En efterårsdag i 2015 er Per Bloch i vaskekælderen. Sabah Hamadoun fra Syrien står ved en af maskinerne, og hun beder ham om hjælp til at betjene den, der ikke vil virke. De to snakker lidt og over vaskemiddel og våde håndklæder inviterer Sabah Per hjem i lejligheden til te og arabisk kaffe, så han kan møde hendes mand og to piger.
“Mine ører var helt røde. Jeg var nervøs for, det ville blive mærkeligt eller akavet,” husker Per, der er kunstner. Han står og ringer på dørtelefonen hos en helt fremmed familie. Han ved, de er flygtet fra Syrien og har boet i Boligselskabet Friheden i et halvt år. Per taler ikke arabisk, og hun forstår kun lidt dansk. Det er i sig selv en udfordring. Det er en åben og hektisk stemning, der møder ham i lejligheden, sammenlignet med det, han kender. Nye dufte, smage, lyde og et indblik i en ny kultur, lige der, i en lejlighed få skridt fra sin egen. Han føler sig lidt malplaceret, lidt modig og meget venligt taget imod, da han for første gang i 13 år ser en af de andre lejligheder indefra.
Hilsepligt og nye nationaliteter
For Per er det en vigtig relation, som han er stolt af.
“For mig har det betydet, at når jeg i nyhederne hører om flygtningekrisen, så er det ikke bare avissværte og fjernsynsskærme, men det er rigtige mennesker, og jeg kan se deres øjne og høre deres stemmer.” Sabah og familien har indviet ham i en anden kultur, og Per selv har indført hilsepligt. Han forsøger at hilse venligt på alle, der krydser hans vej i området.
“Jeg forærede en varm kop kaffe på en kold dag til en håndværker på stilladset foran mit vindue. Han blev helt forskrækket, og sådan er det ofte.”
Per opfordrer andre til at udfordre eget mod.
“Det er lidt en lussing til danskernes selvtilstrækkelighed, for vi tror selv, vi er meget sociale. Måske særligt i almene boligområder er vi mere lukkede, end vi vil være ved,” mener Per. Han mener også, der bør være en regel om, at man byder nye velkomne og tilbyder at hjælpe med at flytte ind.
“Et indblik i nye nationaliteter er vildt spændende og grænseoverskridende,” siger Per.
“Man glemmer sangen, men man glemmer ikke den relation, vi har fået.”
Beboebladet nr. 1 - 2017