Beboerbladet.dk Portræt Musikken blev hans redning hver gang
Portræt

Musikken blev hans redning hver gang

Ole Ellekrog Alex Tran 17. maj. 2016
Da musikeren Rock Nalle besluttede at bruge sit liv på at optræde, var det for at aflede opmærksomheden fra sit lave selvværd og sin overvægt.
Rock Nalle Selvom det er 58 år siden, Rock Nalle optrådte for første gang, gør han det i dag stadig omkring 50 gange om året. 1 af 3
Rock Nalle 20 mønter i Rock Nalles hånd. Én for hvert år, han har klaret, uden at røre narkotika. 2 af 3
Rock Nalle Rock Nalle ryger, men han rører hverken alkohol eller andre rusmidler. Det har han ikke gjort i tyve år. 3 af 3

I 1960’erne og 70’erne var Roland Lyhr Sørensen, kendt af de fleste som Rock Nalle, feteret. Kvinderne dånede, når han trådte på scenen, og publikum hujede, når han fyrede den af med sin sprøde rock n’ roll-stemme. Han var en af Danmarks første og største rockstjerner.

Det skulle man ellers ikke tro, som han byder på chokolade i sit almene rækkehus i gule mursten i det sydlige Odense. Der er ikke megen rock n’ roll attitude over hans lavmælte stemme, hans ydmyge, næsten selvudslettende gemyt eller den pensionisttilværelse, som han og konen Jette fører.

Men scenen har også altid været et sted, han kunne være en anden. Et sted, hvor han kunne slippe væk fra det lave selvværd, som han har kæmpet med, siden han som 14-årig vejede 100 kilo og blev mobbet. Et sted, hvor folk ikke fokuserede
på hans udseende. 

“Jeg blev jo mobbet, før den slags fik et navn. Det har helt sikkert givet mig nogle ar på sjælen, som jeg stadig kæmper med i dag. Så det var nok, da jeg opdagede, at jeg på scenen kunne trække hele opmærksom-heden væk fra min vægt, at jeg besluttede at bruge mit liv på at optræde,” siger Rock Nalle i dag.

Og rockmusikken – hans store passion, der skulle vise sig at blive kæde-optrækket i hans rutsje-baneliv – har han endnu ikke opgivet. Hver weekend turnerer han -nemlig rundt og optræder-- på scener i det ganske land.                 

Anonym Narkoman
Den i dag 73-årige Rock Nalle er afholdsmand. For selvom han fra slutningen af 1950’erne til starten af 1980’erne var en af de første og fremmeste rock-musikere i Danmark, levede han i den efterfølgende periode i mere end ti år som narkoti-k-aafhængig på gaderne i Odense. Så i dag rører han hverken alkohol eller andre rusmidler.

Det har han ikke gjort -siden den 3. december 1995, hvor han for første gang -efter misbrugets start overlevede en hel dag uden et fix. Beviset gemmer han i sin tegnebog. En stor guldmønt fra støttegruppen Anonyme Narkomaner, der viser, at han nu, 3. december sidste år, har været stoffri i 20 år. De 19 tidligere mønter ligger i en boks på soveværelset, men den nyeste har han altid på sig.

“Jeg er meget stolt af, at jeg er kommet ud af mit misbrug, så jeg går altid rundt med den nyeste mønt for at minde mig selv om det. Set i bakspejlet er den dag for 20 år siden den bedste dag i mit liv,” siger Rock Nalle.

Han troede ikke selv på, at han nogensinde ville holde sin 73. fødselsdag. Og at han skulle vende tilbage til den musik, som han har viet sit liv til, var der heller ikke meget, der tydede på, specielt én dag for 21 år siden.

Nalle med svovlstikkerne
Juleaften 1994 er familierne som på enhveranden jule-aften samlet i de odenseanske hjem. Gaverne ligger klar  under træerne, juleand og flæskesteg dufter i ovnene, og sidste afsnit af Alle Tiders Jul ruller over tv-skærmene.

Udenfor går Rock Nalle rundt og tænker mest på én ting: Hvordan han skal skaffe penge til det næste fix. Men en anden tanke sniger sig ind. Han fornemmer varmen og julestemningen igennem vinduerne på de huse, han passerer, og begynder at tænke tilbage på dengang for mere end 10 år siden, hvor han selv holdt jul med sin ekskone og deres to børn.

“Det var helt forfærdeligt. Dengang sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig igen ville opleve en juleaften på gaden, om det så skulle stoppe på den ene eller den anden måde. Selvmord var bestemt noget, jeg overvejede,” siger Rock Nalle i dag.

Alligevel nåede det næsten at blive juleaften igen, inden Rock Nalle i november 1995 lod sig indskrive på en afvænningsklinik på Sydfyn. Og inden han en månedstid senere kunne opleve, hvad han beskriver som det lykkeligste øjeblik i sit liv.

Der har ellers været mange øjeblikke at vælge imellem.

Først med rock
Rock Nalle har heddet Rock Nalle, næsten lige så længe som han kan huske. Nalle blev han kaldt allerede i folkeskolen, og da han begyndte at spille rockmusik, syntes omgangskredsen, at det var oplagt at sætte “Rock” foran.

For rockmusikken var han en af de første i landet til at kaste sig over. Musikken begyndte at spire frem i USA med blandt andre Elvis Presley i slutningen af 1950’erne, men i Danmark kunne man hverken købe den i pladeforretnin-gerne eller høre den i radioen.Så det var først, da Radio-- Luxem-bourg i 1958 begyndte at sende ungdommens nye musik ud til hele Europa, at Rock Nalle fandt sit kald i livet.

“Jeg kan tydeligt huske det første rocknummer, jeg hørte. ’Good Golly, Miss Molly’ med Little Richard. Jeg rendte rundt på gulvet og på loftet, du. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. ’Det der, det er mig’, sagde jeg.” 

Endte i Australien
Men selvom Nalle hurtigt fandt ud af, at rockmusik var fremtiden, gik det mere trægt for resten af den danske befolkning. Han tog derfor i 1960 hyre på et skib til Amerika for at komme over, hvor tingene skete. Uheldigvis blev skibet på vejen over Atlanten dirigeret syd på og til Australien.

 I Australien var rocken dog også længere fremme end i Danmark, så Nalle valgte, vist lidt illegalt, at gå i land. Han mødte hurtigt rockgruppen The Del Fives, som han sang for indtil 1963. Men hvad der blot skulle have været et hurtigt visit tilbage hos forældrene
i Odense, blev permanent, da Nalle fandt en kæreste-. Og da han opdagede rock--musikkens udvikling
i Danmark i de tre år, han havde været væk.

“Det hele var meget længere fremme, da jeg kom tilbage. Der var både Beatles og Rolling Stones kommet frem, men selvom jeg var meget mere til soul-bølgen, som kom lidt senere med navne som Otis Redding og Wilson -Pickett--, besluttede jeg at blive i -Dan-mark.”             

Tvunget til dansk
Det blev også et Wilson Pickett-nummer, “In the Midnight Hour”, fra 1965, der skulle vise sig at blive Rock Nalles store gennembrud i Danmark. Et pladeselskab i København havde hørt rygter om hans optrædener på Odenses spillesteder og tilbød en pladekontrakt. Succesen gjorde ham hurtigt populær.

“Jeg var jo vant til at være ham, som kun måtte komme med til festerne, hvis jeg tog en guitar med og underholdte ovre fra hjørnet, mens de andre kyssede.Så jeg var ret konfus over pludselig at være feteret og omsværmet. Det er nok en af grundene til, at jeg altid er vendt tilbage til musikken,” siger Rock Nalle.

Derefter fulgte flere år, hvor han levede af at synge covernumre af amerikanske rockhits. Dengang altid på engelsk. Og på trods af at han i dag mest er kendt for danske hits som “Go’e Gamle Fru Olsen” og “Amanda”, foretrækker han at synge på engelsk.

“Jeg mener stadig, at det, man kalder rigtig rockmusik, skal synges på engelsk. Men dengang gik det hurtigt fra, at alle sang på engelsk, til at alle sang på dansk, så til sidst var jeg også tvunget til det. Jeg ville jo gerne blive i branchen,” siger han.

Go’e Gamle Fru Olsen
Og det var kun på et hængende hår, at Rock Nalle blev i branchen. I slutningen af 1960’erne var jobbene blevet færre og færre, og til sidst kunne han ikke længere leve af musikken. 

I stedet fandt han et arbejde på havnen i Odense og star-tede en almindelig til-værelse med sin daværende kone og deres to børn. “Der troede jeg sgu nok, jeg var færdig som musiker,” husker han i dag.

Men skæbnen ville det anderledes. For i begyndelsen af 1970’erne mødte han tilfældigt den folkekære sanger Gustav Winckler, som foreslog, at de to skulle starte et samarbejde, hvor Rock Nalle skulle synge på dansk. Nalle sagde straks ja på den betingelse, at han selv kunne vælge hvilke numre.

Og det blev en beslutning, der hævede Nalles popularitet til nye højder, og som udmøntede sig i flere kæmpehits op igennem halvfjerdserne. En beslutning, der forvandlede Rock Nalles navn fra et, der var kendt i rockkredse, til et, som de fleste stadig nikker genkendende til fyrre år efter. 

“Det er svært at sige, hvorfor jeg har holdt så længe. Måske er det fordi, at når man først kom i fjernsynet dengang, så kendte alle dig. Når jeg følger med i den musik, mine børnebørn lytter til i dag, så er der jo meget mere at vælge imellem, og der kommer hele tiden nye navne frem. Så på den måde er jeg glad for, at jeg kom frem i en tid, hvor man bliver husket længere,” siger han.

Med Rock Nalles nok største hit, “Go’e Gamle Fru Olsen”, en dansk version af Little Richards “Good Golly, Miss Molly”, hjalp lige netop fjernsynet også til udbredelsen. Sangen var nemlig den første i Danmark med sin egen musikvideo. I videoen optaget på Nytorv i København kommer en ældre dame gående, hører Rock Nalle synge “…hun er helt vild med rooock”, smider hat og stok og gynger og svajer så ellers om kap med Rock Nalle til guitartonerne.

“Folk fik sgu kaffen galt
i halsen, da de så det i fjernsynet. Og så blev sangen en sællert uden lige,” siger Rock Nalle. 

Fedmeoperation
De udsolgte koncerter og hitproduktionen varede ved indtil starten af firserne. Men så fik den en brat ende. Det lave selvværd tog over igen. Vægten var begyndt at blive for høj, og han besluttede at få en fedmeoperation. Samtidig døde hans far, og han blev skilt fra sin første kone. Det hvirvlede i 1983 Rock Nalle ud i hans mere end ti år lange narkomisbrug.

“Jeg synes jo, det hele var så synd for mig. Så jeg fik lægen til at udskrive noget morfin for at dulme smerten, du ved. Men så blev jeg sgu afhængig af lortet,” siger han med en stemme, der knækker en smule.

I lænestolen i sit rækkehus har han ikke den store lyst til at huske tilbage på årene på gaden, hvor han mistede kontakten til sine børn, til vennerne og til den musikbranche, som han ellers havde erobret. Mange af oplevelserne har han helt glemt, og folk kender jo historien, siger han.

Han husker dog, hvordan nogle venner fra gaden, som også havde været i behandling, i efteråret 1995 fik hevet ham med til afvænningsklinikken på Sydfyn. Den største af en række livsnedture var overvundet.

“Det er jo det her lave selvværd, der nogle gange får overtaget, og så får jeg en nedtur. Men til sidst vinder musikken. Den hjælper mig med selvværdet,” siger Rock Nalle. 

Jette hjalp
Da Rock Nalle er færdig med gennemgangen af de turbulente år på gaden, kommer hans kone Jette ind fra en rygepause og slår sig ned i sofaen over for ham. Meget passende, for det var også cirka her, at Jette kom ind i Nalles liv.

De mødte hinanden, kort tid efter Nalle blev udskrevet fra afvænningsklinikken. De kendte hin-anden fra tidligere, men det var først her, de begyndte at holde avis sammen. Siden er de blevet gift, og Jettes børns børn er blevet til fælles børnebørn.

“Jette hjalp utrolig meget. Det er godt at have nogen at støtte sig til, når man skal ud af sådan noget-,” siger Nalle.

Og ikke kun misbruget, har hun hjulpet med. Også Nalles helt store djævel, det lave selvværd, er blevet bedre efter ægteskab nummer to.

 “Med alderen er jeg blevet bedre til at acceptere, at jeg er god nok, uanset hvordan jeg ser ud. Men når jeg ser en udsendelse i tv med nogen, som bliver mobbet, fordi de er for tykke eller har briller, så gør det stadig ondt. For jeg har selv prøvet det der, og det sætter sgu nogle ar på sjælen, det gør det.”

Populariteten hos kvinderne varer stadig ved i dag. Når ægteparret er ude at høre musik, vil alle lykønske ham med comebacket, og mange byder ham op til dans. Jette synes, det er lidt irriterende, men Rock Nalle ved godt, at det betyder, han har gjort noget godt. De går derfor sjældent ud sammen længere, men danser i stedet hjemme i stuen. 


MUSIKVIDEOER FRA YouTube:

Go'e gamle fru Olsen:

Amanda: 

Jeg kan li' store babser:

Print Send