres, er hele ens livssituation. Man kan klare mere støj, hvis man er ovenpå. Måske har man fået en kæreste, og så synes man ikke længere, overboen er et problem. Men så smutter kæresten, man bliver ramt og har ikke længere overskud. Uhensigtsmæssig adfærd kan godt handle om, at man er sårbar i livet lige nu.

Man skal ikke underkende værdien af lidt smalltalk om vejret. Tal sammen på trappen, hils på hinanden.
Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk

Hvis nu man slet ikke kan tale sammen og lave aftaler, hvad gør man så?

- Så vil der hos en del boligselskaber være mulighed for at få en tredjepart ind til et ‘dialogmøde’, som det kaldes. Det skal helst være en, der kan se det hele lidt udefra. Det kan godt anbefales, hvis man er ved at opgive lidt. Man synes måske, man har forsøgt at få kontakt og har rakt hånden frem, uden at det har løst noget. Der kan det være godt at få noget sparring og støtte. 

Og hvis det går helt i galt?

- Så går man på ejendomskontoret og afleverer sin klage. Her vil de så altid starte med først at spørge: har du talt med hende? Og så er vi tilbage ved hovedpointen: dialogen først. Man skal helst prøve at undgå de juridiske procedurer, hvis sagen handler om almindeligt naboskab.

Hvorfor skal man helst undgå det juridiske system? 

- Handler det - som det ofte gør - om støj, lugtgener og så videre, så er det godt, hvis man kan tage ansvar selv. Man kan have lyst til bare at aflevere konflikten og klage, fordi det er tungt og besværligt. Men når juraen tager over, skal man skrive ned, dokumentere og finde alliancepartnere i opgangen. Det betyder ofte, at konflikten optrappes. For så tænker den anden: Hun er også sådan en, der sladrer med de andre i vaskekælderen. Men selvfølgelig er det ind imellem nødvendigt med de juridiske procedurer. Der vil jeg så bare anbefale, at man samtidig fører dialog, så der også er samtale indover. Det giver de bedste resultater.  

Hvordan forebygger man bedst konflikter?

-  Hvis boligselskabet har en husorden om, hvordan man byder folk velkommen, og hvordan man omgås hinanden, så kan man læne sig op ad den. Og så er det sådan, at de steder, hvor man kender hinanden i opgangen, er der færre konflikter. Man skal ikke underkende værdien af lidt smalltalk om vejret. Tal sammen på trappen, hils på hinanden. Man behøver ikke være tætte, men almindelig venlighed og åbenhed gør det meget lettere at rumme hinanden. Samtidig bliver man tit - hvis man er træt af noget hos overboen - overrasket, når man lærer vedkommende at kende og finder ud af, hvad der eventuelt ligger bag.

Har du eksempler på det?

- Mange. Oftest er der en faktor, parterne ikke kender. Jeg havde en sag, hvor overboen arbejdede i en kiosk og kom sent hjem. Der brugte han så tid med sine børn. Underboen, der var bager, stod op midt om natten for at møde på job. Den ene part tænkte om sin overbo: Hvor er han uansvarlig, at hans børn er så længe oppe. Den anden tænkte: Er han psykisk syg? Han står op på de underligste tidspunkter. Da de mødtes gik det op for dem, at de begge forsøgte at passe på deres familier. Pludselig opdagede man altså et andet menneske, der - som en selv - havde udfordringer med arbejdstider, og så blev støjen lettere at tolerere. 

Sådan forebygger du konflikter

  • Vær venlig og åben over for de andre i opgangen. 
  • Smalltalk er godt. Når man taler lidt sammen og hilser på hinanden øger det tolerancen.
  • Tjek om der er en husorden i dit boligselskab, der anviser, hvordan man er sammen.

Når konflikten opstår

  • Anerkend at der er noget, der generer. Vær åben og lyttende.
  • Lav en aftale med den anden part om at tale sammen om problemet.
  • Få en tredjepart med til at bistå, hvis det er nødvendigt. Her har dit boligselskab måske nogle tilbud. 
  • Du har også mulighed for gratis hjælp fra Center for Konfliktløsning

Kilde: Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk, Center for Konfliktløsning