Beboerbladet.dk Portræt Minister for tryghed
Portræt

Minister for tryghed

Regnar M. Nielsen Helene Bagger 15. feb. 2017
Debattradition i moderens familie og Erhard Jacobsens udstråling skabte politisk flair og ambition i en ung Søren Pape Poulsen.

En bølle terroriserer fortovene med knallerten. En bande overtager kontrollen over boligafdelingen. Der skydes. Naboen har indbrud. Sønnen kommer i dårligt selskab.

Er ovenstående eller bare elementer af det, noget én selv og naboerne i boligafdelingen rammes af, forventer vi, at politiet genopretter trygheden. Efterfølgende forventer vi ligeledes, at dommeren i retssalen udmåler en passende straf til dem, der skaber utrygheden. Den øverste chef for politiet og dommere er justitsministeren.

Siden den 28. november har justitsminister, Søren Pape Poulsen været formand for Det Konser-vative Folkeparti.

54 skudepisoder
De fleste steder lever vi i tryghed – men trygheden er under pres. I 2016 var der i Danmark 54 episoder, som involverede bander og rockere, hvor der blev skudt med skarp ammunition. Det er en tredobling i forhold til året før. Og de 54 episoder kostede tre mennesker livet og sårede 36 andre.

Samtidig med at bande- og rockerkriminaliteten stiger, må justitsministeren undvære betjente til fortsat grænsekontrol og andre overvågningsopgaver.

Det er en betydelig ud-fordring eller rettere betydelige udfordringer, som Søren Pape Poulsen ved modtagelse af taburetten har accepteret at give sig i kast med. Udfordringer er heldigvis noget, den nye minister gerne tager op.

I 2014 modtog den daværende borgmester i Viborg et tilbud om formandskabet i sit parti – et parti, der udadtil virkede nedsmeltet, og hvor spærregrænsen var kommet ubehageligt nær.

Opringningen med tilbuddet kom fra den daværende partiformand, Lars Barfoed, og Søren Pape Poulsen svarede i første omgang, nej!

Jeg var glad, hvor jeg var,” forklarer han.

Men hen over sommeren fyldte det tankerne mere og mere, og i august sagde Viborg-borgmesteren så ja til tilbuddet.

Jeg valgte til sidst at sige ja! Jeg måtte prøve det. Jeg var simpelthen bange for, at jeg resten af livet skulle gå og fortryde det, hvis jeg ikke tog opfordringen op,” forklarer han.

Holdningsministerium
Det krævede en del færre overvejelser, da Søren Pape Poulsen havde overlevet et folketingsvalg mere og skulle tage stilling til, om han og hans parti skulle indtræde i regeringen. Han selv – uddannet inden for shipping og lærerfaget – som justitsminister og leder af Danmarks politi og retsvæsen.

Jeg ved godt, at jeg ikke er jurist. Alligevel var det en let beslutning. Politik handler om at gennemføre og arbejde for holdninger. Justitsministeriet er konser-vativt hjerteblod – for os et holdningsministerium. Derfor gik vi målrettet efter netop den post,” siger han.

Holdningerne, som ifølge den nye justitsminister fremadrettet skal udvikle politi, fængsler og retsvæsen, er markante og kontante.

Det er ikke acceptabelt, at nogen skal leve og bo i frygt for at blive forulempet af kriminelle – måske endda tilfældigt såret ved en skudepisode. Endnu mere uacceptabelt er det, at børn risikerer at komme i vejen for en skudepisode. Det er også uacceptabelt, at børnene risikerer at komme i dårligt selskab og kan ende i en kriminel løbebane, i stedet for at få et godt liv med uddannelse og mulighed for at opfylde de sunde drømme,” siger Søren Pape Poulsen.

Fanger ikke klienter
Justitsministeren er opvokset på et husmandssted i Vejenslev, 12 kilometer fra Bjerringbro. Et hjem med tryghed, hvor mor gik hjemme i hans barneår og senere arbejdede på det lokale plejehjem. En mor, Søren Pape Poulsen tydeligvis nærer en ubegrænset kærlighed til.

Tag nu en småkage. I får dem ikke bedre. Det er mors hjemmebagte,” tilbyder han Beboerbladets udsendte uden på nogen måde at skjule stoltheden og kærligheden til sin mor. Det var et hjem, hvor det ifølge ham selv var sunde værdier, der herskede.

Der blev tænkt over, hvor pengene kom fra. De faldt ikke ned fra himlen. Alligevel var der også en sikker bevidsthed om, at de, som ikke kan selv, skal hjælpes,” fortæller han.

Gør man noget galt, må det omvendt også have en konsekvens,” fortsætter han.

Værdierne fra barndomshjemmet er i høj grad bærende for den nye justitsministers politiske projekt.

Man skal mærke det, når man gør noget slemt imod andre. Min holdning er, at fængselsvæsnet er til fanger – ikke til klienter. Der er en grund til, at man kommer i fængsel,” siger Søren Pape Poulsen.

Det skal ikke være ferie at være i fængsel. Har man først taget skridtet derud, hvor man er fuldgyldigt rocker- eller bandemedlem, ved man godt, at man er gået den forkerte vej.”

Justitsministeren siger videre rent ud, at det ikke er resocialiseringsprojekter og kærlighed, han vil møde de hårdkogte og skrupelløse kriminelle med.

De kunne bare fra starten have ladet være,” siger han.

Forebyggelse via -konsekvens
Til gengæld vil den tidligere skolelærer og ungdomsskoleleder gerne bruge ressourcer på at forebygge, at børn og unge ender på et kriminelt skråplan. Men forebyggelsen skal også bygge på konsekvens.

Gør man som et helt ungt menneske eller måske endda som barn noget galt, skal man naturligvis ikke i fængsel. Men det, man har gjort, skal have konsekvens,” siger Søren Pape Poulsen.

Konsekvensen kan eksempelvis være vask af politi- eller brandbiler. Udover at man får en straf, hvor man gør noget nyttigt, er der også muligheden for, at man møder brandfolk og politifolk. Mennesker, som har fået noget godt ud af deres liv, og som gør en positiv forskel – rollemodeller,” siger han.

Og justitsministeren mener, at politiet – og andre – skal stille op som rollemodeller.

Politiarbejde er i dag sjældent lokalt forankret. Nødvendig effektivitet hentes ved, at politiet er i bevægelse – på patrulje. Den nærmeste betjent griber ind. Men nogen steder er der behov for, at politiet stiller op og viser de unge, børnene og forældre, hvem de er. Her nytter det ikke, at det er den nærmeste tilfældige betjent. Det er et langt sejt træk, hvor det er betjente, som børn og andre aktører kender og har tillid til,” siger han.

Bor alment i Viborg
Søren Pape Poulsen er med posten som justitsminister nået et foreløbigt højdepunkt i sin politiske karriere. En karriere, som frøet blev lagt tidligt til i barndomshjemmet i Vejenslev, 12 kilometer fra Bjerringbro.

Der var en sund diskussions- og debatkultur – specielt i min mors gren af familien. Jeg kunne også tidligt lide at følge med i politik på tv. Specielt fandt jeg centrumdemokraternes leder, Erhardt Jakobsen, fascinerende,” siger han.

Søren Pape Poulsen var dog tidligt klar over, at han hørte til i Det Konser-vative Folkeparti. Som sekstenårig melder han sig ind i Danmarks Konservative Ungdom, KU, hvor han også gør karriere. Han opnår blandt andet at blive formand for KU i Silkeborg og at blive ansat på organisationens hovedkontor i København. Der går dog 10 år, før han påbegynder sin egentlige politiske karriere, da han bliver valgt til lokalvalget i Bjerringbro.

Jeg mener, at alle politikere bør arbejde blandt almindelige mennesker, før de bliver politikere,” siger han.

At være blandt almindelige mennesker er partiformanden og ministeren blevet ved med at sætte pris på. I modsætning til mange andre politikere, har han fravalgt at flytte til hovedstaden. I stedet har han valgt at blive på den egn, hvor han er vokset op og har sin baggrund. Søren Pape Poulsen bor til leje i en almen bolig i Viborg blandt almindelige almene naboer. 




Beboerbladet nr. 1 - 2017

Print Send