Beboerbladet.dk Portræt Køkkenet er til mere end mad
Portræt

Køkkenet er til mere end mad

Jørn Nyvang Søren Hytting 11. nov. 2015
Et køkken er et godt samlingspunkt og ikke kun for madens skyld, fastslår dansk kogekunsts store ikon, Søren Gericke. Nu bor han i -Sibeliusparken i Rødovre og laver gerne mad til de andre beboere i fælleshuset.
Brug køkkenet til mere end mad, mener Søren Gericke.
Brug køkkenet til mere end mad, mener Søren Gericke.

Selvfølgelig skal vi være i køkkenet, når vi besøger dansk kogekunsts store ikon, Søren Gericke.

Han er manden, der i 1971 som den første fik en dansk restaurant optaget på den tids svar på den internationale Michelin-guide. Manden, der både har præsteret den ypperste gourmet­mad og bespist hjemløse.
Og manden, der lægger navn til danske madanmelderes tilbagevendende kåring af de bedste retter, “Årets Gericke”. Bare for at nævne nogle få eksempler.

Da han har åbnet hoveddøren til sin og hustruen Annes lejlighed i Rødovre, ender vi da også med at blive bænket i køkkenet. Men ikke kun, fordi det er et sted, der laves mad.

“Et køkken er et godt samlingspunkt og ikke kun på grund af det, man spiser,” siger Søren Gericke.                      

Passion og erhverv
Han taler stille og roligt. Man genkender ham slet ikke som den kok fra fjernsynet, der indimellem blev så ivrig, at han konstant afbrød sig selv.

Vi sidder omkring et rundt bord i rummet på knap 11 kvadratmeter.
Her er der både plads til et socialt liv, og til at en mesterkok kan dyrke sin pas­sion og udøve sit erhverv:
at lave sund mad med smag.

Alt er rent og har sin plads. Hver en kvadratcen­timeter er udnyttet. To smalle reoler supplerer skabene, så der både er plads til køkkenmaskiner og bær, som skal syltes.

Det her kaldes for Sørens hule. Indimellem har han brug for arbejdsro og lukker døren.

Som Anne forklarer det i Niels C. Svanborgs portrætbog “Gericke” fra sidste år: “Jeg tror, at den dag, Søren ikke længere kan røre i en gryde, så kan han lige så godt lægge sig til at dø.”             

Gratis glæder
Parret har boet sammen otte år i Sibeliusparken hos Rødovre almennyttige Boligselskab. Her har de nu en toværelses lejlighed på 71 kvadratmeter i stueplan. Og det er de særdeles glade for.

“Der er masser af børn, ældre og folk på min alder. Det er sådan en blanding. Der er en meget god atmosfære i Sibeliusparken med respekt for tingene. Ikke noget, som jeg kalder kolonihaverespekt­ med lige bede, men det er meget behageligt. Og der er service. Der er ikke mange, som har fem viceværter, de der mænd, der går rundt og holder haverne og om­råderne.”

Her nyder de en masse gratis glæder i form af menneskelig kontakt samt frugt og grønt til køkkenet. Begge dele får Søren Gericke i rigt mål, når han bevæger sig rundt i lokalområdet.

Han får gode historier, når han møder folk. For eksempel i den kommunale park Schweizerdalen, og når han laver mad for andre beboere i afdelingens fælleshus. Ja, det er en væsentlig årsag til, at han er villig til at være kok her en gang imellem.

“Jeg sidder tit i beboerhuset og taler med nogle af de ældre. Der er ikke noget snak som på et værtshus. Det er bare folk, der mødes. Det fascinerer mig. Og jeg går nede i Schweizerdalen med en ældre mand, han må være midt i 90’erne. Hold kæft, hvor der er knald i ham. For eksempel, når han fortæller om besættelsen. Han sidder ikke og savler i det, men berører blot de mest fantastiske historier.”

I parken finder Søren Gericke ofte æbler og rønnebær. Og nogle gange kommer han forbi de mange beboerhaver i Sibeliusparken og får foræret et bundt porrer, løg og kål. Han beundrer, hvad de ældre beboere og “folk ude fra verden”, som han kalder dem, får ud af deres nyttehaver.

Selv har parret to små stykker have op ad deres bolig, hvor de har krydderurter og et minidrivhus. Men Søren Gericke vil ikke påstå, at deres indsats her er særligt vellykket. Lige nu hænger der bare fire røde tomater.       

Hjemme og ude
Indenfor koges og brases der en masse i køkkenet. Her kan Søren Gericke godt lide at bygge op til de store måltider, han leverer til sine kunder inden og uden for Danmark. I de store køkkener kan der nemlig være for meget larm.

Nu overvejer man nye køkkener i afdelingen. Men det synes parret ikke, at de har brug for. Det eneste, Søren Gericke ønsker sig i sit elskede køkken, er et nyt komfur med mere kapacitet, fordi han bruger det meget.

Da Beboerbladet besøger parret, er Søren Gericke netop kommet hjem fra Bornholms Kulturuge, hvor han skabte nye madoplevelser i samarbejde med andre topkokke. Alle råvarer var lokale. Kort forinden havde han en opgave på Thurø ved Svendborg, hvor han lavede mad sammen med gæsterne. Efter en ferie følger der nogle opgaver i Jylland. Og nytårsaften skal han lave en stor menu for 8-900
i samarbejde med andre.

“Jeg er blevet så gammel, at jeg vil være med i hele processen. Jeg skal ikke bare vælge menuer. Ellers er der ikke noget ved at være håndværker. Og så finder jeg det meget lærerigt at samarbejde med andre. Jeg arbejder meget sammen med unge kokke. Hold kæft, hvor de knokler. De har en fantastisk spontanitet. Både pigerne og drengene.”

Søren Gericke har også samarbejdet med psykisk udviklingshæmmede. I fem år lavede han mad sammen med dem på TV Glad. Sam­arbejdet mundede ud i en levedygtig café, som man stadig kan finde på et kommunebib­liotek på Nørrebro i København.      

Køb dansk, køb halal
I den hjemlige husholdning bager Søren Gerickes kone alt, mens han laver det meste af maden.

I aften er menuen enkel. Tre små kartoffelretter: Kartoffelsuppe, bagte kartofler og kartoffelmos suppleret med peberrod, Søren Gericke gravede op på bornholmerturen.

Det passer godt med Søren Gerickes holdning om, at man bør nøjes med at spise kød en-to gange om ugen. Både af hensyn til helbredet og miljøet.

Han undrer sig over, at man nogle steder nærmest har gjort køer til ansvarlige for, at der er klimaproblemer, fordi de prutter for meget. Det fik ham til at stille dette spørgsmål til sit publikum ved et foredrag forleden:

“Hvad med jer selv? I prutter som sindssyge. Hvorfor skal det gå ud over køerne?”

Søren Gericke vil samtidig have os til at købe så økologisk som muligt og tror ikke på, at det er dyrere.

“Når du køber en ordentlig kvalitet, spiser du halvt så meget. Det bedste kød får du hos halalslagterne. Og hos dem kan du altid være sikker på, at det er dansk kød. Det kan du ikke være hos supermarkederne.”

Søren Gericke fortæller med væmmelse om en undersøgelse, som viser, at danskerne stort set kun køber gris på tilbud. En mær­kelig prioritering over for vor nationalspise, synes han.

Vigtigst at være sammen
Samtidig råder Søren Gericke os til at lære af udlændingene, som kigger kritisk på varerne, før de køber dem, og som fylder mindre på tallerkenen.           

“De har ikke bjerge af mad. Det er ikke det vigtigste. Måltidet er at være sammen.”

Og så er vi tilbage ved køkkenet som samlingspunkt.

Selv om Søren Gericke igennem det meste af sit 68-årige liv har levet af, at folk går på restaurant, kan han selv bedst lide at spise privat, hjemme eller på besøg hos andre.

Når han og Anne endelig tager ud at spise, er det i høj grad for stemningens skyld og på en nøje udvalgt restaurant. Ikke bare et sted nede om hjørnet.

“Det skal ikke være en selvfølge. Jeg bryder mig i det hele taget ikke om selvfølger.”

 

Beboerbladet nr. 4 - 2015

Print Send
Kommentarer

Kommentar kan ikke være tom.

Navn kan ikke være tom.