Beboerbladet.dk Nyhed Michael skralder til hele sit nabolag
Nyhed

Michael skralder til hele sit nabolag

Martin Ljung Krabbe Andreas Bang Kirkegaard 13. sep. 2018
Flere gange om ugen starter Michael Miehs Andersen sin tuk-tuk for at hente madvarer, som er kasseret af supermarkederne. Madvarerne deles ud til beboerne i hans nabolag Urmagertoften i Højbjerg.

Med et lille brøl starter 43-årige Michael Miehs Andersen sin tuk-tuk. Dagens jagt er skudt i gang. Michael er nemlig såkaldt ’skralder’, og hvis det var en profession, så var Michael helt sikkert professionel.

Tre-fire gange om ugen kører Michael bagom de lokale supermarkeder for at se, hvad de smider ud. Sådan har han gjort det i fem år. De ting og madvarer, han kan bruge, tager han med hjem. Næsten altid finder han så meget, at han deler med sine naboer i Alboa-afdelingen Urmagertoften. Den ligger i Højbjerg i udkanten af Aarhus.

“Jeg kan jo ikke spise det hele selv, så skulle jeg bare lade maden ligge? Jeg vælger at tage den med hjem, når jeg nu er i gang. Jeg har ikke brugt penge på mad i årevis, og hvis mine naboer også kan bruge nogen af deres penge på andre ting, så bliver alle gladere. Og kapitalisten behøver ikke være bange – vi skal nok bruge vores penge på noget andet,” siger han.      


Michael Miehs Andersen har ikke brugt penge på mad i årevis, og skralde-turene er blevet en livsstil.
      

Rugbrød og ørred
Tuk-tuk’en er registreret som en knallert-30, og den er forbavsende smidig i trafikken. Bag Fakta står en håndfuld plastikcontainere. Michael går direkte op og åbner låget. Et net med appelsiner, hvor én er dårlig, et par pakker Herkules rugbrød, gulerødder, rød peber. Af særlig værdi er et dusin pakker med røget ­ørred, som er en dag overskredet på hold­barhedsdatoen.

“Det ligger øverst, så det er smidt ud i dag, det er røget, så det holder i hvert fald en uge endnu, og jeg kan smide det i fryseren.”

Der er også ost og sødmælk, kylling. De fleste af tingene er skredet en dag på holdbarhedsdatoen, men det generer ikke Michael.

Pludselig går porten indtil Fakta op. En uddeler kommer ud, han siger, at han synes, det er fint, at vi skralder, og at han sympatiserer med ideen – men om vi ikke i stedet vil komme, når butikken er lukket. ­Michael svarer bekræf­tende.

’Det gør jeg altid, jeg bakker altid, hvis nogen beder mig fortrække. Men hvis jeg når at se, at der er noget godt, så kommer jeg også tilbage ti minutter efter.’


I Netto er der mere røget ørred, blomster, en pakke mel med et hul i emballagen, en minidrone, marmelade, hvor glasset er blevet klistret. Mælkesnitte, ketchup, mikro­fiberklude, lomme­tørklæder, opvaskemiddel.

Her kan det gratis fiskes op af en container.

Byttehandel
En anden skralder kommer til. Han begynder at rode i en anden container og finder en håndfuld flotte Riberhus-oste.

“Hva’ makker, gir du en ost,” spørger Michael.

Manden snakker ikke så meget dansk, men de får byttet en ost for en håndfuld mælkesnitter – ’til mine børn.’

Avocadoer, mange hånd­fulde pakker med pålæg, sær­ligt rullepølse. Bacon, car­paccio, en masse små smoothies, som er gået en enkelt dag på holdbarheden.




Michael Miehs Andersen skralder året rundt. I vinter havde han også fotograf Andreas Bang Kirkegaard på tur og til maduddeling blandt sine naboer.

Møder kvinder ved  containeren
Selvom tuk-tuk’en ikke er det største køretøj i verden, så har han de helt rigtige kasser, så pladsen bliver udnyttet maksimalt.

En uddeler stikker ­ho­ved­et ud og spørger, hvad vi tager billeder til.  ’Et beboerblad,’ råber Michael. Bliver han aldrig pinligt berørt over at stå og rode i skraldespande?

“Nej, det er længe siden, jeg holdt op med det. Jeg har indtryk af, at mange er mere pinligt berørt, end jeg er. Tidligere skraldede jeg kun efter lukketid, men nu vil jeg hellere hygge mig om aftenen. Der er også blevet mere konkurrence om det, så nu skralder jeg, når det passer mig.”

Michael er både pro­fes­sionel og passioneret skralder.

“Jeg bliver ærgerlig, når jeg ser al den gode mad blive smidt ud. Det er jo ikke meningen med mad. At den skal smides ud. For mig er skraldning også blevet en social ting. Der er mange, der skralder, og der er stor aktivitet i grupper på Facebook. Jeg tager tit nye skraldere med ud på deres debut, og jeg har endda mødt kvinder på den måde. Så intet er umuligt.”


Majken Larsen Vind, 34 år, arbejdsløs fleksjobber, beboer i Urmagertoften

“Jeg kommer altid og kigger på Michaels udvalg, hvis jeg når det. Det er dejligt bare at kunne tage. Min fryser er fyldt med kød, så i dag kigger jeg mest efter grøntsager. Jeg kan mærke, at jeg køber meget mindre ind. Takket være Michael, sparer jeg i hvert fald 500 kroner om måneden på mit madbudget. De penge kan jeg bruge på tøj og biografture i stedet.



Ruth Olson, 78 år, beboer i Urmagertoften og aftager af Michaels varer

“Jeg kigger mest efter grøntsager og kød. Michael har for vane at læsse af lige uden for mit vindue, så jeg er en af de første, som når at komme til. Det er et meget fin gestus.”


FAKTA OM MADSPILD

Ifølge Miljøstyrelsen smider vi i Danmark op imod 700.000 tons mad ud årligt. Således fordelt:

Husholdninger: 260.000 tons
Detailhandlen: 163.000 tons
Fødevareindustrien: 133.000 tons
Primærproduktionen: 100.000 tons
Institution og restaurant: 44.000 tons




Beboerbladet nr. 3 - 2018

Print Send