Regeringen foreslår i udspillet “Ét Danmark uden parallelsamfund” at ændre kriterierne til det, regeringen selv kalder “ghettolisten”. På den nuværende liste, der blev offentliggjort den 1. december 2017, er der 22 områder. Vedtager et flertal i Folketinget de nye kriterier, vil der fremadrettet være tre lister med i alt 98 områder:
• 57 udsatte boligområder
• 25 ghettoområder
• 16 hårde ghettoområder
I alt 16 boligområder opfylder kriterierne for med regeringens ord at kunne kalde sig et af de “hårdeste ghettoområder” i Danmark. Er dit boligområde ét af dem, og har det været på den nye eller den hidtidige liste i mere end fire år, skal din boligorganisation inden for seks måneder indsende en udviklingsplan til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. En plan, som skal anvise en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030. Det kan for eksempel ske ved salg, nybyggeri af private boliger, omdannelse af almene familieboliger til andre boligtyper og nedrivning. Det vil betyde, at mange risikerer at skulle flytte.

Læs også: Hvem står på ghettolisten
DISSE 16 BOLIGOMRÅDER STEMPLES AF REGERINGEN SOM DE HÅRDESTE GHETTOER I DANMARK
