Din boligskat er stabil frem til 2040

15. maj 2017

Din boligskat er stabil frem til 2040

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sikrede de almene lejere trygheden i forhold til stigninger i ejendomsskatten.

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Det startede med et pressemøde den 5. oktober sidste år i Finansministeriet. Her præsenterede skattemini­ster Karsten Lauritzen regeringens udspil til en reform for ejendomsskat og offentlig ejendomsvurdering. Dengang var prognosen, at forslaget efter en kort forhandlingsrunde ville blive en del af det samlede forlig for finansloven for 2017, som ville blive ind­gået i slutningen af november. Det kom ikke til at holde stik. Der blev indgået en aftale om ejendomsskatten for 2017. Resten af reformen, som skulle være bestemmende for ejendomsskatteniveauet helt frem til 2040 blev sparket til hjørne.

Almen bekymring

I den almene boligsektor var der grund til dyb bekymring. Det, der var lagt op til, var en betydelig reducering af husejere og ejere af ejerlejligheders boligskat. Omvendt kunne lejere se frem til, at ejendomsskatterne for de boliger, de bor i, frem til 2040 skulle fordobles.

Der kom dog et lille lys i mørket i forbindelse med finansloven for 2017. Der var stillet forslag om, at grundskylden – den ejen­domsskat, almene boligorganisationer betaler – ­skulle fastfryses i 2017, og i modsætning til året før skulle fastfrysningen også gælde de almene boliger. Lejernes fritagelse for en skattestigning i 2017 blev inden for regeringens par­la­mentariske grundlag sikret af både Dansk Folke­parti og Det Konservative Folkeparti. De stod begge fast på, at det ville være mest rimeligt, hvis en fastfrysning af grundskylden også skulle omfatte de almene lejere.

Men det var fortsat usikkert, hvordan det hele ville ende i forhold til den fremadrettede reform.

Igennem hele foråret stod det klart, at regeringen og dets parlamentariske grundlag – Dansk Folkeparti – ønskede et bredt flertal bag reformen. Socialdemokratiet skulle med.

I løbet af årets første måneder gik forhandlingerne langsomt. I slutningen af marts blev de endnu engang udsat. Men tirsdag den 2. maj kom pludselig gennembruddet. Finansminister Kristian Jensen trådte klokken 17.40 ud af Skatteministeriet og meddelte pressen, at regeringen, Dansk Folke­parti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet var blevet enige om en reform af ejendomsskatten.

Ligestillet

For de almene lejere var en fordobling af huslejen afblæst. Forliget sikrer, at den gennemsnitlige husleje­stigning på grund af grundskylden for de almene beboere i 2040 ikke vil være højere, end den efter de nuværende regler ville have været i 2021. Aftalen indebærer en tryghedsgaranti imod huslejestigninger, der helt lever op til den, hus­ejere og ejere af ejerlejlig­heder har opnået.

To partier tog slæbet

Når grundskyldsforhandlingerne landede acceptabelt for de almene lejere, hænger det især sammen med en hård kamp fra de to største partier uden for regeringen.

Det lykkedes Socialdemokratiet at sørge for, at de almene boliger også er sikret imod store huslejestigninger. Nogle lejere har indtil nu betalt for meget i husleje, fordi flere udlejningsejendomme i dag betaler grundskyld på baggrund af for høje grundvurderinger. Vi har sikret, at også lejerne får tilbagebetalt den boligskat, som de indtil nu har betalt for meget,” siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Der er sikret et loft over, hvor meget grundskylden kan stige for de almene boliger som følge af de nye vurderinger og skatteregler,” fortsætter hun.

Samtidig genbesøges aftalen, når de nye vurderinger af de almene boliger kendes fuldt ud med henblik på at sikre, at ingen almene boliger oplever store huslejestigninger. Der indføres endeligt en stigningsbegrænsningsregel, som fremadrettet lægger et loft på de årlige stigninger i grundskylden for udlejnings­ejendomme.

Også Dansk Folkeparti kæmpede hårdt for at sikre lejerne en tryghed imod stigende boligskatter på samme niveau som boligejerne.

“Vi er meget glade for, at det er lykkedes at sikre lejerne en forventet nedsættelse af ejendomsskatten på 600 millioner frem til 2021,” siger Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører, Rene Kristensen.

 “Vi har også sikret, at lejernes situation skal vur­deres i 2021. Hvis ikke lejerne opnår skattelettelsen på de 600 millioner kroner frem 
til 2021, så kan forliget genåbnes. Og så må det sikres, 
at lejerne kompenseres for det manglende fald i ­grundskylden i den udfasning af rabatten, der ellers 
er vedtaget frem imod 2040,” fortsætter han.

Tryghedsgaranti

“Da boligskatteforhandlingerne startede, var det en hård kamp at få politikerne på Christiansborg til at huske, at en meget stor del af befolkningen bor til leje, at næsten en million af disse bor til leje i almene boliger, og at de også betaler boligskatter. Men heldigvis satsede regeringen på en bred politisk aftale, så da de største partier uden for regeringen kom med i forhandlingerne, kom hensynet til lejerne – herunder beboerne i Danmarks almene boliger – til at spille en stor rolle. Og vi er ganske tilfredse med, hvor forhandlingerne på dette område er landet. Vi har fået en tryghed på samme niveau, som boligejerne har fået det. Trygheden for ejerne er nu blevet fulgt op af en tryghedsgaranti for lejerne, især i den almene sektor, og det var det, vi arbejdede for,” siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, om den ny aftale med titlen “Tryghed om boligbeskatningen”.   

......................................................................................................................................................................................................................................

Efter mere end et halvt års forhandlinger kunne finansminister, Kristian Jensen, tirsdag den 2. maj præsentere den nye skatteaftale i finansministeriet. På billedet er ud over ministeren partiernes chefforhandlere. Især DF’s Peter Skaarup og Socialdemokraternes Mette Frederiksen stod fast på, at lejerne skulle have lige så stor tryghed i forhold til ejendomsskatten som husejere og ejere af ejerlejligheder.

SET FRA DEN ALMENE SEKTOR SYNSVINKEL ER DE VIGTIGSTE PUNKTER I DEN NY AFTALE FØLGENDE PUNKTER

Den almene sektors boligskatter forventes under de nuværende regler at udgøre 2,5 milliarder kroner (2017-priser) i 2021, hvor de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. Overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem må hverken for ejere eller lejere i 2021 føre til, at nogen betaler mere i grundskyld end under de nuværende regler. Som følge af tryghedsgarantien, som konkret udmøntes via en skatterabat til den enkelte ejendom, vil en række boligejere og lejere opleve faldende ejendomsskatter i 2021. For den almene sektor forventes de samlede ejendomsskatter at falde fra 2,5 milliarder kroner under de nuværende regler til 1,9 milliarder kroner i 2017-priser.

Der er samtidig lagt et loft over, hvor meget de samlede almene ejendomsskatter må stige frem imod 2040, nemlig på 600 millioner kroner i 2017-priser. Dermed er den samlede effekt af ændrede ejendomsvurderinger, skatterabat og stigningsloft, at de samlede almene ejendomsskatter – tilsvarende de private boligskatter - holdes i ro frem imod 2040.

Selvom de samlede almene ejendomsskatter holdes i ro, kan der være nogle, som oplever relativt kraftige stigninger i ejendomsvurderingerne. Der er imidlertid stor usikkerhed om de konkrete vurderinger for erhvervsejendomme, som den almene sektor hører under, hvorfor det er udskudt til 2020 at beslutte, hvordan man skal undgå, at nogle almene boligafdelinger vil opleve store årlige stigninger, i takt med at skatterabatten udfases. Der er dog politisk enighed om, at dette skal håndteres og undgås.