15. feb 2017

Erik blev ufrivilligt hæler

Selv om han mødte sælgeren hjemme os så kørekort, viste den fine computer sig at være stjålet.

Foto: Alex Tran

Foto: Alex Tran

I Næstved bor Erik Christensen. Han er smed og lastbilmekaniker, og da hans datter Cille ønskede sig en MacBook, ville han gerne indfri det ønske. Men en spritny MacBook er dyr, så Erik Christensen gik på jagt på dba.dk, og der var mange brugte udgaver af den eftertragtede Apple-computer til salg.

De fleste af dem lå imellem 2.500 og 3.000 kroner, og vi så os varme på en fint eksemplar og kontaktede sælgeren,” fortæller Erik Christensen og fortsætter:

Jeg aftalte at mødes med ham på en adresse i Kongens Lyngby, og jeg hæftede mig ved navnet på postkassen. Det stemte overens med det navn, han kunne vise mig på sit kørekort, og så tænker man jo, 
at det er ok.”

Erik Christensen spurgte også efter at se en kvittering, men den havde sælger fået smidt væk, men det lagde Erik ikke så meget i:

Jeg har heller ikke styr på alle mine kvitteringer.”

En ekstra bonus

Cille Christensen nåede at have MacBook-computeren i et år, før hun og faren anede uråd. De blev kontaktet af politiet, som spurgte ind til købet. Og et halvt år senere fik de besøg af en betjent, som kunne fortælle dem, at den købte MacBook var en af flere computere, som var blevet stjålet fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), få dage før Erik Christensen købte computeren.

Han slap for straf, fordi politiet skønnede, at han havde gjort en rimelig fornuftig indsats for at sikre sig, at MacBook’en ikke var stjålet. Og som en ekstra bonus fik Cille Christensen lov til at beholde computeren, fordi DTU ikke længere havde nogen interesse i at få den tilbage.

Og på den måde er sagen om Erik Christensens ufrivillige hæleri usædvanlig. Normalt skal en stjålen genstand altid leveres tilbage til ejermanden, uanset hvor god tro man har handlet i. Det siger loven nemlig. 


Sådan undgår du at blive hæler

De to vigtigste råd ifølge Det Kriminalpræventive Råd er: 
• BRUG MOBILEPAY, når du handler brugt 
• KIG EFTER NEMID, når du handler brugt på nettet, fx på dba.dk

Kilde: Center for Kriminalitetsanalyse

Hvis du får stjålet noget

Det er ubehageligt og krænkende at blive bestjålet. Men det hjælper lidt, hvis man kan forhindre, at tyven slipper godt fra det. Er du en af de uheldige, der selv har haft indbrud, kan du nu gøre det meget sværere for tyven at sælge dine stjålne ejendele videre. På websiden – vikøberikkeindbrud.dk – kan du oplyse, hvad der er stjålet, hvor og hvornår og eventuelt også uploade et foto af den stjålne genstand. Så bliver oplysningerne lagt ud på Det Kriminalpræventive Råds Facebookside, til skræk og advarsel for eventuelle købere af den ting, du har fået stjålet. Oplysningerne bliver lagt ud i dit nærområde, og dine personlige oplysninger bliver ikke offentliggjort.
Det er vigtigt, at du gør det hurtigst muligt. Når indbrudstyven har forladt dit hjem, går det stærkt med at få afsat dine ejendele. Der er en større risiko for at blive opdaget, hvis varerne skal transporteres langt væk, så derfor kan du gøre det sværere for tyven at sælge dine ejendele ved at registrere på vikøberikkeindbrud.dk.


 ...........................................................................................................................................

HVAD SIGER LOVEN OM HÆLERI?

God tro. Uagtsomt. Eller groft uagtsomt.

 Straffen for en kriminel handling afhænger af intentionerne bag handlingen. Det gælder også for hæleri.

Den systematiske hæler bliver straffet strengere. Det kan fx være en person, som direkte bestiller en vare hos en tyv. Du undgår ikke at blive hæler, bare fordi du lader være med at spørge, hvor varen kommer fra. Varen behøver heller ikke at være mange penge værd. Man kan altså ifølge straffeloven blive straffet for hæleri, hvis man vidste eller burde have vidst, at den købte genstand er stjålet.

Hvis man har handlet i god tro, vil man ikke kunne blive straffet, men man mister stadig sine varer uden at få sine penge igen. God tro beskriver den situation, hvor man har gjort, hvad enhver fornuftig borger ville have gjort for at sikre sig, at det er en lovlig handel, man indgår. Det er vanskeligt at sige, hvornår man er i god tro, fordi det netop afhænger af den konkrete situation, og der er forskel på, om man køber brugt babytøj eller dyre designermøbler. Jo dyrere genstanden er, jo mere bør man sikre sig.

En god tommelfinger­regel er dog, at hvis man kan dokumentere, hvad man har købt, og hvem man har købt genstanden af, så vil man typisk have handlet 
i god tro – eksempelvis ved at betale med MobilePay eller ved at få kvittering med navn og adresse.

Et tegn på at have handlet uagtsomt kan derfor være, at man ikke efterfølgende vil være i stand til at kontakte sælger. Man kan risikere at have handlet groft uagtsomt – og dermed begå uagtsomt hæleri – hvis man ikke er opmærksom på tydelige faresignaler omkring købssituationen. Disse handler ofte om, at sælger ønsker at være anonym. Fx hvis:

• Man kan ikke se genstanden hjemme hos sælger

• Man skal betale kontant

• Man får ikke oplyst navn eller adresse eller andre personoplysninger

• Sælger har ikke kvittering på at have købt genstanden

• Sælger har hemmeligt telefonnummer

Har man handlet groft uagtsomt eller med det, der inden for juraen kaldes forsæt, så kan man straffes efter straffelovens 
paragraf  303 og 290.  


Beboerbladet nr. 1 - 2017