Beboerbladet.dk Sådan Flyttede fra hus til lejlighed efter skilsmisse
Sådan

Flyttede fra hus til lejlighed efter skilsmisse

Anette Løkken Sørensen Jens Bach 15. feb. 2017
Fotogalleri FØR: I de oprindelige lejligheder på Kirke Allé i Skive er der et lille køkken og en smal spisestue ved siden af. 1 af 2
Fotogalleri EFTER: Lyset vælter ind ad vinduerne i det store køkken, hvor der oven i købet kan sidde 14 til bords, ifølge Anita Friis. 2 af 2

Da Anita Friis blev skilt, valgte hun at flytte fra hus til lejlighed i Skive. Indretningen var fra 1950´erne og passede slet ikke til Anita og hendes døtres stil. Det fik de hurtigt lavet om på.

“Jeg er mest glad for mit køkken, fordi det er så stort og åbent.” Anita Friis stryger hånden hen over den sorte bordplade i køkkenet. Den har hun selv valgt, ligesom hun har sat sin finger på alt, hvad der blev ændret i lejligheden, før hun flyttede ind for fire år siden. Anitas lejlighed ligger i nogle af de ældste blokke i Arbejdernes Andelsboligforening i Skive.

Hvis jeg ikke havde kunnet få det renoveret, så var jeg ikke flyttet ind. Det var helt utidssvarende for
en familie,” mener Anita.

Anita bor her med sine to døtre på 8 og 10 år. Hver anden uge er de hos deres far, der stadig bor i det hus, som Anita forlod, da parret blev skilt:

Jeg ville ikke være husejer, så jeg fandt en lejlighed i stedet. Jeg var villig til at vente på, at den blev sat i stand, for jeg ville gerne bo her,” siger hun.

Et stort rum
Oprindeligt var køkkenet i et rum for sig. Ved siden af var der en smal spisestue:

Hvis vi sad et helt selskab ved bordet, og ham for enden skulle på toilettet, måtte hele selskabet rejse sig, for at han kunne komme forbi,” fortæller Anita med et smil.Da lejligheden blev renove­ret for fire år siden, blev køk­ken og spisestue lagt sammen:

Mit var det andet køk­ken, der blev lavet på den måde. Nu bliver de alle sammen indrettet sådan, når der er nogle, der flytter ud af de ældste lejligheder i boligforeningen,” fortæller Anita.

Det oprindelige trægulv beholdte hun, men da hun ikke kunne få samme type gulv i køkkenet, valgte Anita at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Derfor er der i dag en stærk kontrast imellem det sorte parketgulv i køkkenet og det lyse trægulv i stuen, som ligger i åben forbindelse med køkkenet.

Jeg ville have et sort og hvidt køkken, så jeg valgte et gulv, som også giver kontrast op imod de hvide låger. Skabet med skyde­lågerne har sorte låger ligesom bordpladen. Jeg talte med flere køkkenfirmaer og endte på et HTH-køkken. Jeg har været medbestemmende, helt ned til hvilke greb der er på skufferne,” siger Anita med tilfredshed.

Hun valgte materialer og elementer inden for budget­rammen, for hun ville ikke selv betale noget. Det hele er kørt over råderetten, og huslejen er endt godt 1.000 kroner over den oprindelige leje.

Jeg er meget tilfreds! For mig var det virkelig prikken over i’et at flytte ind i noget, der var helt, som jeg ville have det,” siger Anita.

 FAKTA:
Lejligheden hører under AAB, Arbejdernes Andelsboligforening, og ligger på Kirke Allé i Skive. Den er 86 kvadratmeter og består af tre værelser og et stort køkken, der går i ét med stuen. Huslejen er 5.678 kroner plus forbrug om måneden.

Bad og toilet FØR: Toilet og bad var adskilt. Der var adgang til badet fra køkkenet og til toilettet fra gangen. 1 af 2
Bad og toilet EFTER: I dag er den tidligere affaldsskakt nedlagt, og bad og toilet er slået sammen, så der er skabt et stort, lyst badeværelse. 2 af 2
Bad og toilet i samme rum 


Oprindeligt var toilet og bad i to ad skilte rum. Der var også en affaldsskakt, som i mange lejligheder fra den tid. Den var indbygget og optog uforholdsmæssigt meget plads. Da Anita overtog lejligheden, bestemte hun sig for at få toilet og bad lagt sammen i ét og samme rum:

“Det toilet, som oprindeligt var her, skulle man jo bakke ud og ind ad. Det var simpelthen for småt! I stedet fik Anita og hendes døtre et badeværelse, og hun valgte at få det væghængte toilet i hjørnet.  Det var ellers meningen, at vaskearrangementet skulle have været der, men det ville have taget meget af lyset udefra, så jeg foreslog en omrokering,” fortæller Anita. Toilettet er nu i hjør
net, og over for er der vask og skabe i mørkt trælook. Bruse nichen er muret op, og når man slår badeforhænget til side, så ser man de hvide fliser på væggen. “I dag ville jeg nok have valgt en glasdør, men det fungerer fint med forhænget,” fortæller Anita.

FAKTA:
AAB, Arbejdernes Andelsboligforening i Skive, har – i Anitas afdeling – to køkken- og tre bad-modeller at vælge imellem. Den, Anita har fået lavet, kaldes “åben model”, og den anden er “halvåben”, fordi der er en mur ind til stuen.



Beboerbladet nr. 1 - 2017

Print Send