Breve om boligstøtte er for svære at læse

15. maj 2017

Breve om boligstøtte er for svære at læse

Det er vigtigt at tjekke breve om boligstøtte, fordi fejl kan give efterregninger. Men de er meget svære at forstå, lyder kritikken fra ekspert i offentlig kommunikation.

Breve om boligstøtte er så svære at forstå, at det kan være svært at se, om der er fejl, så man skal klage.

Det mener Karsten ­Pedersen, der er ekspert i Offentlig Kommunikation ved RUC. Han har gennemgået familien Madsens breve om boligstøtte for det seneste år og bakker fami­lien op i deres kritik. 

Han understreger, at Udbetaling Danmark tyde­ligvis gør sig umage for at skrive simpelt og overskueligt.

Til gengæld får mængden af tal og datoer og længden af brevene skarp kritik.

Jeg synes, at det allerstørste problem i det her er, at der simpelthen er så forfærdelig mange oplysnin­ger her, og de ligger bare i en kæmpe bunke,” siger Karsten Pedersen. 

de længden og mængden af oplysninger er et endnu større problem, hvis man enten er ordblind eller har svært ved at læse.

Hvis man oven i købet er fremmedsproget, så bliver det endnu sværere,” siger Karsten Pedersen.

Oveni skal boligstøtte beregnes ud fra ens indtægt før skat, men efter AM-bidrag, ATP og indbetaling til arbejdsmarkedspension. Det beløb står hverken på lønseddel eller netbank.

Fem datoer på syv linjer

Han har særligt set på et brev, som familien Madsen fik i april, med 12 sider med beregningerne af deres boligstøtte. Der står ikke, hvad anledningen er, og på de første syv linjer er der nævnt fem datoer og fem tal.

Beregninger over 12 sider er voldsomt langt og fuldstændig uoverskueligt. Jeg tror, at mange giver op, når de ser, at der står side 
1 ud 12,” siger han.

Vicedirektøren i Udbetaling Danmark, Pia Dyhr, siger, at hun sagtens kan sætte sig ind i, at 12 sider kan være overvældende, og at Udbetaling Danmark hele tiden arbejder på at gøre brevene kortere og lettere at læse.

Men de mange oplysninger skal sikre borgerens retssikkerhed.

Det vil sige, at de skal indeholde alle nødvendige oplysninger, så borgeren kan kigge os i kortene” og selv kontrollere, at de har modtaget den rigtige udbetaling – det kræver loven,” siger Pia Dyhr.

MINISTER GÅR OP I ENKLERE REGLER

Udbetaling Danmark hører under Beskæftigelsesministeriet, som Troels Lund Poulsen (V) er minister for. “Uden at kunne gå ind i det konkrete brev, er det naturligvis afgørende, at myndigheder skriver til borgerne i et sprog, der er til at forstå. Det kan jeg også forstå, at Udbetaling Danmark løbende arbejder på,” siger Troels Lund Poulsen. Beskæftigelsesministeriet har stort fokus på regelforenkling, siger ministeren. Men han peger også på, at brevene skal leve op til krav om retssikkerhed. “Det handler trods alt om mennesker og deres forsørgelse. Her kan vi ikke gå på kompromis – men der skal selvfølgelig være en balance imellem let forståeligt sprog på den ene side og retssikkerheden på den anden,” siger Troels Lund Poulsen.