28. maj 2019

"Hørgården skal ikke blive en hård ghetto"

Dansk Folkeparti foreslår, der samles erfaringer fra nedlæggelsen af mange tusinder almene familieboliger i de 15 såkaldt hårde ghettoer, inden der nedlægges boliger i andre områder.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Foto: Stefan Kai Nielsen

Den 22. november 2018 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte ghettoplan. Ifølge den skal op imod 60 procent af familieboligerne
i de 15 såkaldt hårde ghettoer nedrives, sælges eller omdannes til andre boligtyper inden 2030. Der er i alt 17.000 familieboliger i de 15 almene områder, som er stemplet som ”hårde ghettoer”. Mange tusinder nedlægges, og de, der bor der, må flytte. Hvert år den 1. december udgiver regeringen en ny ghettoliste og liste over såkaldt hårde ghettoer. Har et boligområde været fire år på ”ghettolisten”, kommer det automatisk på listen over de ”hårde ghettoer” og skal inden 12 år afvikle imellem 40 og 60 procent af deres familieboliger.

”Hårde ghettoer” på standby

”Det bliver spændende at følge, hvad der kommer ud af den plan, vi fik vedtaget sidste år. Forhåbentlig vil de ting, der sættes i gang, løse nogle af problemerne i de hårde ghettoer. Men vi må også holde øje med, om det eventuelt medfører andre problemer,” siger formanden for Dansk Folkepartis folketingsgruppe, Peter Skaarup. ”Hvis det bare spreder sociale og kriminalitets­problemer til andre bolig­områder eller giver proble­mer med mangel på familieboliger, kan det ikke nytte, at vi bare lukker øjnene for det og nedlægger flere boliger andre steder. Nu er planen med de 15 områder vedtaget og sat i gang. Lad os over en årrække følge forandringerne og evaluere virkningerne, inden andre boligområder også skal nedlægge almene­ familieboliger,” foreslår han.

Der er ekstremt meget fokus på de hårde ghettoer, selvom de kun omfatter tre procent af de almene boliger. Beboerne i de andre 97 procent af de almene boliger har også betalt til Landsbyggefonden.
Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti

Mere forebyggelse

Peter Skaarup understreger, at et eventuelt midlertidigt stop for, at andre boligområder kan ryge på den ”hårde ghettoliste”, ikke må medføre, at kommuner, boligorganisationer, ministerier og politikere stopper med at gøre alt, hvad de kan, for at forhindre, at andre boligområder end de 15 allerede eksisterende ”hårde ghettoer” får samme prædikat. ”Jeg forventer, at vi i tæt samarbejde gør alt for at forhindre, at andre ghettoer eller udsatte boligområder også udvikler sig til hårde ghettoer,” siger Peter Skaarup. ”Problemerne skal forebygges. Et af de bidrag, vi fra Folketinget kan yde, er at sikre de nødvendige sociale og fysiske investeringsrammer for Landsbyggefonden. Boligerne skal være tidssvarende og i orden, hvis man vil have flere ressourcestærke til at flytte ind,” siger han.      For Peter Skaarup handler fordelingen af Landsbyggefondens penge også i høj grad om retfærdighed. ”Der er ekstremt meget fokus på de hårde ghettoer, selvom de kun omfatter fire procent af de almene boliger. Beboerne i de andre 96 procent af de almene boliger har også betalt til Landsbyggefonden,” siger Peter Skaarup. ”De skal også have nye badeværelser, køkkener, varmeisolering, og hvad der ellers er nødvendigt for, at deres bolig er tids­sva­rende. 

SÅ MANGE BOLIGER SKAL NEDLÆGGES

Det er ikke klart på nuværende tidspunkt, hvor mange almene familie­boliger der skal afvikles i de 15 boligafdelinger på regeringens liste over de ”hårdeste ghetto-områder”.

Der er i alt 17.000 familieboli­ger i disse områder. Ifølge loven, som blev vedtaget den 22. ­november 2018, skal 60 pro­cent af dem afvikles.

60 procent svarer til 10.200.

Syv af de nuværende områder har dog fået lov til at søge om dispensation, fordi de er relativt små: Motalavej i Korsør, Ringparken i Slagelse, Munkebo i Kolding, Skovvejen/Skovparken i Kolding, Finlands­parken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk.