08. nov 2017

Dansk Folkeparti accepterer ikke huslejestigninger

På Christiansborg er et politisk spil i gang om, hvem der i fremtiden må låne penge ud til alment byggeri. Det er et spil, som kan medføre betydelige huslejestigninger for Danmarks almene lejere.

Foto: Birger Storm

Foto: Birger Storm

Normalt har de almene lejere ekstra grund til at følge med i finanslovsforhandlingerne på Christiansborg, når der skal indgås boligforlig, som blandt mange andre ting afgør, hvor mange almene boliger der kan renoveres. Men det seneste boligforlig fra efteråret 2014 skal først forhandles ved udgangen af 2018.

På trods af det eksisterende forlig stadig gælder, er et af de store emner pludselig blevet, hvem der må låne ­penge ud til byggeri af almene boliger – og dét spørgsmål­ kan få stor betydning for huslejen. Derfor er der særdeles god grund til, at ­almene lejere følger godt med i finanslovsforhandlingerne.

Fra realkreditlån til statslån

Lige før sommeren lancerede regeringen en idé om at flytte lånefinansiering af alment byggeri fra realkreditinstitutterne og over til staten. I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens forslag til finanslov den 31. august stod det klart, at regeringen vil gennemføre forslaget, så alment nybyggeri og renoveringer fremover skal finansieres af statslån.

Regeringens begrundelse for forslaget er, at renten på statslån er lavere end på realkreditlån, og det vil reducere statens udgifter til alment byggeri.

Slut med rabatter

Men forslaget kan komme­  til at koste tusinder af almene lejere rigtig mange penge i huslejeforhøjelse. For at sikre skarpe priser fra långiverne har boligsel­skaberne hidtil lavet udbud af lånene til byggesager – både nybyggeri og renoveringer – og det har resulteret i lave etableringsomkostninger for lånene, lave byggelånsrenter m.v. Rabatter, der har sparet millioner af huslejekroner for beboerne. Realkredit­institutterne har til gengæld for rabatterne typisk krævet, at lånene forbliver i det samme realkreditinstitut i en længere bindingsperiode. For en væsentlig del af rabatten gives typisk i starten af lånets løbetid, og økonomien hænger ikke sammen for långiver, hvis der hurtigt skiftes til et andet realkreditinstitut. Regeringens forslag om statslån kan betyde, at realkreditlån skal opsiges og konverteres til statslån, før bindingsperioden udløber, og så vil de berørte realkreditinstitutter kræve rabat tilbagebetalt af den enkelte boligafdeling. Og fremover kan ikke opnås samme rabatter som nu, og det vil give højere husleje.

Ikke filantropisk virksomhed

Og realkreditinstitutterne vil gøre alvor af at kræve rabatterne tilbagebetalt.

“Man kan leve med, at man ikke tjener penge – måske endda har et mindre tab i lånets første år, fordi vi jo hidtil har kunnet være rimelig sikre på, at en fortjeneste kunne hentes i slutningen af lånets tilbagebetalingsforløb. Men opsiges lånet, inden det ordinært udløber, ændres grundlaget for aftalen sig så meget, at vi vil kræve de aftalte rabatter tilbagebetalt,” siger Carsten Tirsbæk, der er direktør i BRFkredit.

 “Vi er ikke en filantropisk virksomhed. Vi skal tjene penge på det, vi laver,” fortsætter han.

Det vil koste beboerne millioner

Og det er mange penge, realkreditinstitutterne i givet fald vil kræve tilbagebetalt fra boligorganisationerne. Beboerbladet har søgt indsigt i nogle af de mange lån, som boligorganisationer spredt over hele landet har optaget til nybyggeri eller renovering af mange bolig­afdelinger, for at se, hvad der gives rabat på, og hvor store rabatterne er.

Typisk giver realkreditinstitutterne afkald på etableringsomkostningerne, der kan udgøre mange hundrede tusinde kroner. Dertil kommer individuelt aftalte reduktioner af rentesatser og provisioner på byggelån. Den samlede lånerabat i forbindelse med en afdelingsbyggesag – uanset om der er tale om en nybyggerisag eller renoveringssag – kan afhængig af størrelse løbe op i flere millioner kroner. Penge, realkreditinstitutterne nu vil kræve retur, hvis staten kræver lånene omdannet, inden den aftalte bindingsperiode er ophørt. Vi har konkrete eksempler på huslejestigninger på 100-200 kroner om måneden i årevis, hvis lånene ophæves før tid.

Også hvis det ender med en model, hvor realkredit­institutterne får lov til at beholde de eksisterende lån, men fremadrettet kun får en del af de fremtidige lån, vil det ramme huslejen. For man kan ikke få samme rabat, når hovedparten af lånene er bundet i statspapirer. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de nuværende rabatter til beboerne ikke fører til større udgifter til staten – tværtimod. For det giver lavere udgifter til boligstøtte.

Må ikke koste husleje

På Christiansborg skal partierne uden for regeringen nu tage stilling til forslaget eller finde et kompromis. Regeringen er en mindretalsregering. Og der er kun to steder, den kan hente et flertal. Det er hos dens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti. Og så det største oppositionsparti, Socialdemokratiet. Sidstnævnte har i et boligpolitisk oplæg, der blev offentliggjort den 26. oktober, meddelt, at de vil have billigere huslejer. Partiet afviser ikke statslån helt, men de skal holdes op imod realkreditlån, der også skal statsgaranteres.

Dansk Folkeparti accepterer heller ikke huslejestigninger.

“Vi indgik for over to år siden i et boligforlig, hvor et meget væsentligt element var, at huslejen skal ned og ikke op. Det står vi 100 procent ved. Huslejen må ikke stige,” siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup.               

“Grundlæggende synes vi ikke om, at staten skal drive bankvirksomhed. Og det er på nuværende tidspunkt svært at få øje på en model, hvor der indgår statslån, som ikke vil gå ud over boligorganisationernes muligheder for at forhandle sig til rabatter, som kommer lejerne til gode,” fortsætter han.

DF-gruppeformanden understreger dog, at forhandlingerne om næste finanslov kan fortsætte til langt ind i december, og at mange nye modeller og argumenter kan nå at finde vej til forhandlingsbordet.

“Jeg vil derfor på nuværende tidspunkt ikke binde mig til noget,” siger Peter Skaarup.

“Men på nuværende tidspunkt hælder jeg absolut mest til en model, hvor staten, i stedet for at låne penge ud, garanterer for de lån, som optages i realkreditinstitutterne, Det vil bringe renten på de obligationer, som realkreditforeningerne udsteder på samme niveau som dem, staten udsteder. Det vil både sikre staten den ønskede rentebesparelse og sikre, at boligorganisationerne og lejerne fortsat kan nyde de fordele, der er ved den frie konkurrence, ved at de fortsat kan forhandle sig til betydelige rabatter,” fortsætter han.