Boligstøtte: Løst ansatte - slip for svingende boligstøtte

;

18. dec 2019

Boligstøtte: Løst ansatte - slip for svingende boligstøtte

Foto: Katrine Nadia Jørgensen

Foto: Katrine Nadia Jørgensen

Har du en svingende indtægt, vil din boligstøtte også svinge op og ned fra måned til måned. Hver måned kigger Udbetaling Danmark på, hvad du den sidste tid har tjent på at være tilkaldevikar, freelancer eller anden form for løst ansat. Og så ændrer de din boligstøtte ud fra det.

Se med her, hvor vores sociale vicevært fra AKB København forklarer reglerne

Giv Udbetaling Danmark besked, hvis du ved, at du går ind i en måned med enten arbejdsløshed eller en langt højere hyre end normalt. På den måde kan du slippe for de store udsving i boligstøtte. Det er især vigtigt, hvis din indtægt går fra lav til høj – for eksempel hvis du går fra dagpenge til midlertidigt job.

Du skal betale din boligstøtte tilbage, hvis du har fået for meget udbetalt. Men hvis du selv holder øje med din indtægt – og giver Udbetaling Danmark besked om ændringer – kan du få en stabil boligstøtte. Du ændrer din indtægt lige her i selvbetjeningen. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på 70 12 80 63.

Hold øje med, om Udbetaling Danmark har de rigtige oplysninger om din indtægt. Ellers kan du risikere et større smæk.

Få styr på din B-indkomst

Får du et honorar i form af en B-indkomst, som du selv skal betale skat af, bliver det straks mere besværligt. Udbetaling Danmark kan kun se din indtægt, hvis den bliver indberettet af din arbejdsgiver. Derfor er det som honorarmodtager særligt vigtigt at danne sig et overblik over, hvad du regner med at tjene i løbet af et år. Hold øje med, om Udbetaling Danmark har de rigtige oplysninger om din indtægt. Ellers kan du risikere et større smæk – i form af en uforudset regning, når du laver din årsopgørelse sidst på året.

Få hjælp hos Udbetaling Danmark på 70 12 80 63. Åbningstiderne er klokken 8-16 mandag til onsdag, klokken 8-18 torsdag og 8-15 fredag.