"Jeg kommer også til at skrive mine børn op til en almen bolig"

;

18. feb 2019

"Jeg kommer også til at skrive mine børn op til en almen bolig"

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, er imponeret over, hvor meget de almene boligforeninger har betydet for Danmark. Nu samler museet almene beboeres historier ind.

Foto: Claus Bech

Foto: Claus Bech

Din historie er vigtig. For dig. For dine oldebørn. Men også for Danmark. Og for fremtiden og for hele verden, der skriger efter løsninger på, hvordan man skaber gode boliger, som alle kan betale. En løsning, som de almene boligforeninger allerede fandt for 100 år siden.

Det mener Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet. I anledning af de almene boligers 100-års-jubilæum i år samler museet almene beboernes historier ind.

Rane Willerslev håber, at mange vil sende deres historier ind og give et større billede af den million mennesker, der i dag bor i en af de over 500 almene boligforeninger.

”Det, I har skabt i de almene boligforeninger, er ekstremt væsentligt for fremtidens velfærd og fremtidens byudvikling og for at sikre mennesker gode liv generelt. Vi er jo alle desperate efter løsninger, der kan takle de udfordringer, verden står overfor nu. En af løsningerne er da de almene boliger. Jamen, i al beskedenhed mener jeg faktisk, at I har løst ret meget af det,” siger Rane Willerslev.

Byer kun for de allerrigeste

Rane Willerslev mener, at de resultater, de almene boliger har nået, fortjener anerkendelse, både i Danmark og rundt om i verden.

”Det er en kæmpe, kæmpe lettelse for et menneske, at du kan bo i en rimelig bolig, som du kan betale for. Det er jo helt fundamentalt for menneskets lykke, at du kan få det, og for at få et godt liv. Det har boligforeningerne sørget for er muligt for rigtig mange mennesker,” siger han.

Det er der også interesse for i udlandet, hvor stigende ulighed og tårnhøje huslejer er et stort problem. Når Nationalmuseet undersøger, hvad der interesserer udenlandske turister, slår Danmark som velfærdsstat alt. Selv vikingerne.

Rane Willerslev kommer også til at skrive sine børn op til en almen bolig. Han har selv boet 11 år i England, hvor huslejerne pressede de fleste ud af byerne. Han oplevede, at det skabte enorme spændinger og problemer med transport og arbejde – og enormt meget menneskelig ulykke.

”For hvis du skal bruge to timer på at pendle til arbejde og to timer hjem, så bliver du sgu sur og har lyst til at slå på tæven i weekenderne,” siger han.

Men det skabte også et splittet samfund, hvor man aldrig møder hinanden på tværs af indkomst og uddannelse.

”Så ender dommeren med at skulle dømme den enlige mor. Han har aldrig set skyggen af et økonomisk problem i sit liv, og de har aldrig mødt hinanden. Nogensinde. Så har du eddermame mig et problem, kan jeg godt sige dig. Det er jo det, vi har undgået på grund af sådan noget som jeres boligforeninger. Det er da pissevigtigt at fortælle,” siger han.

Som modsætning fremhæver han sin kærestes vaskekælder i en almen boligforening i Aarhus, hvor hun boede, indtil de flyttede sammen.

”Nogle var veluddannede, nogle lidt på kanten, men du mødte hinanden nede i den vaskekælder, og så skabte du jo et fællesskab. Det er ligesom folkeskolen. Det er et fundament i velfærdstanken, at uanset hvor du kommer fra, og hvilken klasse du tilhører, så skal du blandes og mikses, og det har samfundet godt af,” siger han.


.................................



DU ER EN DEL AF HISTORIEN

For mange er historie lig med konger og slotte, store slag og statuer af magtfulde mænd. Men Rane Willerslev håber ikke, det vil afholde nogen fra at sende deres egne historier ind. ”Du er en del af historien. Det er jo befolkningen, der former landet. Det synes jeg da, at jeres egne boligforeninger er et meget godt eksempel på det. For den bevægelse er jo ikke skabt af konger. Heller ikke nødvendigvis af politikere. Men af befolkningen,” siger Rane Willerslev.

Fakta

RANE WILLERSLEV
Direktør for Nationalmuseet. 47 år, professor i social antropologi. I øjeblikket hovedperson i ”Ranes Museum II” på DR1. Han har en ph.d. fra University of Cambridge (2003) og en kandidatgrad i Visual Anthropology fra University of Manchester.