”Hvordan kan en dreng fra ghettoen få 12 i dansk? ”

;

09. dec 2019

”Hvordan kan en dreng fra ghettoen få 12 i dansk? ”

Ahmed, Ibrahim og Nour synes, de bliver mødt med et væld af fordomme, fordi de bor i et boligområde på den såkaldte ghettoliste.

Foto: Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen

Foto: Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen

“Hallo, har du fået 12?,” spurgte folk mig. Undrende. For hvordan kan sådan en som mig, en dreng fra ghettoen, få 12 i dansk?”

Ahmed Mohamed Ali husker stadig de kommentarer, han fik, da han sluttede sin gymnasieeksamen af med et 12-tal i mundtlig dansk.

“Ja, hvordan kan drengen fra ghettoen det?,” spørger Ahmed Mohamed Ali og svarer selv.

“Det er måske fordi, jeg er født her. Dansk er mit modersmål.”

Er det ikke farligt på Motalavej?

Fordommene om, hvem man er og hvad man kan, er mange, hvis man spørger Ahmed, der er opvokset på Motalavej i Korsør, der er på Boligministeriets liste over de såkaldt hårdeste ghettoer.

 

De insisterede på at vi skulle tale dansk sammen. Også selv om vi sagtens kunne have talt arabisk. Men det var for at hjælpe mig med at lære dansk.
Nour Mghames

Og han er ikke alene med de oplevelser. Også 20-årige Nour Mghames, også fra Motalavej, og 17-årige Ibrahim Al-Numeriri fra Ringparken i Slagelse har en del oplevelser med i bagagen. Ringparken står på samme liste.

“Er det ikke farligt på Motalavej?,” som Nour blandt andet er blevet spurgt om et hav af gange.

“Du er her ligefrem for at lære noget, Ibrahim. Jeg troede bare, du var her for at få SU,” som en af Ibrahims klassekammerater sagde til ham et par måneder inde i 1.G.

Fordommene gør Ahmed "sulten"

Især Ahmed og Ibrahim fortæller, at de fordomme der eksisterer, og som de bliver konfronteret med, motiverer dem.

Ibrahim beskriver sig selv om en, der “sigter højt” og arbejder for at “modbevise” de forestillinger, folk måtte have om ham. Ahmed fortæller, at det gør ham “sulten”, men at han måske også har tendens at overkompensere.

“Hvis du er vokset op med, at du ikke passer ind, så får du tendens til at overkompensere. Gå i det helt rigtige tøj. Købe en stor BMV. Den slags,” forklarer Ahmed.

Et stort er fællesskab

Når man er født og opvokset i et udsat boligområdet, lever man side om side med folk fra Bosnien, Syrien og Norge, Armenien, Eritrea og Frankrig. Det giver kulturforståelse, fortæller Ibrahim.

“Det er jo ghettoen, der har givet mig det, og jeg ser det som en kæmpe styrke. Også på et fremtidigt arbejdsmarked - at jeg har den indsigt,” fortæller Ibrahim.

For Nour er ’ghettoen’ først og fremmest symbol på fællesskab. Da hendes familie flyttede ind på Motalavej, efter de var blevet familiesammenført fra Syrien, mødte hun stor hjælpsomhed.

“De insisterede på at vi skulle tale dansk sammen. Også selv om vi sagtens kunne have talt arabisk. Men det var for at hjælpe mig med at lære dansk,” fortæller Nour.

“...Og det havde man måske ikke lige regnet med,” siger hun.