15. mar 2018

Modgang kan blive en fordel

Forskning i “robusthed” peger på, at et vist mål af modgang faktisk kan blive en styrke for børn.

Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Forskning i “robusthed” peger på, at et vist mål af modgang faktisk kan blive en styrke for børn.

 Selvom man ikke vokser op med den stabile, ubekymrede barndom, kan man sagtens stå stærkt som voksen. Faktisk kan det være et større problem, hvis alt er gået glat, og ens forældre har fjernet selv de små sten på ens vej. 

Karen Wistoft er pro­fessor ved Aarhus Univer­sitet og har forsket i “robusthed” og “livsduelighed”. Begge dele er kommet højt på dagsordenen inden for ­pædagogik og uddannelse.  

“Børn, som oplever modgang, behøver ikke nød­vendigvis at blive tabere. De kan faktisk sagtens blive de stærke. Hvis de ­lærer at omgås den modgang på en måde, der gør dem robuste,” siger hun.

Tal om de svære ting

Hun synes, det er vigtigt  at understrege, at robusthed er noget, alle kan lære.  Ikke noget, man bare er  født med.

Det handler blandt andet om at lære at flytte sine tanker fra de svære ting til de positive. Og endnu mere vigtigt at tale med børnene om, at modgang er en del af livet.

“Man kan sagtens tale med børn om, at det er vigtigt at kunne klare mod­gang, og at de ting, man lærer ved det, faktisk kan bruges i andre situationer,” siger Karen Wistoft.

Forskningen viser, at de børn, der har det godt med sig selv og præsterer godt i skolen, ikke nødvendigvis er de børn, der har den mest privilegerede baggrund. 

“Man kan sagtens forestille sig, at det er børn, der kommer fra områder med lidt sværere livsbetingelser. De opbygger en robusthed, så de kan modstå tryk og negative forventninger, mobning, svigt – hvad der ellers kan være af svære ting i verdenen. De kan modstå det og på en måde vokse af det, fremfor at skrumpe af det,” siger Karen Wistoft.

..........................................

Zein viser, hvordan han har det i dag på smiley-skemaet og fortæller hvorfor. Sådan begynder det altid.

Nogle gange er verden urimelig

Klubben i Gellerup kører kurset ­“Robuste børn” om at erobre kon­trollen over sig selv.

Der er møde i “Robuste børn” klokken 16.30 om torsdagen. Det er et lille rum i Klubben på Dortesvej i Gellerup med et rundt mødebord.

Der er juice på bordet og kiks i skålen. Men det er ikke det, der får drengene til at fylde pladserne hver uge.

“Det er rart at komme her og kunne snakke om ting, der er svære,” siger Osama på 11 år. 

Louise Tanderup er pædagog i klubben og har kørt kurset i robusthed siden 2011.

“Man lærer at være rolig, hvis der kommer et problem. Når der starter nye i klubben, siger vi også til dem, at de skulle gå til ‘Robuste Børn’,” siger 13-årige Rabia.

“Robuste børn” hand­ler om selvindsigt og selvkontrol. At kunne sætte ord på, hvordan man har det, og at opdage, at alle bliver kede af det eller vrede. Men at du selv har ansvaret for, hvad du gør, når det sker.

“Nogle gange er ver­den urimelig, og så må man indordne sig under det. Vi kan kun ændre på os selv,” siger Louise Tanderup.

Tæl til 10

Med til kurset hører laminerede billeder af fjernbetjeninger. På den ene står der følelser som "vred" og "glad". Det er det, som ­andre kan gøre ved en. På den anden fjernbetjening står der handlinger som “slå” eller “gå væk”.

“Du kan ikke bestemme, om du bliver vred. Du kan bestemme, hvordan du handler,” siger Louise Tanderup, og drengene ­nikker. Det har de hørt mange gange.

Zein har brugt det, han har lært på kurset i dag, da nogle tændte bruseren til gymnastik, mens han stod med tøj på. 

“Jeg blev rigtig sur. Men jeg valgte at gå væk,” siger han. 

“Hvad kunne du ellers have valgt?” spørger Louise Tanderup.

“Tælle til 10?” spørger han. Det har Rabia gjort, da klassens vikar sagde, de skulle spille rundbold, selvom deres lærer havde lovet fodbold.

“Nogle af mine venner sagde grimme ting. Jeg blev også sur. Men jeg valgte at tælle til 10. For jeg gad ikke have problemer med lær­erne,” siger han.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE BØRN

Fortrolige kammerater og voksne er vigtige. Det er vigtigt ikke at være isoleret med sit problem.

Tal med børn om, at det, de lærer igennem modgang, også kan bruges positivt. Giv plads til, at barnet nogle gange ikke har det godt. Sørg for, at barnet også har positive oplevelser at tænke på og tale om.