Kærlig bedstemor gav Isaac tro på, at han kunne få en uddannelse

18. feb 2019

Kærlig bedstemor gav Isaac tro på, at han kunne få en uddannelse

Isaac Ankamah-Yeboahs forældre er kakaobønder i Ghana. Selv har han vundet hele to internationale priser for sin afhandling om fiskeri-økonomi fra Københavns Universitet.

Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Solen vil ikke rigtig stå op denne grå formiddag. Legepladsen foran Bo-Vitas gule murstens-ejendomme på Lukretiavej i Valby ligger øde hen. De to ejendomme har 70 lejligheder med mange forskellige nationaliteter. I en af dem har familien Ankamah-Yeboah fra Ghana boet de sidste par år. 

Isaac åbner døren og rækker mig hånden, og som en næsten tro kopi i samme blå jeanstøj kigger lille Nathan op og rækker mig hånden, ”goddag, goddag.”

Det er ikke blevet til så meget søvn i nat på grund af netop familiens yngste på knap to år, fortæller hans far mig. Inde i stuen sidder storesøster Ethel på snart fem år og ser et program i fjernsynet med farvestrålende ponyer. Hun ser nysgerrigt op og putter sig så i sofaen.

Normalt er hun i den lokale børnehave, mens Nathan går i vuggestue, for forældrene har travlt. Isaac på 36 år arbejdede indtil for nylig som forsker på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Han er i gang med at søge nyt job, da hans kontrakt udløb. Hans kone Theresa Ankamah-Yeboah på 33 år er i gang med en doktorgrad i plantegenetik for at forbedre bygkvaliteten til fremstilling af øl på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Det er svært at lære dansk, fordi danskerne også taler engelsk på Isaacs og Teresas arbejde på universitetet.

Familien er bønder

Det er ikke en selvfølge, at Theresa og Isaac fik lange uddannelser og rejser rundt i verden.  

”Vi kommer begge fra bondefamilier uden videregående uddannelse. Min bedstemor kunne ikke læse, men med sin kærlige omsorg var hun en stor inspiration til at studere videre og gøre det godt,” siger han. 

Hans forældre er kakaobønder i Ghana, hvor landbrug opfattes som noget laverestående, der ingen udvikling er i. 

”Men de har haft troen på, at vi kunne uddanne os. Da jeg på et tidspunkt fik dårlige karakterer, besluttede jeg at arbejde endnu hårdere. 

Vi er begge to rigtige mønsterbrydere,” siger Isaac Ankamah-Yeboah med et smil.

Mødte hinanden i Ghana

De lærte hinanden at kende på deres sidste år på University of Ghana og begyndte at date. Therese flyttede til København for at læse ved Københavns Universitet i 2010, og i 2012 kom Isaac til Danmark for at være sammen med hende. 

Siden blev de gift, fik børn og har begge studeret videre på Københavns Universitet, hvor Isaac gjorde sin doktorafhandling færdig om afsætning af økologisk ørredfiskeri.

Forskning er ifølge ham en international affære, der kræver, at man er fleksibel og villig til at flytte sig imellem lande.  

”Vi ved ikke helt, hvor vi er på vej hen, for det afhænger af de forskningsprojekter og dermed også opholdstilladelser, som det lykkes os at få,” forklarer han på engelsk.

”Vi møder danskere på vores arbejde, men det er et internationalt miljø, hvor alle taler engelsk, så vi taler endnu ikke flydende dansk,” forklarer han. 

Udholdenhed og viljestyrke

I 2016 vandt Isaac på en konference i Salerno i Italien en international pris for årets bedste afhandling fra Den Europæiske Forening af Fiskeriøkonomer. 

I 2018 vandt han igen en pris for den bedste afhandling i akvakultur, nationaløkonomi og ledelse i 2017 i Montpellier i Frankrig. 

Før det gjorde han sin master færdig i landbrugsøkonomi i Tyskland og Sverige. Han fortæller om sine udmærkelser på en beskeden og lavmælt måde.

Isaac og Theresa siger, at deres flotte resultater har krævet udholdenhed, viljestyrke, grundighed og hårdt arbejde. Der har dog også været støtte og opmuntring undervejs fra blandt andre Isaacs professor. 

Svært at møde danskere

Dagene går med arbejde, studier og familieaktiviteter. Familien er glad for ejendommen, hvor der er legeplads og andre børn. 

”Det er ikke let at komme ind på livet af danskernes ’hygge’! Man skal ligesom gøre sig fortjent til at blive lukket ind. Da vi først kom til Danmark, var det midlertidigt for at studere,” fortæller Theresa, ”Men igennem vores børn, som jo hurtigt falder til og får venner, føler vi os mere knyttet til Danmark nu.”

Drømmer om at blive bonde i Ghana

Deres langsigtede mål er at komme tilbage til Ghana, så den unge generation i hjemlandet kan få gavn af deres viden. Isaac vil gerne starte et landbrug i Ghana for at vise, at det kan gøres på en indbringende og bæredygtig måde:

”I mit hjemland er det lavstatus at være bonde, men sådan behøver det ikke være, hvis man bruger nye teknikker og metoder og har en faglighed med sig.”



Savner familien

Da parret fik deres første barn, var Theresa Ankamah-Yeboah ved at opgive sin akademiske karriere. De boede i København, men Isaac havde netop fået et legat i Kiel i Tyskland og var flyttet derned. Theresa var  alene med et nyfødt barn i et fremmed land uden familie.

”Da ville jeg bare opgive det hele! Men Isaac besluttede sig for at afbryde sit ophold og vende tilbage til København. Det var faktisk ham, der fandt den ph.d.-opgave, som jeg nu er i gang med. Så man må også holde ved, selvom det hele ser sort ud,” siger Theresa.

”I Ghana havde vi kunnet aflevere børnene til vores familie, når vi skal til konferencer. Forleden måtte en god veninde komme helt fra Sverige med sin syv uger gamle baby for at passe vores børn et par dage, da vi begge skulle rejse. Jo, vi har det godt her, men vi savner familien og det større fællesskab!”

Fakta om Ghana

  •  25 millioner indbyggere.
  • Ca. 1/3 af landets befolkning lever under den officielle fattigdomsgrænse. 
  • Den gennemsnitlige levealder er 59 år. 
  • Omkring 39 procent af kvinderne og 61 procent af mændene kan læse. 

    Kilde: denstoredanske.dk /Ulandsekretariatet