20. nov 2018

Barndommens stærke bånd

Relationer og fællesskab bugter sig igennem opvæksten som en stærk rød tråd for fire unge i Sundparken i Horsens. I en boligblok skal man nemlig aldrig lede længe for at støde ind i venner. Anita og Christina, Samet og Hussein er fortællingen om et udsat boligområde set indefra.

Foto: Sundparken har næsten 1.500 beboere. Foto: Simon Jeppesen

Foto: Sundparken har næsten 1.500 beboere. Foto: Simon Jeppesen

Sandkasseleg, svedige fodboldkampe og fnisende pigeaftener. De fælles oplevelser med andre børn, unge og voksne i boligområdet Sundparken er centralt for fire unge, når de skal fortælle om deres opvækst. Beboerbladet mødte Anita, Christina, Samet og Hussein hjemme i kvarteret i Horsens. Sundparken har fået stemplet “hård ghetto”, men for de fire unge er det blot en tryg rede.

Emptyname 7
• Går i 1. G på Horsens Statsskole (htx) • Arbejder på restaurant Flammen og i Klubben i Sundparken • Drømmer om at arbejde med andre mennesker, for hun er god til at tale med alle.
Emptyname 3
Samet Erdogan, 18 år • Går i 3. G på Horsens Statsskole (htx) • Arbejder i Klubben i Sundparken og i Rema 1000 • Drømmer om at blive politimand
Emptyname 4
Hussein Ali, 21 år • Læser til ingeniør inden for velfærdstek nologi på tredje år ved Syddansk Universitet i Odense • Arbejder freelance som arabisk/dansk-tolk • Drømmer om villa, vovse og Volvo
Emptyname 12
Christina Pham, 16 år • Går i 1. G på Horsens Statsskole (htx) • Arbejder på restaurant Bones og i Klubben i Sundparken
1

“Man hører det her med: Uha, det er et farligt sted derude. Jeg har det omvendt. Når jeg har været ude i byen og sætter foden herind i området igen, får jeg følelsen af: Okay, jeg er hjemme nu. Det er en rar og tryg fornemmelse. Her kender folk mig og vil hjælpe mig. Der vil altid være nogen til at gribe mig, hvis jeg falder,” siger Anita Buliq.

Gymnasium og fremtidsdrømme

Anita går i 1. G på Horsens Statsskole og har gået i folkeskole på den nærliggende Langmarkskolen, hvor stort set alle børn fra Sundparken går. Det er hårdt at gå i gymnasiet, men også sjovt og spændende. Det samme siger Samet Erdogan, der bliver student til sommer. Samet “med samme efternavn som præsidenten,” som han siger, har et klart mål med sin skolegang.

“Jeg vil være politimand.” En barndomsdrøm, som Samet godt ved, er krævende.

“Jeg skal klare mig godt i skolen og være i fysisk god form, så jeg træner meget i fitnesscentret,” siger han.

Samet kender flere af de betjente, der kommer i Sundparken. De har holdt drømmen i live.

“Jeg har talt med dem om uddannelsen, om hvordan det er at være politimand og har også været til foredrag om det. Jeg har altid drømt om at gøre noget for samfundet, at ændre ting og være med til at hjælpe andre med at gøre det rigtige,” siger Samet.

Rygter og kulturforståelse

Christina Pham, der ligesom Anita går i 1. G, synes, det største problem med ghetto-debatten er, at den skaber forkerte billeder i hovedet på folk. Hendes oplevelser passer slet ikke med det, der fortælles om hendes område.

“Nogle på gymnasiet tror, vores folkeskole er et sted med meget ballade. Sådan oplevede jeg det ikke. Jeg havde det super godt på Langmarkskolen. Der var mange, jeg kendte, fordi nærmest alle fra Sundparken går der. Jeg kom ud med et flot snit. Det var der mange, der gjorde. Det er ærgerligt med den slags rygter,” siger Christina.

Sundparkens styrke er beboerne og aktiviteterne, og det er det, Christina vil huske, når hun bliver ældre.

“Alt det, der foregår her – for eksempel i Sundparkhallen – samler folk, og vi lærer hinanden at kende. Jeg har indsigt i mange kulturer. Jeg er selv buddhist, men jeg kender jo både kristne og muslimer. Vi får en forståelse for hinanden,” siger Christina.

God til mennesker

De unge vender hele tiden tilbage til aktiviteterne, der er lette at komme til: Pigeaftener i hallen, kreative værksteder og fodbold. Der er altid nogen at hænge ud med. De taler om at kende folk, at mærke varme og tryghed i de relationer, der skabes, når man bor så tæt på hinanden. Det er sådan, de vil huske deres barndom i Sundparken – som et tag-selv-bord af fællesskab og underholdning. Som Hussein siger:

“Som barn kunne jeg altid bare gå ud at lege med nogen. Jeg gik bare ned, så var alle der. Det var så fedt. Jeg tror, man bliver rigtig god til mennesker af at bo sådan et sted som her.”




FAKTA

1. marts præsenterede Venstre, Konservative og Liberal Alliance regeringens plan: “Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”. Der var 22 forslag, om blandt andet nedrivninger og en ny liste med 16 såkaldt “hårdeste ghettoområder”. 8. maj lavede regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om planen. I de 16 “hårdeste ghettoområder” er det planen, at andelen af familieboliger skal bringes ned med 60 procent. Det gælder fx Sundparken, hvor der er risiko for, at 333 familieboliger skal rives ned. Efter planen skal Folketinget stemme om loven den 22. november, mens dette Beboerblad var i trykken.